Psykiatrisk Center København samles på Ny Psykiatri Bispebjerg, bortset fra
ambulante funktioner, som ligger i de enkelte bydele. Hermed samles de
funktioner, som ligger på Rigshospitalet samt Bispebjerg-, Gentofte- og
Frederiksberg-matriklerne.
Med Hospitalsplan 2020 blev det besluttet organisatorisk at sammenlægge Psykiatrisk Center Frederiksberg og Psykiatrisk Center København. Ændringen i Hospitalsplan 2025 indebærer, at også funktionerne på Frederiksberg-matriklen flyttes. Forslaget indebærer, at byggeriet af Ny Psykiatri Bispebjerg udvides.
Behovet for en samling øges, når de somatiske hospitalsfunktioner fraflytter
Frederiksberg-matriklen i forbindelse med ibrugtagning af Nyt Hospital
Bispebjerg.
Det vil betyde, at fx somatisk tilsyn og eventuel anæstesiassistance
skal leveres fra Bispebjerg-matriklen. En samling af funktionerne vil sikre mere
sammenhængende patientforløb uden overflytninger mellem matrikler samt mere
effektiv drift og dermed bedre ressourceudnyttelse.