Nyre- og særligt dialysepatienter er et ressourcekrævende speciale med behov for meget udstyr, plastik, vand og strøm. På Afdelingen for Nyresygdomme på Herlev og Gentofte Hospital gør personalegruppen derfor en aktiv indsats for at nedbringe forbruget.

I spidsen for indsatsen står cheflæge Rizwan Butt, som har et ambitiøst mål om at kunne kombinere bedre patientforløb med mindre ressourcekrævende valg. Hans holdning er, at det ikke er afgørende at kunne dokumentere den præcise effekt af tiltagene. Det vigtigste er derimod at komme i gang med indsatsen.

”Det kan hurtigt blive svært og ukonkret at skulle tænke ’grønnere’ tiltag ind i hverdagen. Men når vi kobler det sammen med faglig udvikling, klogere valg og altid at have patienten i fokus, taler vi ofte helt automatisk ind i en bæredygtighedsdagsorden. Det er motivationen for mig,” siger han.  

Et opgør med gamle dogmer​

Det var en undersøgelse af, hvorvidt det massive vandforbrug på nyreafdelingerne på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital kunne nedbringes, der blev startskuddet til indsatsen. For ret hurtigt fandt personalet ud af, at de ved hjælp af omprogrammering af de eksisterende dialysevandanlæg kunne nedbringe vandforbruget med 7.5 millioner liter vand årligt, og det gav blod på tanden.

”Da vi først blev opmærksomme på problemet, var det relativt simpelt for dialyseteknikkerne at nedbringe forbruget, og i dag er vi i mål uden mulighed for yderligere reduktion. Når vi ikke har fokus på grøn omstilling, kan vi hurtigt bruge unødigt mange ressourcer, og selvom det ikke er let at gøre op med gamle dogmer, så har det en klar effekt”, siger Rizwan Butt. 

Han mener, at der er mange lignende tiltag, der kan gøre en betragtelig forskel i det store regnestykke, når vi tør at kigge eksisterende arbejdsgange og rutiner efter i sømmene. For ofte gør vi, ’som vi plejer’ uden at sætte spørgsmålstegn ved, om det kan gøres anderledes og mere bæredygtigt. 

100.000 færre piller årligt

Afdelingen for Nyreafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital har over det seneste halvandet år søsat en bred vifte af initiativer, der har til formål at nedbringe mængden af spild, arbejdsopgaver og unødigt ubehag for patienterne.

Der har været fokus på at nedbringe medicin- og materialespild, og derudover er der også kigget nærmere på antallet af blodprøver. Dialysepatienter skal traditionelt have taget mange blodprøver, men en grundig undersøgelse viste, at antallet kunne reduceres betragteligt til gavn for både patienter og personale.  

”Der blev tidligere ikke tænkt og reflekteret over, om vi tog for mange blodprøver. Men da vi gik til det, fandt vi ud af, at vi kunne reducere antallet med en tredjedel. Det har haft en positiv effekt på medarbejdernes trivsel, fordi flere blodprøver genererer mere arbejde. På sigt forventer vi også en betydelig økonomisk besparelse ved initiativet,” forklarer han.    

Derudover er de dialysevitaminer, som patienterne tidligere har fået, erstattet med en almindelig multivitamin. Det betyder ikke kun, at patienterne kan skære én pille væk om dagen, det giver også en besparelse på privatbudgettet, fordi udgiften ved multivitaminpillen er betydeligt lavere.  

”Det kræver faglige diskussioner at rykke ved faglige dogmer, og det er ikke let at gøre op med fasttømrede arbejdsrutiner. Men når de har en effekt, er det indsatsen værd. De fleste af vores patienter får mere end 20 piller om dagen, og det gør en forskel, at vi kan skære 1,2 af dem væk. Nu ordinerer vi 100.000 færre piller om året bare i vores afdeling, så en lille ændring kan sagtens gøre en stor forskel, også på den grønne dagsorden,” siger cheflæge Rizwan Butt.

Det kræver ledelsesforankring​

Mens det står øverst på de flestes ønskeliste at implementere grønnere tiltag i hverdagen, kan det måske virke uoverskueligt at komme i gang. På mange afdelinger er det grønne ambassadører og udvalg, der går forrest, men hvis der skal laves store forandringer, kræver det involvering af ledelsen, mener Rizwan Butt.

”Det kræver en ledelsesforankring at igangsætte konkrete tiltag, ellers er det svært at træffe beslutninger og ændre arbejdsgange. Det har været svært for vores grønne ambassadører at få gennemslagskraft alene, og i en travl hverdag bliver de gode intentioner lynhurtigt glemt. Derfor er det vigtigt, at vi som ledere tager ansvar,” siger han.

Afdelingens Grønne Udvalg mødes hver tredje måned til videndeling med udgangspunkt i blandt andet Det Grønne Dashboard og Den Grønne Håndbog. Udvalget består foruden oversygeplejersker og ildsjæle også af Rizwan Butt, der står for indkaldelser og afviklingen af møder.

”Det er et ansvar, jeg gerne påtager mig, og det har ikke krævet så meget, som man måske kan frygte. Når først vi er i mindsettet og hele tiden tænker, hvordan vi kan optimere arbejdsgange, vælge klogt og samtidig opnå en miljømæssig gevinst, bliver det en helt naturlig del af dagligdagen – også uden det skal tage fokus fra øvrige opgaver,” siger han.

Regionalt samarbejde

Selvom Afdelingen for Nyresygdomme allerede har mange gode rutiner implementeret, stopper Rizwan Butts ambitioner ikke ved det. Han har ligeledes taget initiativ til en regional netværksgruppe for alle dialyseafsnit, hvilket åbner for helt nye muligheder for at strømline indsatsen inden for specialet. 

Her har de blandt andet kigget på proceduren for nyrebiopsier, som varierer mærkbart afhængig af, hvilket hospital patienten behandles på. I samarbejde har hospitalerne formået at opsætte en ny, fælles standard for biopsierne, hvor fokus er gøre indgrebet lettere for patienten og samtidig reducere spild.

”Vi har fundet en god løsning på tværs af faggrupper, hospitaler og afdelinger, og jeg er stolt af, hvordan vi har lært af hinanden og er blevet klogere i procesessen. Vi har kunne fjerne undersøgelser, præmedicin, drop og unødig faste. Alt sammen elementer, der har givet en ekstra belastning for patienten, krævet ekstra ressourcer fra personalet og været en unødig CO2-belastning”, siger Rizwan Butt.

Det næste fælles regionale initiativ er at undersøge, om hospitalerne kan finde frem til en ny, fælles standard for utensiliepakker. Som det ser ud i dag, er der dele af indholdet, som ikke bliver brugt og ryger direkte i skraldespanden.

”Med over 100.000 dialyser om året i Region Øst, er der potentiale for en kæmpe CO2-gevinst med sådan et tiltag. Så det er bare med at komme i gang,” siger Rizwan Butt. 

Det vigtigste er at gøre noget
I arbejdet med grøn omstilling er der ofte fokus på den målbare indsats. Men det er ifølge Rizwan Butt ærgerligt, for risikoen er, at vi undgår at igangsætte projekter, fordi det er for kompliceret at måle effekten. I stedet mener han, at vi skal gå til indsatsen med sund fornuft.

”Vi skal ikke lade os begrænse af, om vi kender CO2-gevinsten på vores indsats nu og her. De tiltag, vi har implementeret lokalt og regionalt, har en åbenlys gevinst på så mange parametre. Det er afgørende, at vi samarbejder, hvis vi skal gøre en forskel, og så kan man måle den præcise effekt senere,” siger han.  

​