Kommissorium for flere unge på erhvervsuddannelser
Baggrund:
Regionsrådet har i forlængelse af konstitueringsaftalen den 7. december 2021
besluttet at nedsætte et midlertidigt udvalg efter §17, stk. 4 i Styrelsesloven
med fokus på, hvordan Region Hovedstaden kan være med til at bidrage til, at
flere unge tager en erhvervsuddannelse.
Formål og afgræsning:
Region Hovedstaden arbejder for, at regionens borgere skal have gode og lige
muligheder for at uddanne sig. Erhvervslivet i regionen efterspørger kvalifice-
ret arbejdskraft, som bl.a. kan understøtte den bæredygtige omstilling i regio-
nen.
I flere år har tendensen været, at flere og flere unge fravælger en erhvervsud-
dannelse, trods høj trivsel på erhvervsuddannelserne og gode jobmuligheder
efter endt uddannelse. Prognosen for det fremtidige arbejdsmarked forudser
en tiltagende mangel på faglærte frem mod 2030 i Region Hovedstaden.
Herudover står 20.000 unge mellem 16-25 år uden for uddannelse og job i re-
gionen. Denne gruppe unge har ofte en lavere mental og fysisk trivsel end de-
res jævnaldrende. Disse unge skal hjælpes tilbage ind på uddannelses- og ar-
bejdsmarkedet.
Der nedsættes midlertidigt udvalg på erhvervsuddannelsesområdet, der skal
forberede og udvikle Region Hovedstadens indsats for at skabe gode rammer
for erhvervsuddannelserne i regionen.
Udvalget skal have fokus på udviklingen af, hvordan erhvervsskolerne kan
bæres ind i fremtiden, og hvordan opmærksomheden på, at en erhvervsud-
dannelse er et attraktivt uddannelsesvalg, kan øges. Det kræver, at kvaliteten
på uddannelserne sikres og udvikles; at skolerne har de bedste faciliteter til at
uddanne kompetente faglærte, som bl.a. kan understøtte den grønne udvikling
i Danmark, og at undervisningen følger ønsker og behov fra erhvervslivet og
arbejdsmarkedet.
Tilgangen til erhvervsuddannelserne i Region Hovedstaden skal øges, og de
skal ses som et ligeværdigt alternativ til det almene gymnasium for flere folke-
skoleelever. Det kan kræve nye indgange til erhvervsuddannelserne for den