Gå til hovedindhold

​​​​​

Grundprincipper for logoplacering

​Retningslinjer for placering af​ Region Hovedstadens logoer, herunder respektafstand til andre elementer.

Ved anvendelse af Region Hovedstadens logoer gælder følgende grundprincipper: 

  • Region Hovedstadens logo (bomærke og navnetræk) forholder sig altid til venstre side af det format, hvor det skal benyttes.
  • I brevlinjen placeres logoet øverst til venstre og afstanden fra logo til formatets venstrekant og top varierer alt efter hvilket format, der er tale om (se retningslinjer under "Brev- og dokumentlinje").
  • I PowerPoint anvendes bomærket på forsiden, og placeringen helt til venstre kan forskydes i mærkets egen højde, under hensyntagen til overskrifter mv. På indholdssider gentages bomærket på de sider, hvor det ikke konflikter med indholdet.
  • På web og øvrige digitale platforme placeres logoet øverst til venstre og med passende afstand til formatets venstrekant og top.
  • På publikationer anvendes bomærket på forsider, og placeringen helt til venstre kan forskydes i mærkets egen højde, under hensyntagen til overskrifter mv. På publikationsbagsider optræder det fulde logo (bomærke og navnetræk) nederst til venstre.
  • Generelt skal tekst minimum holde en respektafstand til bomærket på det, der svarer til bredden af 2 x ben i H'et. Respektafstand til Region Hovedstadens fulde logotypes (bomærke og navnetræk) skal afstanden minimum være 2 x bredden af et ben i H'et, men gerne større.

  • På øvrige medier følges de retningslinjer, der er beskrevet under den respektive kanal (skilteprogram, bilmærkning, tøjmærkning etc.). 

Særligt for publikationer, plakater, flyere, roll-ups og PowerPoint-skabeloner:

  • Bomærke har en højde på 1/15 af formatets højde, dog 1/10 af formatets højde i PowerPoint.
  • Bomærke skal placeres helt til venstre på formatet (eller rykket et H-ben ind).​
  • Bomærkes placering kan forskydes op og ned i spring, der svarer til H-højden.
  • Lodret 5. element skal gå fra kant til kant og trækkes fra bomærket, men kun som ét element - og i en bredde, der svarer til 1 x, 2 x eller 3 x ben i H'et.
  • Vandret 5. element skal gå fra kant til kant og trækkes fra bomærket – og gerne som foto. Elementets højde er valgfri, men skal følge grid'et. 
  • Forsiden skal indeholde minimum ét 5. element i form af et billede eller en farveflade.
  • Afsenderinformation skal altid placeres i top af forside og sættes i logofarve eller grå fra navnetræk, hvid eller farve fra visuelt univers / forsidefoto. Afsenderinformation placeres ift. til grid og så det holder venstrekant med titel og indholdstekst.
  • Valgfri farve til 5. element og afsenderinformation i top. 5. element dog typisk i procent af logofarve, procent af hvid eller af farve fra visuelt univers / forsidefoto.

Publikationsforside logoplacering specifikationer 

Publikationsforside eksempel 1 

Publikationsforside eksempel 2 

Publikationsforside logoeksempel 4 

Publikationsforside eksempel 5 

Publikationsbagside altid med fuld logotype

  • Venstrestillet logotype placeres nederst på formatet og i en størrelse, der svarer til 1/20 af formatets højde - øvrige afsenderoplysninger placeres til højre for logoet.

Publikationsbagside logoplacering

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden