Gå til hovedindhold

​​

Personlig Medicin i Østdanmark

​Østdansk samarbejde for udvikling af personlig medicin og bedre behandling ved etablering og styrkelse af fælles infrastruktur.

​Personlig medicin

Personlig medicin beskriver en ny tilgang til patientbehandling, som kan være med til at sikre udviklingen af ny og bedre be​handling i fremtidens sundhedsvæsen.

Skabe bedre behandlinger 

Det overordnede formål med personlig medicin er at målrette diagnostik og behandling til den enkelte patient og dermed give bedre muligheder for forebyggelse, overlevelse og livskvalitet. 
 
Nøglen til en skræddersyet behandling til patienter med vidt forskellige sygdomme – fx sjældne arvelige sygdomme, hjertesygdomme, kræft, demens og infektioner – er forståelse af den enkelte patients genetik kombineret med andre sundhedsdata, herunder bl.a. blodprøver og røntgenbilleder.

Gennem samarbejde på tværs kan klinikere og forskere analysere data, stille en præcis diagnose og tilbyde en mere effektiv behandling til den enkelte patient. ​

Med etableringen af Personlig Medicin i Østdanmark er rammerne lagt til udvikling og implementering af nye behandlinger. 

Læs strategien bag Personlig Medicin i Østdanmark (pdf. åbner i nyt vindue)​

Fællesregional infrastruktur

Personlig Medicin i Østdanmark er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland med fokus på implementeringen af personlig medicin i patientbehandlingen med udgangspunkt i omfattende genetiske analyser, øget brug af data og biobanker.

Personlig Medicin i Østdanmark ledes af en styregruppe bestående af koncerndirektør Erik Jylling og Jesper Gyllenborg samt repræsentanter fra hhv. Center for Genomisk Diagnostik og Diagnostisk Center.

Projektspor 

Personlig Medicin i Østdanmark baserer sig på tre fokusområder som løftes i projektspor med tilhørende styregrupper:

  • ​Implementering af helgenomsekventering

  • Implementering og udvikling af datadrevne løsninger​

  • Operationelt samarbejde om konsolidering af biobanker​​ ​



Figuren ovenfor viser et diagram over de tre projektspor med tilhørende styregrupper. De tre projektspor er hhv. orienteret mod helgenomsekventering, datadrevne løsninger og biobanker.


Vision for Personlig Medicin i Østdanmark 

​Visionen for Personlig Medicin i Østdanmark er at forbedre kvaliteten af borgernes behandling gennem implementering af personlig medicin i patientbehandling i Østdanmark samt at etablere de bedste rammer for den videre forskning og udvikling af personlig medicin.

  • Visionen for implementering af hel-genomsekventering er at sikre en ensartet høj kvalitet i anvendelse af genetisk information i patientbehandlingen og til understøttelse af udviklingen af personlig medicin.

  • Visionen for biobankområdet er at understøtte udviklingen af personlig medicin ved at sikre koordineret indsamling af og adgang til relevante patientprøver, så data vedr. værtsgenetik og evt. andre omics-teknikker kan kobles til øvrige helbredsdata. 

  • Visionen for udvikling af datadrevne løsninger er at understøtte udviklingen af kliniske applikationer til brug for patientbehandlingen ved at afdække de fælles udfordringer projekterne møder og forsøge at afhjælpe disse. 

National Genom Center 

Personlig Medicin i Østdanmark samarbejder tæt med Nationalt Genom Center (NGC). NGC er en styrelse under Sundhedsministeriet og har til opgave at udvikle og dri​ve Danmarks nationale infrastruktur for personlig medicin. Infrastrukturen består af et Nationalt Helgenomsekventeringscenter og et Nationalt High Performance Computing Center (Supercomputersystem).

Centeret er omdrejningspunktet for en visionær og balanceret udvikling af personlig medicin i Danmark. Regeringen har i alt afsat 100 mio. kr. i 2017-2020 på finansloven for 2017 til at medfinansiere arbejdet med personlig medicin. Derudover har Novo Nordisk Fonden bevilget en milliard kroner til at kickstarte Nationalt Genom Center og betale for centerets infrastruktur og de første 60.000 patienters genetiske analyser.  


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden