Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Gynækologi og obstetrik – sådan vil vi mindske CO2

​Patientforløb inden for gynækologi og obstetrik favner en bred kategori af patienter. Vi arbejder med at mindske CO2-udledning forbundet med disse forløb og det forbrug de generer. 

​Hvad

Klimaindsatsen skal bidrage til at nedsætte hospitalernes CO2-udledning på det gynækologiske og obstetriske område. 

Hvorfor

Formålet med klimaindsatsen er at skabe mindre ressourcekrævende fødselsforløb og reducere forbruget på gynækologisk og obstetrisk afdeling. Ændringer i de nuværende arbejdsgange, procedurer og produkter kan bidrage til mindre udledning af CO2.

Hvordan

På baggrund af klimadata udvælger vi projekter, mål og delmål, som både ledelse og medarbejdere arbejder med i hverdagen.

I klimaindsatsen arbejdes der i første omgang med følgende: 

  • Flergangsbrug af CTG-bælter ved måling af hjertelyd og veer
  • Mindre brug af lejepapir
  • Urindyrkning på indikation for at undgå bestilling af prøver, hvor det kliniske billede ikke indikerer infektion
  • Brug af flergangskopper 
  • Gennemgang af patientforløbene ”Opredning Fødeleje” samt ”Elektiv Laparoskopi”, hvor forbruget i hele forløbet vurderes. Dette gælder varer, bestillinger af undersøgelser og lignende.

​Indsatsens forankring

Indsatsen er forankret på Nordsjællands Hospital, som er frontløber på klimaindsatsen, mens Herlev og Gentofte Hospital er makker. Frontløberen har ansvar for at udvikle, implementere og udbrede grønne løsninger på området. Makker-hospitalet bidrager til at sikre skalerbare og universelle løsninger.

Kontaktpersoner​

Vicechefjordemoder Britt Strøm Johansen 
Nordsjællands Hospital (frontløber)

Vicechefjordemoder Mette Olivia Larson
Herlev og Gentofte Hospital (makker)

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden