Økonomirapporter Læs om hvad en økonomirapport er og hvor du kan finde den senest udgivne rapport Sideindhold Hvad er en økonomirapport? Fire gange om året udarbejder Region Hovedstaden en økonomirapport med status for regionens økonomi og aktivitet (også kaldet 1., 2., 3. og 4. ØR). Økonomirapporterne forelægges for og godkendes af forretningsudvalget og regionsrådet. I økonomirapporterne godkendes desuden bevillingsændringer/budgetændringer for hospitalerne/virksomhederne. Hospitalernes/virksomhedernes budget kan derfor kun ændre sig fire gange om året i forbindelse med de fire økonomirapporter. Budgetændringerne kan fx dreje sig om en budgettilførsel som følge af særlige projekter eller flytning af funktioner fra et hospital til et andet hospital. Hospitalerne/virksomhederne kan ansøge om midler og budgetoverflytninger mv. i forbindelse med de fire økonomirapporter. Hvor kan jeg finde økonomirapporterne og økonomirapportens budgetkorrektioner? Du kan finde de vedtagne økonomirapporter på regionens hjemmeside. I forbindelse med vedtagelsen af økonomirapporten bliver denne sendt til hospitaler, centre og virksomheder. Bagerst i økonomirapporten fremgår budgetkorrektionerne for de enkelte hospitaler og virksomheder. Hvor kan jeg finde dokumentation på sagerne/budgetkorrektionerne? En enkelt sag kan findes ved at gå ind i regionens SAP-portal, under ”Budget -> Sagsstyring ”, hvor sagsnummer indtastes, eller der foretages en generel søgning på en sag via søgeord. Derved kan sagsdokumentationen findes for den pågældende sag. Hvis du gerne vil se din driftsbevilling inklusiv de ændringer, som er foretaget i en økonomi-rapport, skal rapporten ”Driftsbevilling i økonomirapport” tilvælges. Det kræver en brugeradgang og adgangskode at tilgå SAP-portalen. Sidst opdateret: 21. maj 2025 Redaktør Troels Danielsen For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold.Læs, hvordan du sender sikker digital post:www.regionh.dk/digitalpost Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse. Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen