Da Ergül Abdulovski for knap fem år siden begyndte at arbejde med grøn omstilling på hospitalerne, handlede det meste om affaldssortering og produktvalg. Hun måtte selv opsøge klinikkerne og overbevise medarbejdere om, at grøn omstilling var værd at bruge tid på. Siden har Ergül fået nye kollegaer, sygeplejerskerne Svava Egholm og Denise Nana Pleh, og i dag er situationen næsten den modsatte. Hospitalspersonale kontakter dem med idéer, projekter og spørgsmål, og fokus har skiftet karakter til at handle om, hvordan patientforløb, arbejdsgange og ressourceforbrug kan gentænkes.

De tre arbejder i dag som kliniknære projektledere i Region Hovedstadens sektion for Grønne og innovative indkøb, og er en central drivkraft i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet mere klima- og miljøvenligt. Tilsammen har de tre mange års erfaring fra hospitalernes hverdag, som de kan trække på i arbejdet med at bygge bro mellem ambitionerne fra Grøn2030 og den kliniske virkelighed.

"Vi ved, hvordan hospitalerne fungerer. Vi ved, hvem der skal involveres, hvordan beslutninger bliver truffet, og hvad der kan lade sig gøre i en travl klinisk hverdag", fortæller Denise.

Deres rolle er ikke at diktere løsninger, men at hjælpe klinikkerne med at finde realistiske og fagligt forsvarlige veje til at reducere hospitalernes klimaaftryk.

"Det er altid svært at ændre adfærd, særligt når man har travlt. Det er der, vi kan byde ind og stille nogle kritiske spørgsmål og udfordre måden, vi gør tingene på", siger Ergül.

Grøn omstilling handler om mere end produkter

Når mange tænker på grøn omstilling på hospitaler, handler det ofte om affaldssortering eller valg af produkter. Men teamets arbejde går langt videre end det.

De hjælper blandt andet hospitalernes klimaindsatser med at undersøge, om patientforløb kan organiseres anderledes, om der kan tages færre prøver, om kontroller kan reduceres, eller om behandling kan flyttes tættere på patienternes hjem.

Målet er ikke alene at reducere CO2-udledningen, men også at frigøre ressourcer og skabe smartere arbejdsgange.

"Vores fornemmeste opgave er at finde på løsninger sammen med hospitalerne, der kan integreres i de eksisterende arbejdsopgaver, så det ikke handler om at lægge flere opgaver til. Det handler om at gøre tingene på en anden måde, og ofte faktisk at gøre mindre, end vi gør i dag", siger Denise.

Den tilgang er vigtig i et sundhedsvæsen, hvor tid er en knap ressource, og hvor patientsikkerhed altid kommer først. Derfor håber Denise, Ergül og Svava også, at vi, 5-10 år ude i fremtiden, ikke længere vil opfatte grøn omstilling som et særskilt projekt, men at klima og ressourceforbrug bliver tænkt ind på samme måde som kvalitet, patientsikkerhed og økonomi gør det i dag.

Et voksende netværk af grønne ambassadører

Blandt teamets mange projekter har udviklingen af Region Hovedstadens grønne uddannelse været en væsentlig opgave.

Når året er omme, vil ca. 300 kliniske medarbejdere have gennemført uddannelsen og fungere som grønne ambassadører på hospitalerne. De fleste er sygeplejersker, men også andre faggrupper deltager.

Uddannelsen giver medarbejderne viden om grøn omstilling og konkrete redskaber til at skabe forandringer i deres egne afdelinger. På uddannelsen arbejdes der på cases, hvor flere bliver skaleret videre til Den Grønne Håndbog.

Teamet understreger dog, at uden opbakning fra ledelsen er opgaven tæt på umulig.

"De grønne ambassadører har sjældent mandat til selv at træffe de store beslutninger, og derfor er det enormt dilemmafyldt at arbejde med grøn omstilling i klinikken – meget mere end man lige tror. Så vi klæder dem på til at kunne håndtere det og giver dem nogle redskaber til, hvordan de kan få følgeskab, når de kommer tilbage til afdelingen med deres grønne projekt", fortæller Denise.

Derfor hjælper teamet også med at beskrive gevinsterne ved projekterne, i forhold til både klima, økonomi og arbejdsgange, så det bliver lettere at skabe forståelse og opbakning i en hverdag, hvor mange dagsordener kæmper om pladsen. Bl.a. ved at præsentere på miljødata, som kollegaerne i sektionen kan bidrage med.

"Det handler også om skalering og om at sprede de gode idéer, så de kommer ud og lever. Vi lægger meget op til, at man skal stjæle de gode ideer fra hinanden, så alle ikke skal opfinde den dybe tallerken med hvert projekt", siger Denise.

Når idéerne kommer nedefra

Netop medarbejdernes engagement er noget af det, der motiverer Denise, Ergül og Svava mest.

De oplever en voksende gruppe af passionerede medarbejdere rundt omkring på hospitalerne, som overtager den grønne stafet og driver den grønne omstilling fremad lokalt.

Medarbejderne kommer i dag selv med forslag til ændrede patientforløb, nye arbejdsgange og mere komplekse projekter. Samtidig efterspørger de data og dokumentation for effekterne af deres initiativer. Mange af dem ser ligefrem klimaindsatsen som en naturlig del af deres faglighed, og særligt blandt yngre medarbejdere oplever teamet, at den grønne dagsorden spiller en stadig større rolle.

"I starten skulle jeg selv skabe projekterne og selv tage ud og skabe et netværk og finde dem der gerne vil arbejde med grøn omstilling. Nu er vi jo et helt andet sted, og der er virkelig et ændret mindset. Det er dér, man virkelig kan mærke, at der virkelig er sket en forandring," siger Ergül.

For Denise, Ergül og Svava er det særligt tilfredsstillende, når en afdeling ikke blot gennemfører et projekt, men selv bygger videre på idéerne og udvikler nye initiativer. For dem er det et tegn på den udvikling, der sket på de seneste bare fem år: at den grønne omstilling i sundhedsvæsenet er ved at bevæge sig fra enkeltstående ildsjæle til en bredere kulturforandring.

Og netop den udvikling er måske de tres vigtigste resultat indtil videre.​

​