​Det får du ud af konferencen

Omsorg og medmenn​​eskelighed er kernen i et velfungerende sundhedsvæsen. Men hvordan skaber vi en kultur, hvor omsorgen for patienter, borgere og pårørende har de bedste betingelser? Det skal vi tale om på denne konference.

Vi talte bl.a.​​ om:

• Omsorg som en grundlæggende værdi – ikke blot en opgave
• Hvordan vi sikrer, at omsorg prioriteres i et sundhedsvæsen i forandring
• Ledelse med fokus på medmenneskelighed
• Gode eksempler på en stærk omsorgskultur
• Små og store ændringer, der gør en forskel for oplevelsen af omsorg
• Uddannelse til omsorg i fremtidens sundhedsvæsen

Mød oplægsholderne her

Velkomst ved Susanne Due Kristensen, regionrådsmedlem i Region Hovedstaden​

Om Susanne
Susanne Due Kristensen er oprindeligt uddannet sygeplejerske og er mangeårigt medlem af Hillerød Byråd og regionsrådet i Region Hovedstaden.

I en regional sammenhæng er Susanne formand for Udvalget for Fastholdelse og rekruttering, medlem af Social- og Psykiatriudvalget o samt medlem af Sundhedssamarbejdsudvalget i Danske Regioner. Derudover er hun bl.a. medlem af Omsorg- og Livskraftudvalget i Hillerød Kommune.

Som formand for Udvalget for Fastholdelse og rekruttering er Susanne sammen med udvalget og med opbakning fra Regionsrådet initiativtagere til omsorgskonferencen. Udvalg for fastholdelse og rekruttering vil gerne sætte fokus på at omsorg er en faglig kerneværdi i alt sundhedsarbejde. Alligevel presses den ud i kanten af hverdagen, når dokumentation og effektivitet får førsteprioritet. Omsorg er ikke en tillægsydelse, det er en kerneydelse på lige fod med medicinsk behandling, som styrker kvaliteten i patientforløbene.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Patientfortælling: Erfaringer fra et liv med psykiatriske lidelser og mødet med sundhedsvæsenet ved Alexander Tobias Ysbæk-Nielsen, Patientunderviser, Patienter som undervisere, CAMES, Center for HR og Uddannelse, Region Hovedstaden



Om Alexander
Alexander Tobias Ysbæk-Nielsen deler sin dybt personlige historie om en barndom og ungdom præget af svære psykiske udfordringer, der blandt andet kostede ham skolegangen, da han droppede ud af 7. klasse. Han giver indblik i, hvordan det er at være ung og kæmpe med psykiske lidelser, der rev hans liv fra hinanden? For oplever man egentlig sundhedsvæsenet, når man både er patient og pårørende – fanget i en kamp, hvor det menneskelige møde kan gøre hele forskellen?

Hans fortælling giver også et unikt indblik i, hvordan det opleves at være tæt pårørende, når omsorgen ikke altid slår til. Efter sin fortælling reflekterer Alexander over, hvad der udgør et menneskeligt og omsorgsfuldt sundhedsvæsen.

Herefter inviteres du til at tænke videre over, hvad Alexanders historie kan lære os om, hvad der virkelig betyder noget for patienter og pårørende i mødet med sundhedsvæsenet.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Keynote 1: Omsorg – i eksistentielt, etisk og organisatorisk perspektiv ved Rasmus Dyring, forsker og lektor i filosofi på Institut for kultur og samfund, Aarhus Universitet



Om Rasmus
Rasmus forsker i demensomsorgen og i særdeleshed med henblik på at udvikle handlingsanvisende koncepter, der kan bidrage til at de dynamiske og spontane sider af hverdagslivet med demens fremmes. Formålet med forskningen er også at medarbejderne på demensområdet i højere grad får mulighed for at sætte deres kreative kompetencer i spil i deres daglige arbejde.

Dyring underviser blandt andet i etik og sundhedssociologi på diverse sundhedsuddannelser og er faglig ansvarlig for masteruddannelsen i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling. 

Rasmus opridser en lille idehistorie for omsorgsbegrebet og hvordan begrebet har udviklet sig filosofisk. Det afgørende er den måde omsorgen gøres til et nøglebegreb i feministiske kritikker af den traditionelle moralfilosofi i løbet af 1980'erne.

Når omsorgen placeres centralt i den etiske tænkning, fremhæves samtidig det grundvilkår, at mennesker er relationelle, sårbare og gensidigt afhængige væsener, og ikke først og fremmest selvberoende rationelle individer.

Efter disse grundlæggende betragtninger om omsorg, overvejes der, hvordan omsorg på forskelligvis kan være rettet mod noget, som der drages omsorg for: f.eks. omsorg for den anden person, egenomsorg, omsorg for selve relationen eller fællesskabet, og omsorg for verden, for naturen eller jorden. Slutteligt går Rasmus organisatorisk og professionsetisk til værks og overvejer, hvorfor omsorgen nogle gange svigter og hvad der kan gøres for at modvirke at dette sker. 

Find Rasmus Dyrrings oplæg fra konferencen her

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 
Keynote 2  
Omsorg i fremtidens sundhedsvæsen kræver både mod, kompromis og medmenneskelighed ved Kristoffer Marså, Speciallæge i lungemedicin, fagområde specialist i palliative medicin og Overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen 

Om Kristoffer
Efter en årrække at have arbejdet med højt specialiserede tilbud, har Kristoffer både klinisk og forskningsmæssig interesse i, hvordan vi får et medmenneskeligt sundhedsvæsen for alle. Om at finde og udnytte de ligheder som er for mennesker, der bliver ramt af skrøbelighed eller sygdom i stedet for udelukkende at se på de forskelle, som er mellem diagnoser. 

Kristoffer er aktiv i den offentlige debat, i undervisningen af fagprofessionelle, patienter og deres pårørende og har lavet både nationale og internationale guidelines om en mere helhedsorienteret tilgang til mennesker med sygdom og skrøbelighed. 

Væsentlige pointer  
I en tid hvor ledelse i sundhedsvæsenet forsat er præget af New Public Management, med fokus på datadrevet beslutningstagning og målopfyldelse, er der i stigende grad behov for et paradigmeskifte. Fremtidens sundhedsledelse bør i højere grad afspejle og bygges op omkring grundlæggende menneskelige værdier som omsorg, nærvær og trøst. 

Vi bør som system anerkende og genfinde visdommen fra det klassiske lægeløfte: “Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste." Dette understreger et behov for at sætte mennesket i centrum – ikke blot som patient med en diagnose, men som et helt individ med unikke behov og relationer. 

Sundhed bør ikke kun forstås som fraværet af sygdom, men også som aktiv trivsel og livskvalitet. Denne trivsel opnås bedst gennem omsorg for den enkelte og ved at styrke meningsfulde fællesskaber omkring dem. 

Et værdibaseret sundhedsvæsen forudsætter derfor ledelse, der prioriterer relationer, menneskelighed og helhedstænkning – frem for udelukkende at styre efter tal og standardmål. Tal og økonomi er midler til at opnå målet som er bedre liv for mennesker. 

Læs Kristoffers publikation How life is lived with dignity and decline.pdf

Find Kristoffer Marsås oplæg fra konferencen her
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Keynote 3: Omsorgens vilkår og muligheder ved Hejdi Gamst-Jensen​, Sygeplejerske, Seniorforsker og lektor på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Traumecentret, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet​

Om Hejdi
Hejdi Gamst-Jensen er anæstesisygeplejerske og Ph.d. I sin forskning har hun blandt andet beskæftiget sig med patientens stemme i korte møder med sundhedsvæsnet. Hun er særlig interesseret i sundhedspersonalets ubevidste bias. 

Hejdi mener at relationel omsorg skal måles på samme måde som andre kvalitetsindikatorer i sundhedsvæsnet. Det skal ikke være sundhedspersonalets personlighed og præferencer der er udslagsgivende for om en patient mødes, høres og ses. 

For at udvise omsorg for en patient kræves det at sundhedspersonalet indgår i en relation med patienten, som er tillidsfuld, forudseende, opmærksom og bygger på viden om patienten.

Hvis relationel pleje skal være en del af sundhedsvæsnet, så er det nødt til at blive værdisat og målt på som andre kvalitetsindikatorer, ellers vil den biomedicinske tilgang dominere tilgangen til patienten og omsorgen bliver tilfældig. 

Det er muligt med enkle håndgreb at sikre sig indblik ind i patientens værdier og præferencer ved systematisk at bruge Bekymringsskalaen og "Hvad er vigtigt for dig" spørgsmålet, som åbningsreplikker i alle møder mellem patienter og sundhedsvæsen.

Find Hejdi Gamst-Jensens oplæg fra konferencen her

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Videooplæg: Værdien af omsorg ved Emma Holten, Aktivist, foredragsholder og ligestillingspolitisk konsulent 
​​


Om Emma
Hun er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling. I 2024 udgav hun bogen Underskud: Om værdien af omsorg, som kritiserer økonomiens indflydelse på samfundet, og hvordan vi i stedet skal anerkende og værdsætte omsorgsarbejde. Underskud vandt Læsernes Bogpris 2025 og er købt til udgivelse i 10 lande. 

Emma Holten kritiserer, at omsorg i dag bliver set som en udgift, målt i minutter og penge, frem for menneskelig betydning. Hun efterlyser en ny fortælling om værdi, hvor tid, relationer og menneskelighed vægtes højere end effektivitet. At vi spørger: Hvad skaber omsorg – ikke kun, hvad den koster? 
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mød paneldeltagerne her

Paneldebat 1

Ulla Gars, Lektor og faglig koordinator indenfor teknologi og digitalisering ved Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Københavns Professionshøjskole

​
Om Ulla
Ulla Gars har siden 2012 arbejdet med forsknings- og udviklingsprojekter med fokus på teknologiforståelse i sundhedsprofessionelle praksisser. Hun underviser i sygeplejerskeuddannelsen og er projektleder for det nordiske projekt NorDigHE, som udvikler e-læring til sundhedsprofessionelle. Målet er at styrke teknologiforståelsen og skabe psykologisk tryghed i brugen af virtuelle løsninger – med særligt fokus på Hospital at Home. Hvordan hænger det sammen og hvorfor er det vigtigt at have teknologiforståelse i en digital omsorgspraksis? 

Den nye sundhedsreform vil øge fokus på digitalisering og virtuel behandling. 
Det skaber faglige, sociale og kulturelle forandringer i sundhedsvæsenet. Der er derfor behov for at styrke de sundhedsprofessionelles teknologiforståelse, f.eks. når der skal ydes omsorg over afstand.

Her ændrer teknologien praksis, men den omsorg der ydes, skal stadig bygge på empati, nærvær og menneskelighed. I den konkrete situation er det af stor betydning, at man forholder sig kritisk til teknologianvendelsen, og lader det faglige mål være styrende for om det giver mening at anvende den digitale løsning. Digitaliseringen skal understøtte nærvær, tilgængelighed og respekt - ikke erstatte den. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jane Alrø Sørensen 
Generalsekretær i Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende 
 

Om Jane
Hun arbejder for bedre behandling og hjælp til mennesker med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser og for bedre vilkår og reel inddragelse af pårørende i psykiatrien. Hun er en tydelig stemme i den offentlige debat om psykiatrien.  

Det er omsorg, når mennesker med psykisk sygdom og i udsatte positioner mødes af de rigtige indsatser, som er tilpasset deres behov og ikke sundhedsvæsenets logik. 

Væsentligste pointer: 
Sundhedsvæsnet viser omsorg for mennesker med psykisk sygdom ved at have de rigtige og virksomme indsatser. Dette kræver en helhedsorienteret tilgang til patienterne, hvor man tager udgangspunkt i patienternes reelle behov. Dette stiller krav til sundhedsvæsenet om at styrke det tværfaglige samarbejde og det relationelle arbejde overfor patienterne.  

Når sundhedsvæsenet arbejder på denne måde, virker indsatserne og patienterne er glade for den hjælp de får. I tillæg styrker det personalets arbejdsglæde og det er ikke så svært at fastholde og rekruttere medarbejdere. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lotus Sonnenborg, Oversygeplejerske og praksiskonsulent, Enhed for Ældre & Demens, Sundhedsstyrslen



Om Lotus
Lotus Sonnenborg er ansat som en ud af 8 praksiseksperter, ved Sundhedsstyrelsens demensrejsehold, og rejser rundt i hele landet, til de kommuner som har ansøgt om at få et praksisnært kompetence- og læringsforløb. Det vil sige rejseholdets konsulenter tager ud i praksis og arbejder med praksis om de udfordringer der opstår i forhold til at yde omsorg og pleje til mennesker med demens og samarbejdet med deres pårørende. Demensrejseholdet arbejder for at skabe mest mulig trivsel, for både mennesker med demens og personale, - gennem velafprøvet modeller ud fra personcentreret omsorgsmetode.  

Kan omsorg måles? 
Alle kan se om et menneske er i trivsel eller mistrivsel – men hvad gør man? Er omsorg i en tilstrækkelig grad integreret som en del af vores daglige og faglige blik? Eller er det noget som ligger implicit i den måde vi arbejder eller foregår det i tiden ind imellem vi løser opgaverne? Kan vi vide, hvornår vi lykkes med at give omsorg til et andet menneske – og er det ikke modtageren som afgør dette?     

Væsentligste pointer: 
Alle har brug for omsorg, og på hvilken måde er det et professionelt anliggende?

Demensrejseholdene arbejder med den personcentreret omsorgsmetode, kort fortalt betyder det – at se mennesket før sygdommen med udgangspunkt i det enkelte menneskes værdier og præferencer. Omsorg er måden jeg modtager behandlingen på – det som oplevelsen efterlader patienten med. ​

Det som gør det særligt med mennesker med demens – og som gør det til en god markør for i hvilken grad vi er lykkes med at give omsorg, er at de netop ikke selv kan imødekomme egne grundlæggende psykologiske følelser og behov – som en del af sygdomsbilledet.

Det vil sige, hvis vi ikke fagligt har en opmærksomhed på dette i vores daglige arbejde – vil mennesker med demens, uanset om vi er lykkes med at udføre opgaven fuldt ud og kvalificeret – vil de stadig over tid komme i mistrivsel. Vi arbejder derfor med at omsorg er en faglig ydelse på lige fod med pleje og behandling – det bør ligestilles med øvrige opgaver.  
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Marie Henriette Madsen​, Projektchef i VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Om Marie
Marie vil give et overblik over resultaterne af den første nationale undersøgelse af pårørende i Danmark gennemført i et samarbejde mellem VIVE, Danske Patienter og TrygFonden. I oplægget vil der være fokus på, hvilke opgaver de pårørende løfter, hvordan pårørenderollen påvirker de pårørende selv, og hvilken hjælp og støtte de pårørende selv efterspørger – og med afsæt heri: hvordan kan undersøgelsens resultater bruges som afsæt for at styrke pårørendes betingelser for at støtte og drage omsorg for deres nærtstående i samarbejde med velfærdssamfundets institutioner? 
 
Læs rapporten "Pårørende i Danmark"

Læs også rapportens hovedresultater

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Morten Freil, Direktør, Danske Patienter - paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark 

Om Morten
Morten har været direktør i Danske patienter siden 2007 med ansvar for organisationens udvikling og interessevaretagelse 
Han er uddannet sundhedsøkonom (cand.oecon.) med erfaring fra både forskning og patientforeninger og arbejder for at styrke patienters og pårørendes stemme i sundhedsvæsenet 
Morten desuden stået bag udviklingen af LUP og udgivet artikler om kvalitet og brugerperspektiv.

Væsentlige pointer
Morten kan referere til Marie Henriette Madsens resultater fra Den første nationale undersøgelse af pårørende i Danmark, ift. hvad kan man så gøre med resultaterne herfra?  
Han understreger vigtigheden af pårørende og patientnære erfaringer i udviklingen af sundhedsvæsenet 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Paneldebat 2  

Mette Ryle
Sundhedschef Rudersdal Kommune
 

Birgitte Rav Degenkolv
Hospitalsdirektør Amager/Hvidovre Hospital

Kristoffer Marså
Overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen 

Lars Gaardhøj
Regionrådsformand, Region Hovedstaden

Jakob Kjellberg 
Professor i Sundhedsøkonomi 



Kirstine Vestergård Nielsen
Direktør, Center for HR og Uddannelse, Region Hovedstaden​

Tine Gøtzsche
Moderator

Se lidt stemningsbilleder fra dagen her:

​​