​Data spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, så man sikrer, at kræfterne bliver brugt mest effektivt ift. at sænke CO2-aftrykket. Derfor har Koncernindkøb i Center for Økonomi (CØK) udviklet et dashboard Vi FLIS kaldet 'Det Grønne Dataoverblik'. Her kan hospitalerne se CO2-aftrykket både for varer indkøbt i SAP og udenfor SAP, og den enkelte afdeling kan finde sit eget lokale klimaaftryk og sætte ind der, hvor det giver mest mening.

Her får du miljøspecialist i sektionen Grønne og Innovative Indkøb i Center for Økonomi, Maria Naae Hornsleths bedste råd til at komme i gang og få mest ud af Det Grønne Dataoverblik.

"Det Grønne Dataoverblik er et værktøj, vi har udviklet til hospitalerne – det er dem der er målgruppen – selvom det kan virke lidt for kompliceret. Det kan vi godt forstå. Men det er faktisk et værktøj til klinikere og grønne ambassadører, så de kan følge de grønne indsatser," siger Maria Naae Hornsleth.  

 #1 Alle kan bruge Det Grønne Dataoverblik

Man kan ikke ødelægge noget. Det er vigtigt at understrege. Hvis man ikke er vant til at bruge værktøjer som Det Grønne Dataoverblik, kan man måske tro, at hvis man klikker på noget, kan man komme til at fjerne eller tilføje noget ved en fejl. Det kan man ikke. Så man skal endelig ikke være nervøs for at bruge værktøjet. Det er bare med at kaste sig ud i det. 

#2 Start med Den Grønne Håndbog

På forsiden af Det Grønne Dataoverblik er der fire faner at vælge imellem: Hospital, Klimaindsats, Afdeling eller Den Grønne Håndbog. Maria Naae Hornsleth opfordrer til, at man som kliniker eller grøn ambassadør starter med fanen Den Grønne Håndbog.

Her kan man se, om der er fremgang, og hvordan det går på de forskellige medarbejderdrevne indsatser helt ned på det enkelte afsnit – altså hvis afsnittet har deres eget profitcenter.

Her kan man finde data om de indsatser, som man arbejder med lokalt og bruge de data til enten at fejre, hvor gode man har været til fx at mindske brug af lejepair eller til at gøre opmærksom på, at man vist er faldet lidt af på den og skal stramme op. Det kan være en god ide at tage screenshots til præsentationer, måltavler eller lignende.

I denne video kan du se en kort introduktion til de øvrige faner i Den Grønne Dataoverblik:

​#3 Data tager tid

Den Grønne Dataoverblik bliver opdateret en gang om måneden. På forsiden kan du altid se seneste opdatering af indkøbsdata (via SAP og udenfor SAP) og seneste opdatering af aktivitetsdata (grønne uddannelser).

Opdateringsfrekvens er afhængig af forskellige led i kæden fordi, den er påvirket af bagvedliggende data, som ikke styres af sektion Grønne og Innovative Indkøb i CØK. De bygger videre på noget af det andet data, der er i organisationen.

Nogle gange er der også ting, som tager tid, før de viser sig i data. Fx hvis der er et lager, som skal bruges først. Så er det måske en gang hver anden måned eller en gang i kvartalet, som giver mest mening ift., hvor ofte man ser på tallene. 

#4 En fast datakaptajn er en god ide

Selvom Det Grønne Dataoverblik er åbent for alle ledere og medarbejdere i Region Hovedstaden, viser erfaringerne, at det kan være en god ide at have én eller flere personer i afdelingen, som er udpegede til at kende værktøjet.

Hvis man bare går ind og kigger 10 minutter i dag og så igen om tre måneder, så kan det være svært at huske, hvordan man finder frem til de ting, man gerne vil finde, men også ift. at kunne fortolke det, som man ser. 

#5 Der er hjælp at hente

Hvis man er nybegynder, kan man starte med at se de hjælpevideoer, som ligger på de grønne sider intranettet under ' Følg med i CO2 reduktionen'.

Du finder de grønne sider på intranettet her – kræver adgang til Region H's netværk

Den Grønne Dataoverblik har også en 'spørgsmål og svar' sektion, som du tilgår i bunden af skærmbilledet, når du er inde på Det Grønne Dataoverblik i FLIS.

Hvis der er nogle medarbejdere, som er frikøbte til at arbejde dedikeret med en klimaindsats fra Grøn2030 roadmap'et, eller der er nogle afdelingsledelser, som er nysgerrige på, hvordan de kan bruge Den Grønne Dataoverblik, så kommer Maria Naae Hornsleth og hendes kolleger også gerne ud lokalt og holder oplæg om Det Grønne Dataoverblik og dets specifikke anvendelsesmuligheder eller tilbyder specifik undervisning. 

#6 'Hotspot analysen' – for den lidt mere avancerede bruger

Inde under fanen 'Afdeling' i Det Grønne Dataoverblik kan du lave en såkaldt 'hotspot' analyse. Her kan du se forbruget af de ting, som ikke indgår i Den Grønne Håndbog. Det kunne fx være, hvor mange handsker vi bruger, eller hvor mange af lige præcis de produkter og udstyr, der er relevant for dit speciale, vi bruger.

Så hvis man er nysgerrig eller skal undersøge, hvilke andre tiltag, der kunne give mening for eget speciale eller egen afdeling, så er det under 'Afdeling', du skal kigge for at få det lidt mere overordnede blik. 

#7 CO2-udledning for to produkter kan ikke altid sammenlignes

Der anvendes to forskellige beregningsmetoder for CO2-udledning i Det Grønne Dataoverblik. CO2 estimater og LCA (livscyklusvurderinger)  

CO2 estimater anvendes til at vurdere CO2-udledning ud fra en database med gennemsnitlige CO2 faktorer, der angives i CO2 per krone for forskellige varekategorier. Dermed er CO2-udledningen afhængig af prisen. Det vil sige, at man ikke kan sammenligne CO2-udlingningen, hvis du har to nærmest ens varer fra forskellige leverandører med forskellige priser.

LCA anvendes til at beregne en mere nøjagtig CO2-udledning for et specifikt produkt ud fra produktets materialer, vægt, produktionsproces m.m. Det er en mere tidskrævende metode, og derfor er det ikke er muligt at gøre for alle regionens tusindvis af produkter. Her er det muligt at sammenligne to produkter, og derfor er denne metode anvendt for varer i Den Grønne Håndbog. 

#8 Hvis det er sund fornuft, skal man ikke vente på data

Data er en god ting, og som klinisk fagperson er det helt naturligt, at man gerne vil have, at de indsatser, som man arbejder på, har en effekt, der er evidensbaseret. Men. Data må aldrig blive en stopklods for at gå i gang med ting, der er sund fornuft ift. den grønne omstilling. Her kan man selvfølgelig altid søge råd og vejledning hos de grønne ambassadører eller hos Sektion Grønne og Innovative Indkøb i Center for Økonomi. Man behøver ikke altid en masse data. Det faglige grønne og sundhedsmæssige argument er godt nok til at gå i gang. 

​