Gå til hovedindhold

​​​​​​

Regionens budget og budgetproces

​Få en kort forklaring på begreber som økonomiaftale, indtægter og udgifter i regionen, forskellen på et budget og et regnskab, P/L - regulering, hvad er en bevilling og kan man overføre ikke-anvendte midler til næste år?

De overordnede rammer for den regionale økonomi bliver fastsat i den årlige økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Her forhandler Danske Regioner på vegne af alle regionerne i Danmark.

Tekstboks med teksten "Hvert år indgår regeringen og Danske Regioner en økonomiaftale"

I økonomiaftalen aftaler man både niveauet for de regionale udgifter (udgiftsrammen) og hvordan finansieringen skal være (herunder bloktilskuddet).

Både udgifter og finansiering bliver fordelt mellem regionerne via bloktilskudsnøglen, som afspejler den enkelte regions udgiftsbehov (først og fremmest befolkningsstørrelse og befolkningssammensætning).

Udover de økonomiske forhold omfatter økonomiaftalen også aftaler og hensigtserklæringer for en række andre emner.

​

I regionen afholdes udgifter til løn til personalet og til øvrig drift, fx medicin. Herudover afholder regionen udgifter til praktiserende læger og til behandling af regionens borgere på privathospitaler og i andre regioner. Alle udgifterne bliver afholdt inden for den samme udgiftsramme. Så hvis der fx er vækst i udgifterne til de praktiserende læger, betyder det, at der er færre midler til fx lønninger på regionens hospitaler.

Regionen modtager indtægter fra behandling af borgere fra andre regioner samt indtægter fra kommunerne på særlige områder. Disse indtægter bliver modregnet i udgifterne, når regionens samlede (netto-)udgifter opgøres. Det betyder, at de samlede (brutto-)udgifter er højere end den udgiftsramme, der bliver fastlagt i økonomiaftalen.


De fem regioner i Danmark har ansvaret for sundhedsområdet, det regionale udviklingsområde samt institutionsdriften på social- og specialundervisningsområdet. Men regionerne har ingen skatteopkrævning, så derfor får regionerne midlerne til at drive sine aktiviteter fra andre kilder.

Finansieringen på de tre områder sker på følgende måde:

De fem regioner i Danmark har ansvaret for sundhedsområdet, det regionale udvik-lingsområde samt institutionsdriften på social- og specialundervisningsområdet. Men regionerne har ingen skatteopkrævning, så derfor får regionerne midlerne til at drive sine aktiviteter fra andre kilder.

Finansieringen på de tre områder sker på følgende måde:

Lagkagediagram der viser fordelingen af finansieringen på sundhedsområdet: kommunal medfinansiering ca. 18 %, nærhedsfinansiering ca. 1 %, bloktilskud fra staten ca. 80 %

Ud over midler til den løbende drift modtager regionen også midler til forskning mv. fra eksterne parter.

Regional udvikling:

Lagkagediagram der viser fordelingen af finansiering på det regionale område, udviklingsbidrag fra kommunerne pr. indbygger er ca. 24 % og bloktilskud fra staten er ca. 76 %


Social- og specialundervisningsområdet:

Kommunal takstfinansiering udgør 100 pct. af Social- og specialundervisningsområdet.

Finansieringen vedrørende sundhed og regional udvikling fastlægges i en årlig økonomiaftale ml. regeringen og Danske Regioner (se spørgsmålet ”Hvad er økonomiaftalen?”).

Region Hovedstadens økonomi er opdelt i tre overordnede aktivitetsområder:

  • Sundhedsområdet
  • Det regionale udviklingsområde
  • Institutionsdrift på social- og specialundervisningsområdet.

Finansieringen til disse tre områder sker via bidrag fra staten og kommunerne. De tre områder bliver finansieret særskilt, og regionen må derfor ikke flytte midler mellem de tre områder.


Regionsrådet vedtager hvert år senest den 1. oktober et budget (kronebudgettet) for det kommende kalenderår samt et budgetoverslag for de efterfølgende tre år.

Den politiske budgetproces for det kommende kalenderår starter allerede i januar måned, hvor principper og tidsplan for budgetprocessen fastlægges. Der er også di-alog med hospitalerne/virksomhederne om, på hvilke områder der kan forventes mer-/ og mindreudgifter i de kommende år.

Når økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner er faldet på plads, ty-pisk i juni måned, er regionens overordnede økonomiske ramme for det kommen-de år fastlagt. Herefter forløber en proces i regionen med at få prioriteret regionens midler, og der bliver afsat midler til regionens egne politiske fokusområder og projekter. Hospitalernes/virksomhedernes vurderinger af det kommende års udgifts-behov indgår både i Danske Regioners økonomiforhandlinger med regeringen og i regionens prioriteringer ved budgetlægningen.

Hvis der skal ske besparelser i regionen, vil hospitalerne/virksomhederne typisk blive bedt om at konkretisere en række forslag til besparelser i juni til august måned, så de kan blive forelagt politikerne til godkendelse.

Senest den 15. august skal der foreligge et forslag til budget for regionen. Herefter bliver budgetforslaget behandlet to gange i regionsrådet samt sendt til høring på hospitalerne/virksomhederne inden den endelige vedtagelse senest den 1. okto-ber.


​

For offentlige myndigheder udtrykker budgettet bevillingen for den kommende periode. Budgettet udtrykker dermed de maksimale udgifter eller omkostninger, som den pågældende region/hospital/virksomhed mv. må have i den kommende periode. Et regnskab er derimod en opgørelse over indtægter og afholdte udgifter i en periode, der er gået.

​

I løbet af året kan der ske budgetændringer som følge af f.eks. ændringer i opgaver eller kapacitet. Det aktuelle årsbudget inkl. alle budgetændringer betegnes som det korrigerede budget i modsætning til det oprindelige vedtagne budget.

Hvis regnskabsresultatet ved årets udgang er højere end det korrigerede budget, er der tale om et merforbrug. Tilsvarende er der tale om et mindreforbrug, hvis regnskabsresultatet ligger under det budgetterede.

I praksis bliver hospitalernes/virksomhedernes budget dannet på baggrund af det vedtagne budget fra det foregående år (uden engangsbevillinger), som pris- og løn-fremskrives til det kommende års forventede pris- og lønniveau (se spørgsmålene ”Hvad er en pris- og lønfremskrivning?” og ”hvad er en bevilling?”). Der bliver tillagt diverse tekniske ændringer fx som følge af nye love og overenskomster. Desuden indregnes konsekvenser af beslutninger, som bliver truffet af regionsrådet ved vedtagelsen af budgettet, fx bevillinger til nye behandlinger eller besparelser.

​

Regionsrådet og forretningsudvalget fastsætter de generelle mål og foretager de overordnede prioriteringer for hospitalerne/virksomhederne. Så er det hospitaler-nes/virksomhedernes ansvar at tilrettelægge aktiviteterne, så de fastsatte mål rea-liseres inden for den økonomiske ramme.

Det primære sigte med det er at give hospitalerne/virksomhederne store friheds-grader, så de selv kan bestemme, hvordan de driver hospitalet/virksomheden og bruger de penge, de har fået tildelt. Hvert hospital/virksomhed får et rammebeløb til henholdsvis løn og øvrig drift og skal som udgangspunkt afholde alle sine udgifter inden for rammen.

Det betyder, at hospitalsledelsen/virksomhedsledelsen selv kan bestemme forde-lingen af budgettet på center/afdeling/afsnit samt personalets faglige sammen-sætning, vagtfordeling mv., så længe dette sker inden for rammerne af budgettet og under hensyntagen til overenskomster, aftaler mv. (fx hvile-tid/fridagsbestemmelser).

Desuden kan hospitalsledelsen/virksomhedsledelsen som oftest selv bestemme, hvordan en evt. ny bevilling eller en udmeldt besparelse konkret skal udmøntes. Er der tale om et sparekrav fra regionsrådet, skal spareforslagene oftest godkendes af regionsrådet.

Patienter i regionen har en lovbestemt rettighed til frit sygehusvalg. Betegnelsen ”fritvalgspatient” dækker over at man som patient selv må bestemme hvilket hospital man vil udredes, undersøges og behandles på. 

Dog kan det ønskede hospital i visse situationer vælge at afvise den pågældende patient. Dette kan fx ske på grund af manglende kapacitet på hospitalet, og at behandling til tiden kræver udvidelse af denne kapacitet. 

Det skal dog et tilføjes, at hospitalerne ikke systematisk kan afvise patienter fra andre hospitaler, og at langt størstedelen af patienter modtager udredning, undersøgelse og behandling på det hospital, som de automatisk tilhører og bliver henvist til. 


​


​

​​​Opgaveflytning dækker over forskellige ting, og kan dreje sig om flytning af:

• Afdeling/speciale

• En eller flere udvalgte behandlinger 

• En patientgruppe

• En særlig udvalgt opgave

• En blanding af forrige punkter

Ved opgaveflytninger mellem hospitalerne skal koncerncentrene i regionen inddrages. Dette er en nødvendighed set i lyset af de vedtagne hospitalsplaner som skal følges, og ikke mindst en forudsætning for at hospitalernes økonomi hænger sammen. 

Der skal sikres overensstemmelse melle​​m opgavens omfang (aktiviteten) og dertilhørende økonomi, så der ikke opstår midlertidige eller varige ubalancer for hospitalernes budgetter. 

Når koncerncentrene inddrages, understøttes desuden principper for god økonomistyring. God økonomistyring medvirker til at budgettet overholdes, og at der rettidigt kan indrapporteres om eventuelle budgetafvigelser. 

Derudover er det vigtigt at forhandlingerne vedrørende budgetomplaceringerne ikke trækker i langdrag, så hospitalerne ved hvad de kan regne med. Af samme årsag skal retningslinjerne for de økonomiske beregninger for opgaveflytningen være simple og gennemskuelige. Dog gælder der særligt for flytning af en afdeling/speciale, at der tages udgangspunkt i faktiske regnskaber – både det seneste, men også bagudrettet, sådan at der tages forbehold for enkeltstående tilfælde i regnskabet.  

​

Hospitalernes/virksomhedernes økonomiske ramme (kronebudgettet) omfatter både midler til drift og investeringer. Nedenstående tre områder danner tilsammen hospitalets driftsbudget.

  • Løn
  • Øvrig drift (herunder medicin). Øvrig drift omfatter udgifter til fx plastic-handsker, kanyler, kontorartikler, taxa, kurser mv.
  • Indtægter

Udover driftsbudgettet får hospitalerne/virksomhederne tilført midler til investeringsudgifter (ofte også benævnt anlægsudgifter) som f.eks. nybyggeri, ombygninger, apparatur mv.


Investeringsbudgettet vedrører investeringer, anskaffelser eller projekter, der har en brugstid/levetid på mere end ét år og en anskaffelsesværdi over 100.000 kr.

Investeringsbudgettet er overordnet opdelt i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og øvrige projekter. 

I Region Hovedstaden opføres seks kvalitetsfondsbyggerier/projekter, der bliver bygget med tilskud fra den statslige kvalitetsfond. Der er både tale om et helt nybygget hospital i Hillerød og til- og ombygninger på de eksisterende hospitaler/matrikler. Kvalitetsfondsprojekterne kører helt uafhængigt af regionens øvrige økonomi. 

Øvrige projekter er opdelt i to dele – et centralt investeringsbudget og et lokalt investeringsbudget. Sidstnævnte udgør hospitalernes/virksomhedernes lokale investeringsrammer. 

Investeringsbudgettet til kvalitetsfondsprojekter og det centrale investeringsbudget omfatter centralt afsatte og prioriterede midler, som kræver forelæggelse af en sag for forretningsudvalget og regionsrådet.

De lokale investeringsbudgetter er virksomhedsspecifikke midler og kan udmøntes efter lokal beslutning uden om forretningsudvalget og regionsrådet. Enkeltinveste-ringer, som overstiger 10 mio. kr., er dog undtaget, da disse kræver en politisk forelæggelse og der skal aflægges revisionspåtegnet regnskab, når de afsluttes.



​Ja. Hospitalerne/virksomhederne kan inden for det enkelte budgetår flytte midler mellem løn, øvrig drift og indtægter. Alle ændringer fremgår af regionens økonomirapporter (se spørgsmålet ”hvad er en økonomirapport?”).

Ja, men på sundhedsområdet kræver en flytning mellem investeringsrammen (anlæg) og driftsrammen (løn, øvrig drift og indtægter) bevillingsmæssig godkendelse af regionsrådet. Et ønske om sådan en flytning skal indmeldes til Center for Økonomi i forbindelse med hospitalets/virksomhedens bidrag til økonomirapporterne. Herefter bliver ønsket forelagt for regionsrådet via økonomirapporterne.

Et teknisk budget er et foreløbigt budget (basisbudget) for det kommende år, som typisk foreligger for hvert hospital/virksomhed i juni måned efter vedtagelsen af 2. økonomirapport (se i øvrigt spørgsmålet ”Hvad er en økonomirapport?”).

Det tekniske budget for det kommende år er dannet med udgangspunkt i det udmeldte budget fra indeværende år inkl. de varige budgetændringer hospitalet/virksomheden har fået i årets løb til og med 2. økonomirapport. I det tekniske budget er budgettet desuden blevet pris- og lønreguleret til det kommende års forventede pris- og lønniveau (se spørgsmålet ”Hvad er en pris- og lønfremskrivning (P/L-regulering)?”). Det endelige budget for det kommende år bliver udmeldt til hospitalerne/virksomhederne, når regionsrådet vedtager budgettet inden 1. oktober i det indeværende år.

Vedtagne budgetter kan du finde på regionens hjemmeside.
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet vil dette blive sendt til hospitalerne og virksomhederne.

I forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner (se spørgsmålet ”Hvordan forløber budgetprocessen i regionen”) fastlægges også et skøn for væksten i priser og lønninger fra år til år (P/L-reguleringen).
Når regionen/hospitalet/virksomheden får sit budget for det kommende år, er budgettet således blevet reguleret på baggrund af det vedtagne skøn for udviklingen i priser og lønninger. De aktuelle P/L-satser fremgår af budgettet for det pågældende år.

Der kan evt. i løbet af budgetåret ske en ændring af de tidligere udmeldte P/L-satser på baggrund af de realiserede pris- og lønstigninger.

Disse ændringer håndteres med to korrektioner:

  1. Budgettet for de kommende år (varig virkning)
    (se ”Hvad er niveaukorrektion af pris- og lønfremskrivningen?”) 
  2. Budgettet for det indeværende år (engangs virkning)
    (se ” Hvordan korrigeres budgettet i indeværende år ved ændret pris- og lønfremskrivning?”) ​

En bevilling er et beløb som fx regionsrådet, folketinget eller en fonds bestyrelse vedtager at bruge eller afsætte til et bestemt formål. Der kan både være tale om ”interne” bevillinger, dvs. når der fx gives midler fra regionens apparaturpulje til et hospital og om ”eksterne” bevillinger, hvis regionen fx modtager finanslovsmidler eller satspuljemidler fra staten. En bevilling kan også være en tilladelse til at skaffe sig indtægter på en bestemt måde.

De nationale forventninger vedr. pris- og lønfremskrivning for et givet år indgår i økonomiaftalen mellem staten og regionerne. I Region Hovedstaden udarbejdes det tekniske budget for år 1 (kommende år) med baggrund i budgettet pr. 2. økonomirapport i år 0 (indeværende år).

Ved økonomiaftalen efterfølgende år revideres skønnet for pl-udviklingen. Budgettet for år 1 er dermed ikke længere fremskrevet korrekt i forhold til det seneste skøn og svarer dermed ikke til den budgetramme, regionen skal overholde ift. staten.

Der tages højde for dette ved to ændringer. I år 1 korrigeres budgettet med en engangskorrektion, svarende til de nye pl-satser.

Den varige virkning (dvs. i år 2 og frem) håndteres ved en niveaukorrektion af pl-satsen jf. nedenstående tabel som viser beregningen af niveaukorrektionen for 2020:


 

I det orange område ses de nationalt beregnede fremskrivningsprocenter, der ligger til grund for økonomiaftalerne. Det grønne område viser de niveaukorrigerede tal som anvendes i Region Hovedstaden til fremskrivning af virksomhedernes budgetter.

Med løn som eksempel kan vi se at budget 2020 er beregnet med udgangspunkt i en fremskrivning fra 2018 til 2019 på 1,74 pct. Det realiserede nationale tal er imidlertid kun en fremskrivning på 1,58 pct.

Derfor beregnes et indeks med national fremskrivning ift. 2018 (104,51) hvorefter der regnes baglæns for at beregne den niveaukorrigerede fremskrivningsprocent fra 2019 til 2020 der giver samme indeks (2,72 pct). De 2,72 pct. er anvendt til fremskrivning af virksomhedernes bevilling fra 2019 til 2020.

Den niveaukorrigerede fremskrivning på 2,72 pct. giver dermed samme budgetniveau som den nationale fremskrivning på 2,88 pct. jf. figur nedenfor.



Figuren viser, at begge sæt af fremskrivninger giver det samme budgetniveau i 2020.

​


Hospitalerne/virksomhederne kan i løbet af året få tildelt engangsbevillinger, som kan være øremærkede fx til anskaffelser, særlige indsatsområder mv. Disse bevillinger gives kun for en fastlagt afgrænset periode og videreføres således ikke år for år. En varig bevilling videreføres derimod automatisk til næste budgetår og tildeles dermed uden tidsbegrænsning. Engangsbevillingerne må desuden kun anvendes til forudbestemte formål.

Den nationale forventning til pris- og lønfremskrivning justeres normalt i forbindelse med økonomiaftalen hvert år. Det betyder at budgettet i in-deværende år skal justeres op eller ned svarende til den ændrede pris- og lønudvikling.
Ændringerne implementeres som regel i forbindelse med 3. økonomi-rapport som en engangskorrektion af bevillingen. (Den varige effekt be-regnes via en niveaukorrektion af pris- og lønfremskrivningen – se selv-stændigt opslag i denne FAQ)
I nedenstående eksempel reduceres den nationale lønfremskrivning vedr. 2020 fra 2,88 pct til 2,73 pct. Det svarer til et fald på 0,15 procent-point.
Et eksempel på beregning af den konkrete korrektion fremgår af tabel-udsnittet nedenfor, hvor den nationale fremskrivningsprocent fra 2019 til 2020 er nedsat fra 2,88 pct. til 2,73 pct.:



 
Bemærk at ændringerne beregnes med udgangspunkt i de nationale fremskrivningsprocenter og svarer derfor ikke til de niveaukorrigerede fremskrivninger som virksomhedernes bevillinger er fremskrevet med.
Der kunne foretages en tilsvarende beregning med udgangspunkt i ni-veaukorrigerede satser med tilsvarende korrektion på -0,15 procentpoint og tilsvarende korrektion i kroner. Center for Økonomi har imidlertid valgt at fokusere på de nationale fremskrivningsprocenter for at sikre sammenhæng til nationale udmeldinger.
Indtægter korrigeres ikke i indeværende år som følge af ændret pris- og lønfremskrivning. Det skyldes at mange indtægter er baseret på faste aftaler eller DRG-takster, som ikke justeres i det enkelte år. Ændret fremskrivning indregnes således kun i indtægtsbudgettet for de kom-mende år.

Når et hospital/virksomhed modtager midler med delårseffekt, indebærer det, at midlerne kun har virkning for en begrænset del af året. Hvis et hospital eksempelvis tildeles en bevilling på 10 mio. kr. med helårseffekt til et projekt for det kommende år og i indeværende år kun modtager midlerne med virkning fra 1. juli (halvårseffekt), er der tale om, at hospitalet/virksomheden i indeværende år får halvdelen af midlerne dvs. 5 mio. kr., mens det fulde beløb på 10 mio. kr. (helårseffekten) tildeles for det kommende år.

Regionsrådets regler for overførsel af hospitalernes/virksomhedernes (på hospitals-/ og virksomhedsniveau) ikke-anvendte midler er følgende:

  • Hvis et projekt er forsinket, og det derfor ikke er muligt at bruge det afsatte budget, kan et restbudget søges overført til det følgende år med henblik på færdiggørelse af projektet. Der er ikke fastsat beløbsgrænser for størrelsen af en sådan overførsel.
  • Hvis der er ubrugte midler pga. tilbageholdenhed, vil dette kunne søges overført til næste år, men kun til ikke-varige driftsformål (fx anskaffelser, uddannelse o.l.). Der kan maksimalt overføres et beløb svarende til 0,4 pct. af budgetrammen.

Regionsrådet behandler alle ansøgninger om overførsler i forbindelse med 1. økonomirapport.


 Budgetloven og ændringen af loven om regionernes finansiering (indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne), som Folketinget vedtog i juni 2012, har skærpet behovet for den løbende økonomistyring og -opfølgning på såvel sundhedsområdet som området for regional udvikling.

Det følger af budgetloven og loven om ændring af regionernes finansiering, at der ikke kan ske overskridelse af årets udgiftsloft (aftalt i de årlige økonomiaftaler) fx med henvisning til mindreforbrug i tidligere år. Rammerne må altså ikke overskrides, og samtidig skal det sikres, at de forudsatte aktiviteter gennemføres.

Tilsvarende aftales der på anlægsområdet et loft for henholdsvis kvalitetsfondsbyggerierne samt øvrige anlæg.

Se videoen "Udgiftsloftet for begyndere", en kort introduktion til begrebet udgiftsloftet​.

Varighed: 08:45 min.
​​​ ​​​​
​​​
Sidst opdateret:
Redaktør
Troels Danielsen
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden