Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Film om regionen

​Regionen løser opgaver inden for en række områder. Nedenfor kan du se web-tv om blandt andet politik, sundhed og miljø.

Se, hvad regionen l​​aver​

(03:15 min)

Videoen fortæller, at Region Hovedstaden med 1,8 mio. indbyggere er den største af Danmarks 5 regioner. Regionen strækker sig fra Bornholm i øst til Hundested i vest og beskæftiger sig både med sundhed og vækst i hovedstaden. Hele tiden med borgerne i centrum, også forud for de vigtige beslutninger.

Sundhed er regionens største opgave. Med flere end 12.000 sengepladser er regionen landets største sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen man hele tiden forsøger at gøre bedre. 

Professor Kjeld Schmiegelow fra BørneUngeKlikikken på Rigshospitalet fortæller, at det fx er et mål at løfte helbredelsesraterne for børnelæukemi hos voksne ”fra 40 til måske 80 procent”. Det er eksempler som dette, der viser, at regionen har forskere på internationalt niveau.

Hvad enten man har brug for en kørestol, eller har svært ved at høre eller se, eller lider af andre handicap, så har Region Hovedstaden en lang række tilbud, der kan hjælpe til at gøre hverdagen så god som muligt.

Region Hovedstaden bruger ofte nye metoder, når vi rydder efter forurening. Miljøsagsbehandleren Peder Johansen fortæller om en metode, hvor man putter bakterie i den forurenede jord, som så nedbryder forureningen.

Der skal ske en væsentlig forbedring af den offentlige transport. Regionen og en række af kommunerne i regionen peger på, at der skal ske en udbygning af metro og S-tog. Og det er besluttet, at der skal laves en letbane langs Ring 3. Også gode flyforbindelser og en sammenhængende trafikplan i Region Hovedstaden står højt på listen for at sikre områdets fortsatte udvikling.

Regionen ledes af 41 folkevalgte politikere, som er på valg hver 4. år. Regionsgården ligger i Hillerød, hvor en stor del af den centrale administration holder til.

Region Hovedstaden støtter både bioteknologi, turisme og erhvervskongresser for at skabe vækst og udvikling. Alt sammen for at styrke regionen som en international metropol og et godt sted at bo. 


Borgerne med på råd

(01:59 min)

Videoen fortæller, at de folkevalgte politikere i regionsrådet træffer de overordnede beslutninger i regionen. Og at beslutningerne ofte bliver truffet efter, at borgerne er blevet hørt.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) fortæller, regionen fx inviterer borgerne med til at høre mere og fortælle om deres ønsker, når der skal bygges nye hospitaler.

Hun fortæller også, at der er åbent hus-dage på hospitalerne, og at regionen er på Facebook og Twitter, hvor mange borgere er i dagligdagen.

Regionsgården ligger i Hillerød, hvor en del af den centrale administration holder til, og hvor der bliver holdt møder i regionsrådet. Det er i regionsrådet, regionens 41 politikere sidder. De er på valg hver 4. år. I spidsen for rådet – og regionen – sidder regionsrådsformanden.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A) fortæller, at regionsrådsformanden sikrer, at der bliver truffet politiske beslutninger, fx til nye hospitaler eller flere penge til psykiatrien.

Formanden er også regionens ansigt udadtil, når regionen tager ud i verden og samarbejder med andre. Og borgerne kan bede om træffetid og mødes med formanden til møder,

Alle kan komme og overvære regionsrådsmøderne i Hillerød – eller se dem på nettet hjemmefra. Møderne transmitteres nemlig direkte på regionens hjemmeside og vises på TV2 Lorry. 


​​Et nærværende sundhedsvæsen

(03:17 min)​​

Sundhed er Region Hovedstadens største arbejdsopgave er sundhedsvæsenet: At undersøge og behandle sygdomme og skader. At forebygge og at forske og uddanne.

Det er et sundhedsvæsen, man hele tiden arbejder for at gøre bedre med brug af den nyeste teknologi, mere effektive patientforløb og med fokus på nærhed og sammenhæng for patienter og pårørende og borgere.

Meget af arbejdet foregår på regionens 11 hospitaler.

Den praktiserende læge

Oplever man sygdom eller akut skade i hverdage mellem kl. 8 og 16, er det ens praktiserende læge, man skal henvende sig til.

Her står man klar med professionelle sygeplejersker og læger, der kan vurdere din skade.

De kan sy dig, eller dekan eventuelt lime det, hvis det er et mindre sår.

Og har man forstuvet en ankel eller et albueled, så kan de også forbinde dig.

Hvis skaden er alvorlig, så sender den praktiserende læge dig videre til vurdering og eventuel behandling på hospitalet.

Men i de allerfleste tilfælde kan den praktiserende læge klare det i klinikken.

Akut hjælp

Oplever man sygdom eller akut skade i weekenden eller i en hverdag efter klokken 16, og det ikke kan vente til ens egen læge åbner, skal man ringe til akuttelefonen 1813.

Når du ringer til os i Akutberedskabet, så får du en sundhedsfaglig vurdering af den situation, du står i.

På 1813 sidder der erfarne læger og sygeplejersker, der kan vurdere din situation.

Skulle du være ude for en livstruende situation, skal du altid ringe 1-1-2.

På 1-1-2 sidder der erfarne sygeplejersker og erfarne paramediciner, der er klar til at hjælpe dig i den situation og finde ud af, hvad det er, du har behov for af hjælp.

Psykiatrisk hjælp

Oplever du som barn, ung eller voksen psykiske problemer og symptomer, kan din læge henvise dig til undersøgelse og behandling i psykiatrien.

Psykiatrien er en del af regionens hospitalsvæsen.

Her vil en central visitation vurdere, om du kan tilbydes et undersøgelses- og behandlingstilbud i psykiatrien, eller om du er bedre hjulpet for eksempel hos en psykolog.

I dag er cirka 80 procent af behandlingen i psykiatrien ambulant. Det vil sige, hvor du ikke er indlagt.

Hvis du har det så psykisk dårligt, at du har brug for hjælp her og nu, kan du og dine pårørende hele døgnet rundt tage på en af regionens i alt fem psykiatriske akutmodtagelser, som ligger i tilknytning til de psykiatriske behandlingscentre.

Du er altid velkommen til at ringe til en psykiatrisk akutmodtagelse, hvis du har brug for hjælp til at afklare, hvad du skal gøre.​



Sociale tilbud

​(04:23 min)

Den Sociale Virksomhed samler alle Region Hovedstadens højt specialiserede handicaptilbud, sociale tilbud og socialpsykiatriske tilbud i én organisation med cirka 1800 medarbejdere.

Virksomhedens indsatser spænder vidt fra sikrede institutioner, handicaptilbud for børn og voksne, socialpsykiatri, hjerneskadecenter, specialundervisning, kommunikationscenter, herberger og krisecentre.

Den Sociale Virksomheds 19 forskellige tilbud er fordelt over hele Region Hovedstadens område - fra Hundested i Nordsjælland til Tårnby på Amager.

Her bor og bruger mennesker med fysiske- og kognitive funktionsnedsættelser, udviklingshæmning – 

og psykiske lidelser og mennesker i socialt udsatte situationer de særligt tilpassede faciliteter - og modtager højt specialiseret behandling, støtte og undervisning.

En bruger af Kommunikationscentret, Henrik, fortæller: 

”Den hjælp, jeg har fået heroppe, har været afgørende for, at jeg er i stand til at føre et liv, der ikke er almindeligt som alle, men som udnytter de ressourcer, jeg har. Det vil sige, at jeg kan leve så langt, at jeg har masser af gode stunder”.

Det, som Den Sociale Virksomhed laver, kræver helt særlige kompetencer.

Det er Den Sociale Virksomheds opgave, med udgangspunkt i det enkelte menneskes motivation, situation og ressourcer at sikre, at vores brugere og beboere har en meningsfuld hverdag og et godt liv.

Birthe, som er pædagog på botilbuddet Lyngdal, fortæller:

”Vi skal sørge for, at de har et rigtig godt liv. Så godt som det overhovedet kan lade sig gøre, med de udfordringer de nu har hver især. Lige så forskellige som vi er, lige så forskellige er vores borgere, så derfor bliver alt tilrettet lige præcis den enkelte borger”.

Medarbejderne i Den Sociale Virksomhed gør en afgørende forskel for børn, unge og voksne, der har brug for støtte i dagligdagen til at leve et liv med udvikling, indhold, selvstændighed og livskvalitet.

Rasmus, der er pædagog på bo- og aktivitetstilbuddet Jonstrupvang, siger:

”Der er ikke noget, der er umuligt. Selvom du ikke kan gå eller næsten ikke kan se, eller hvad du nu har af udfordringer, så er der ikke noget, der er umuligt. Rejs til månen, så gør vi det eller prøver at se, om det kan lade sig gøre”.

Leif, som er pårørende til en borger på botilbuddet Lyngdal, siger:

”Jeg synes, at personalet, i teamet omkring min datter, er virkelig gode til at huske at fokusere på alle de her små ting - for eksempel at blive nusset lidt når man sætter håret på hende om morgenen – og give hende ros og positiv feedback”.

”Det er virkelig noget, der løfter hende. Det betyder alt for mig, fordi jeg ved, hvor svært det er at give min datter livskvalitet. Derfor er det guld værd at vide, at der er fokus på de her små ting”.

Medarbejderne i Den Sociale Virksomhed udfordrer sig selv. De er nysgerrige på det, de kan gøre endnu bedre, end de gør i dag. De integrerer nye faglige strømninger i deres arbejde, søger ny ekspertise og indarbejder løbende nye faglige metoder i deres indsatser, og de har fokus på, hvor ny teknologi kan bidrage til at skabe et bedre liv for både brugere, pårørende og medarbejdere.

Kim, som er forstander på bo- og aktivitetstilbuddet Jonstrupvang, siger:

”Det vi arbejder meget på, det er at hele tiden udvikle eller arbejde hen imod, at beboerne kan så meget som muligt i deres eget liv. Nogle gange er det ved hjælp af teknologi. Nogle gange er det ved at oplære dem i nogle nye færdigheder, og andre gange er det ved, at beboerne faktisk hjælper hinanden”.

Den Sociale Virksomhed arbejder for, at et handicap, en psykisk lidelse eller en funktionsnedsættelse ikke står i vejen for muligheden for at realisere sine drømme og styre sit eget liv.

Line, som er pædagog på botilbuddet Lyngdal, siger: 

”Vores ønske for beboerne er, at de har et liv, som er meningsfuldt, som tager udgangspunkt i de ressourcer og forudsætninger, de har med sig. Et liv hvor det, de godt kan lide, er det de får, og det de godt kunne tænke sig, er det, der sker”.​


Rydder op efter fortidens synder 


(02:50 min.)

Videoen viser en smuk, kold februar morgen i Lynges natur. Men ikke langt derfra ligger en nedlagt losseplads fra 1970’erne. Dengang blev pesticidrester og andre kemikalier deponeret sammen med det øvrige affald. Dette har medført, at to ud af tre drikkevandsboringer i området er forurenet i så høj grad, at der er nødt til at blive ryddet op efter fortidens synder.

Mette Dahl, seniorkonsulent i Miljøenheden, udtaler, at lossepladsen er ulovlig, fordi man ikke måtte deponere den slags affald. Hun forklarer, at man allerede dengang vidste, at det kunne forurene grundvandet. Når man graver i en grusgrav, kommer det, man lægger i jorden, langt ned i forhold til grundvandsniveauet, og derfor kan forureningen løbe videre til vandforsyningerne.

Line Ervolder, regionsrådsmedlem (C) og formand for Region Hovedstadens Miljø- og Klimaudvalg, og Mads Radsted, chefkonsulent i Miljøenheden, mødes for at finde ud af, hvordan de kan redde grundvandet.

Mads Radsted viser, hvordan forureningen har spredt sig i området ved hjælp af kortmateriale, hvor nogle blå og grønne markeringer angiver, hvor vandet er sivet ned, og hvor forureningen befinder sig.

Mette Dahl fortæller, at lossepladsen har været i brug fra 1969 til 1972, og at der ligger alt muligt affald i én stor pærevælling. Da der ikke var nogen affaldssortering dengang, ligger der både kemikalier, tomme dunke med pesticidrester og dagrenovation i jorden.

Line Ervolder fortæller, at beskyttelse af vandmiljø og jord altid er regionens fokus. Dog har regionen ikke uanede ressourcer til rådighed, så de prioriterer det, der er vigtigst: at borgerne har rent vand i hanerne.

Mads Radsted viser også en afværgeboring, hvor forurenet vand pumpes op, før det når de nærliggende drikkevandsboringer. Vandet bliver renset i en container på stedet, hvorefter det kan ledes videre til en regnvandsledning.

Region Hovedstadens Miljøenhed leder dog ikke kun efter forureninger på landet. Mette Dahl forklarer, at de blandt andet bruger billedarkivet ”Københavnerbilleder” til at finde gamle facader med skiltet ”Renseri”. Derudover undersøger de byggesager, Erhvervsarkivet og andre kilder. På den måde kan de indsamle dokumentation nok til, at en mistanke om forurening kan udløse en egentlig undersøgelse.

Line Ervolder udtaler, at det ikke er realistisk at forestille sig en fremtid helt uden forurening. Men siden jordforureningsloven blev indført for 25 år siden, har regionen fået flere lovgivningsmæssige redskaber, der kan bruges til at forebygge og mindske nye forureninger.




Det skal være nemt at komme frem og tilbage 

(01:41 min.)

Videoen fortæller, at det skal være nemt for borgerne at komme rundt mellem hjem, arbejdsplads og fritidsaktiviteter.

Det skal være nemt at komme ind og ud af regionen, og der skal ske en væsentlig forbedring af den offentlige transport.

Regionen og en række af kommunerne i regionen peger på, at der skal ske en udbygning af metro og S-tog. Og det er besluttet, at der skal laves en letbane langs Ring 3 fra Ishøj til Lyngby.

Bedre trafikforbindelser er også vigtige for, at regionen kan klare sig i konkurrencen med andre europæiske storbyer. Forbindelserne til og fra udlandet skal være i top for at tiltrække internationale investeringer, turisme og videnarbejdere.

Regionen arbejder på flere flyforbindelser fra Københavns Lufthavn til destinationer, som er vigtige for dansk erhvervsliv og turismen.

Med en fast Femernforbindelse bliver Region Hovedstaden knudepunkt mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Regionen er derfor indstillet på at koble sig på de europæiske højhastighedstog. 

Og så skal en motorvejsforbindelse mellem Femern, Høje Taastrup og Helsingør bane vej for en ny fast Øresundsforbindelse mellem Helsingør og Helsinborg.

Der skal være flere cyklister og bedre forhold for cyklisterne, fx i form af supercykelstier.

Region Hovedstaden er også i front, når det gælder udvikling af miljøvenlig transport. Regionen medvirker i test elbiler og bruger elbiler i den daglige transport. Og der er ladestandere på alle regionens hospitaler. 


Forskning i topklasse

(01​:57 min)

Videoen fortæller, at behandling på et hospital i Region Hovedstaden ofte er et resultat af den nyeste forskning. 

Region Hovedstaden er hjemsted for forskningsmiljøer på højt internationalt niveau, som er med til at skabe nye og banebrydende behandlinger.

Professor Kjeld Schmiegelow fra BørneUngeKlikikken på Rigshospitalet fortæller, at det fx er et mål at løfte helbredelsesraterne for børnelæukemi hos voksne ”fra 40 til måske 80 procent”. 

En fordel ved forskning på et hospital er, at det sker tæt på klinikkerne og ofte med inddragelse af patienter.

Parkinsonpatient Steffen Stello deltager i et forskningsprojekt. Han håber, det fører til øget viden om Parkinson og behandling af sygdommen.

Hvert år uddeler regionen prisen Global Excellence for at hædre banebrydende forskningsresultater. Forskningschef og professor dr. med. Hartvig Siebner fra Amager og Hvidovre Hospital er glad for, at regionen på den måde anerkender og fejrer forskningen.

Regionen har også forskningssamarbejder udenfor Danmark, fx med Region Skåne. Det bliver gjort synligt ved hjælp af den fælles pris, Öresund Award.

​Regionsrådsformand Sophie Hæstorp (A) udtaler, at regionen gerne vil have flere til at ”tænke ud af boksen”, så patienterne kan få den bedst mulige behandling. 




 

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden