De gamle medicinbægere af plastik er skiftet ud med nye bio-bægere af enten upcyclede sukkerrør eller papir. De mange små plastik-ampulknækkere, som bliver smidt ud efter brug, er blevet erstattet af en flergangs-ampulknækker. De blå CTG-bælter, der anvendes til monitorering af fosterets hjertelyd og den gravides veaktivitet under fødslen, bliver ikke længere kasseret efter brug, men sendt til vask og genanvendt.

Det er blot nogle af de grønne tiltag, som fødegangen på Amager og Hvidovre Hospital har indført eller er i gang med at føre ud i livet. Den er med sine ca. 7.000 fødsler om året Danmarks største fødeafdeling og skal ligesom alle regionens andre fødeafdelinger skære en stor bid af CO2- udledningen væk. Indenfor området Gynækologi og Obstetrik skal en femtedel af CO2-udledningen fjernes/reduceres inden 2030.

 

“Vi har et kæmpe forbrug. På en fødeafdeling bruger vi hele tiden sugestykker, bleer, lejepapir, gaze eller andet, som vi smider ud efter hvert brug,” siger grøn ambassadør Lizette Mejlhart Andersen.

 

De sidste fire år, har hun arbejdet på fødeafdelingen, hvor hun står i spidsen for den grønne omstilling. Ved siden af sit arbejde som grøn ambassadør er hun social- og sundhedsassistent og assisterer ind i mellem ved fødsler i forbindelse med sygdom og travlhed.

 

“Der erfarer jeg virkelig, hvor stort et forbrug, vi har. En fødsel er smuk, men snavset, og derfor er der et meget stort forbrug.”

 

I 2023 var regionens klimaaftryk på området på 5.563 ton CO2. Det skal ned på 4.471 ton CO2, inden der står 2030 i kalenderen.

 

“Hvis vi bare kan reducere lidt, vil det batte meget, fordi vores forbrug er så højt, på grund af vores høje fødselstal,” tilføjer Lizette Mejlhart Andersen. 

Hospitalerne står for fem procent af Danmarks klimaaftryk, og langt størstedelen kommer fra indkøb og forbrug af varer, medicin, medicinsk udstyr. 

 

På det gynækologiske og obstetriske område er forbruget så højt, at man skal skære 1.092 ton CO2 væk, svarende til 19,6 procent inden 2030.

 

“Det er vigtigt, at vi når i mål med det. Men det er en balance, for vi skal hele tiden sikre, at det går hånd i hånd med hygiejnen og patientsikkerheden, som fortsat skal prioriteres højt,” siger Lizette Mejlhart Andersen, der ikke bare er grøn ambassadør, men også hygiejnekoordinator:

 

“De to kasketter giver god mening at koble. Tit kan områderne modarbejde hinanden, og hygiejnen kan spænde ben for grønne projekter. Men jeg prøver at få områderne til at samarbejde.”

 

Eksempelvis vil hun gerne have alt lejepapir væk. Men hygiejnemæssigt kan det give nogle udfordringer, selvom lejet fortsat bliver aftørret efter brug.

“Vi har netop fået godkendt en løsning, hvor vi fjerner det. Men vi sætter samtidig en holder på væggen, så man kan rive et stykke af og lægge det under kvindens nedre del, så det ikke behøver være under hele kroppen,” siger Lizette Mejlhart Andersen.

 

Hun har været på flere kurser i grøn omstilling og sparrer løbende med de andre grønne ambassadører på tværs af afdelingerne på hospitalet, ligesom hun også har besøgt andre hospitaler og fødegange for at få inspiration. Og så drøfter hun forskellige udfordringer med sit hygiejnenetværk.

 

“Vi har været bekymret for, om vores leje bliver for slidt ved, at kvinderne lægger sig op uden lejepapir. Men det har de testet på andre grønne hospitaler. Derfor tør vi også gå den vej nu.” 

For at nå Region Hovedstadens mål om at halvere klimabelastningen i 2030 og være CO2-neutral i 2050 er forskellige af regionens hospitaler udpeget til frontløbere på relevante klimaindsatser. Indsatsen på det gynækologiske og obstetriske område er forankret på Nordsjællands Hospital, mens Herlev og Gentofte Hospital er makkerhospital. 

 

Sammen udbreder de grønne løsninger på området, som alle er testet og bunder i klimadata - det gælder f.eks. flergangsbrugen af CTG-bælter, mindre brug af lejepapir, brug af flergangskopper, men også urindyrkning på indikation og gennemgang af visse patientforløb med henblik på at reducere forbruget. 

 

Selvom Amager og Hvidovre Hospital ikke er frontløber eller makkerhospital, er Lizette Mejlhart Andersen som grøn ambassadør godt med på den grønne vej. De nye og mere bæredygtige medicinbægre har hun fundet inspiration til at indkøbe ved at kigge i Den Grønne Håndbog. Det er et værktøj under Region Hovedstaden, der indeholder en bred vifte af gennemtestede indsatser, der nemt kan implementeres i klinikken.

 

“Vores medicinbægere skal kunne gå i mikroovnen, for vi har med modermælkserstatning at gøre. Det kan den ene udgave af vores to nye medicinbægere, som vi også bruger til flydende medicin. Den anden af papir bruger vi til piller.”

 

Og det kan give pote at sløjfe de klimabelastende plastikbægere. Hvis man udskifter 5000 medicinbægre af plastik med 5000 medicinbægre af papir, kan man reducere 74 procent af CO2-udledningen, ligesom man både reducerer affald samt kroner og ører.

 

“Så der er en stor gevinst i at kigge ind i depotrummet og i Den Grønne Håndbog for at se, hvad man nemt kan skifte ud.” 

Det med CTG-bælterne er først på vej til at blive rullet ud på afdelingen. Lizette Mejlhart Andersen har netop fået godkendt, at bælterne kan sendes til vask i stedet for at blive kasseret efter brug, og derfor er hun nu i gang med at lave en arbejdsgangsbeskrivelse, så det kan skaleres ud til hele fødegangen.

 

“Det er den tredje største CO2-synder på hele gyn-obs. Vi bestiller over 29.000 stk. hjem årligt på hele Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Så det nye tiltag er ikke bare godt for klimaet, men også for økonomien,” siger hun og tilføjer:

 

“Vi kan faktisk reducere CO2-forbruget med omkring 90 procent ved at vaske og genbruge dem i stedet for at smide dem i skraldespanden. Det kommer til at være rigtig godt for vores CO2 barometer.”

De er omkring 200 ansatte på fødegangen. Og det kan være en udfordring at være så mange, når nye arbejdsgange skal rulles ud. Men med en detaljeret plan og gode drøftelser på morgenkonferencerne ved Lizette Mejlhart Andersen​ af erfaring, at kulturforandringer kan lykkes - selvom man er mange kolleger, der har forskellige tilgange til den grønne omstilling.

 

“Det kan godt være svært. Det kræver, at vi løbende snakker om, hvordan det går med de ting, vi sætter i søen.”

Fødegangen er gået fra ca. 5.000 til 7.000 fødsler, men har ikke fået mere plads. Så alt bliver klemt mere sammen. Og det kan godt være udfordrende for den grønne retning, som Lizette Mejlhart Andersen er i gang med at sætte. F.eks. har der ikke været prioriteret skyllerum med plads til affaldssortering. 

 

“Men jeg ved, at det er højt oppe på agendaen,” siger Lizette Mejlhart Andersen.

Lizette Mejlhart Andersen​ trives godt i at stå over for de bump og udfordringer, der naturligt er, når man arbejder med kulturforandringer og nye arbejdsgange. Da hun fik godkendt at købe de nye flergangs-ampulknækkere, gik alt heller ikke bare efter planen. For personalet fik ikke altid lige set videoen om, hvordan den skulle bruges, inden de stod med den i hænderne:

 

“Så bliver man selvfølgelig irriteret, når man står i en akut situation og skal bruge den, og det hele skal gå stærkt. Så gør man det, der er lige til højrebenet og griber ud efter de gamle ampulknækkere af plastik. Patientsikkerheden er altid vigtigst. Det er ikke altid, forandringerne lykkes fra den ene dag til anden - det kræver noget tilvænning, når vante rutiner skal ændres,” siger hun og tilføjer:

 

“Men jeg oplever ellers, at jeg har stor succes med vores grønne tiltag. Det tror jeg hænger sammen med, at jeg ind i mellem trækker i kitlen og går på fødestuen, hvor jeg også selv mærker og ser udfordringerne, og hvad der skal ændres for, at et grønt projekt kan gennemføres.” 

I det hele taget mærker hun en stor opbakning og interesse fra ledelsen og personalet. Mange kommer f.eks. til hende og foreslår nye grønne idéer:

“For nylig stoppede en kollega mig på gangen. Hun havde været på nattevagt og tænkt over, at vi både sender mange blå sugestykker og bind med kvinderne hjem. Men kvinder er i dag klimabevidste og har tit i forvejen et håndklæde eller vådliggerlagen, ligesom mange allerede har købt bind eller bruger menstruationstrusser. Så det er noget, vi nu begynder at kigge ind i.”

 

Hun glæder sig over at mærke personalets gejst for at blive mere grønne.

“Vi synes alle, det er en god idé, at den grønne omstilling starter her. For det er på fødegangen, at livet starter.”