Programleder for regionens program for den grønne omstilling, Grøn2030, Lone Otte, kan skue ud over et regionalt sundhedsvæsen, hvor der til stadighed arbejdes med grøn omstilling flere steder, og der er nok at tage fat på.  

​Organisatorisk infrastruktur er grundlaget for succes

Der er oprettet et regionalt program Grøn2030. Det forkromede overblik over de mange indsatser består af et "roadmap", hvor 20 ud af 30 indsatser er sat i gang, og både hospitaler og koncerncentre driver store strategiske indsatser. Redskabet "Den Grønne Håndbog", som viser hvad skal jeg som medarbejder i sundhedsvæsnet kan gøre, er udgivet. Den organisatoriske infrastruktur omfatter også uddannelser og Grønne Ambassadører på alle hospitaler.

Der er sat retning og mål på klima- og miljøindsatserne på roadmappet. Det er næsten det halve arbejde i forhold til at kunne lykkes med en så gigantisk omstilling af et sundhedsvæsen, der har et stort arbejde foran sig for at blive grønnere, forsikrer Lone Otte.

Grøn2030 sørger for fremdrift og fokus, udbreder metoder og værktøjer, og koordinerer på tværs. Det er rullet ud, så ingen skal starte forfra hver gang.

​Eksemplets magt

"Vi kan konstatere, at virkelig mange på regionens hospitaler er i gang med at omstille sig i en grøn retning. Mange afdelinger har prøvet ting af, og har fundet ud af, hvordan det virker hos dem. Et eksempel er på operationsområdet, hvor de har set på den store mængde af produkter – afdækning og instrumenter fx – der bliver brugt. Nu skal de have fortalt om deres resultater til andre, så de bliver udbredt".

Det kommer til at ske på fx workshops, hvor kolleger kan se og høre mere om erfaringerne. Der findes dokumentation og papirer, der beskriver hvad man har gjort.

"Noget skal måske tilpasses andre forhold eller omstændigheder, mens nogle mere umiddelbart kan overtage andres arbejde. Det er vigtigt, for det næste der skal ske, er at vi skal skalere indsatserne og få udbredt løsningerne. Og endemålet er, at de grønne hensyn skal ind alle steder og i alle beslutninger", påpeger Lone Otte.

​Medarbejderdrevet

Et vigtigt greb i arbejdet er, at der også på afdelingerne er medarbejdere, der er med til at drive udviklingen mod at gøre sundhedsvæsnet grønnere.

Klinikerne får idéer, og er med til at finde ud af, hvordan et bestemt grønt tiltag passer ind i hverdagen og hvordan det kan realiseres.

"De store organisatoriske tiltag og de medarbejderdrevne projekter supplerer hinanden. De drives forskellige steder fra, men tiltagene sker der, hvor det relevante arbejdet udføres", siger Lone Otte.

​De store greb

Men hvornår er det, at vi kommer til at se de helt store fald i CO2? Og hvad skal der til for at vi for alvor rykker?

"Vi mangler at finde de helt store greb. Fx se på hele patientforløb, eller på hvordan vi håndterer overdiagnosticering eller overbehandling. Her er der en bevægelse, der er i gang i form af andre projekter fx Vælg Klogt og Fremtidens Ambulatorier, som også har en grøn effekt", fremhæver programlederen.

​Brug data – men vent ikke på data

I Grøn2030 er der desuden fokus på både at opfordre afdelingerne til at blive bedre til at bruge data, og at holde fast i den sunde fornuft fremfor at vente på data.

"Brug sund fornuft. Se på hvad der fylder i affaldet og fx vejer meget, og tag snakken om hvordan i kan reducere forbruget af de varer. Vi skal sætte ind, der hvor det batter", pointerer hun.

​Gode grønne historier

I midten af alt dette står kommunikationen og viden om grøn omstilling: Hvor er vi, hvad sker nu, og hvad skal jeg som medarbejder vide for at handle?

"Vi ser frem til dette nyhedsbrev: Der sker så meget rundt omkring, som ikke bliver fortalt. De lokale intranet er gode, og vi har en helt forrygende instagram profil, Den Grønne Puls, men endnu flere ting er relevante at få frem", understreger Lone Otte.

"Jeg hørte fra en sygeplejerske i mit private netværk, at "nu hørte hun om grønne tiltag over det hele". Det er den slags engagement, der også er med til at drive den grønne omstilling. ​