Hvordan finder vi den rette balance mellem standardiseret og differentieret behandling? Det var det gennemgående spørgsmål på Region Sjællands store kvalitetskonference 2025, som i år blev holdt sammen med Region Hovedstaden, og med mulighed for at deltage fra begge regioner.
Og spørgsmålet er yderst relevant i en tid, hvor regeringens sundhedsreform udstikker retningen med krav om flere behandlingspakker på de store kronikerområder og samtidig har forventninger om en mere differentieret behandling tilpasset den enkelte patients behov og ønsker.
Koncerndirektør Jesper Gyllenborg indledte lidt provokerende med at spørge ud i salen:
"Putter vi patienterne i kasser for patienternes skyld eller for systemets skyld?"
Selv mener Jesper Gyllenborg, vi er klar til at flytte sundhedsvæsenet til næste niveau. Give personalet en større faglig frihed til at differentiere både udredning og behandling efter, hvad patienterne har brug for:
"Standardisering har gjort rigtigt meget godt for kvaliteten i vores sundhedsvæsen gennem mange år, og den kvalitet skal vi holde fast i. Vi har nu også så store mængder data om patienternes genetik og helbred, at vi ved så meget mere, som kan støtte os i at tilpasse behandlingen til den enkelte."
"Og så skal vi huske, at vores sundhedsvæsen helt overordnet står på ordentlighed, evidens og fagligt dygtigt personale. Så vi kan måske godt slippe kontrolbardunerne lidt mere og - i tæt dialog med patienter og pårørende – tilpasse behandlinger efter vores faglige vurderinger og det enkelte menneskes behov og ønsker."
'Differentiering mellem patienter er ikke særbehandling – men kvalitet i praksis'
Direktør for Scleroseforeningen Klaus Høm var tydelig i sit ønske om en bedre balance end i dag, hvor hans medlemmer ofte oplever, at de faste standarder i specialerne kan blokere for en mere differentieret og individuel tilgang, der har det hele menneske i centrum:
"Jeg ser til tider, at standarder æder den faglige dømmekraft," sagde Klaus Høm.
Koncerndirektør Jesper Gyllenborg og direktør i Scleroseforeningen Klaus Høm var enige om, at det er tid til også at se mere differentieret på patienterne.
Ofte har patienter med sclerose meget varierende og måske også diffuse symptomer, som gør behandlingen vanskelig. I gennemsnit har de 13,2 forskellige symptomer, og ifølge Klaus Høm kan det være nødvendigt for lægerne at se ud over de faglige standarder og bruge deres lægelige skøn:
"Differentiering mellem patienter er ikke særbehandling – men kvalitet i praksis. Og den bedste kvalitet opstår der, hvor standard sætter retning og differentiering sætter mennesket i centrum," sagde Klaus Høm og tilføjede:
"Hvis vi bruger standardisering rigidt, så kommer vi til at sætte systemet over faglighed, vi sætter ressourcestyring over patienterne og vi sætter effektiviteten over behandlingen."
En dag fyldt med både faglige og etiske dilemmaer. Fra venstre facilitator Mads Ellegaard direktør SSP, Søren Valgreen Knudsen, formand for DSKS, Jesper Gyllenborg, Anette Lykke Petri, direktør Styrelsen for Patientsikkerhed, Kresten Dørup, Klaus Høm, Jens Winther-Jensen, direktør SundK og Ida Hageman, konst. direktør Psykiatrien Hovedstaden.
Alle skal have adgang til de gode effektive tilbud
Søren Valgreen Knudsen, formand for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, ridsede det historiske perspektiv op og fortalte, at for 100 år siden var der stor differentiering i behandlingen af den enkelte, men samtidig var forskellen på kvaliteten af behandlingen også meget stor.
Gennem 80'erne og 90'erne har den øgede standardisering, målinger og fokus på at forebygge fejl gjort kvaliteten over hele landet meget bedre og mere ensartet, hvilket er godt. Desværre medførte det også store krav til dokumentation, data for datas skyld og meget kontrol. Meget tid brugt på dokumentation i stedet for på samtaler med patienterne.
På den baggrund er han med på, det nu er vigtigt igen at fokusere mere på den individualiserede behandling:
"Vi skal tilpasse vores tilbud til de enkelte borgere. Det er ikke et spørgsmål om, at nogle skal have mindre for at andre kan få mere. Nej, vi skal sikre, at alle får adgang til de gode effektive tilbud – og sikre at ingen får de ineffektive tilbud."
Fælles beslutningstagning er en måde at sikre, at patienternes præferencer og ønsker bliver hørt og tilgodeset, sagde læge og sociolog Søren Valgreen Knudsen.
Overbehandling er bagsiden af medaljen
Direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri fremhævede også, at vi står på ryggen af en succes, hvor sundhedsvæsenet har opbygget en rigtig god kvalitetskultur gennem mange år. I dag er bagsiden af medaljen i høj grad overbehandling:
"Vi kan en masse - men vi skal ikke nødvendigvis gøre en masse. Tiden er inde til at se mere nuanceret på det, vi måler. I min optik er der et uudnyttet juridisk rum til at reducere overbehandling."
Ifølge Anette Lykke Petri handler det bl.a. om altid at stå på fagligheden og ikke lade sig lokke til behandlinger, man ikke kan stå inde for. Loven skal overholdes, fx kræftpakkerne, men man må godt afvige fra vejledninger, hvis man kan argumentere for det.
Det handler ikke kun om jura, men også om kultur, fortsatte Anette Lykke Petri og pegede på, at patienterne for eksempel ikke altid vægter overlevelse for enhver pris, slet ikke hvis de sidste leveår er pinefulde.
"Her skal vi have modet til, sammen med patienten, at sige stop, hvis behandlingen ikke længere giver mening. Heldigvis er der mange gode kræfter, der arbejder for den transformation," sagde Anette Lykke Petri.
Fælles beslutningstagning og kulturforandring
Marlene Würgler, enhedschef for Center for Patientinddragelse i Region Hovedstaden, har gennem flere år arbejdet for at udbrede metoden 'Fælles Beslutningstagning' på de kliniske afdelinger på hospitalerne, så fokus ændres fra, hvad vi kan gøre fra et fagligt synspunkt til, hvad der giver faglig mening i forhold til patientens ønsker og behov.
Hvad er Fælles beslutningstagning?
Fælles beslutningstagen er en metode, hvor behandler og patient systematisk deler viden om præferencer for behandling, så de i fællesskab kan træffe beslutning om den rigtige behandling. Formålet er, at patientens præferencer og værdier bringes ind i beslutningsprocessen samtidig med den sundhedsfaglige viden.
Malene Würgler mener, at hvis vi skal lykkes med en bedre balance mellem standard og individ, så kræver det en kulturforandring:
"Kultur er et langsomt system, som ejes af os alle. Så derfor har alle en opgave i at få formet en kultur, hvor vi får en bedre balance mellem klinisk kvalitet, effektivitet og patientinddragelse," sagde Malene Würgler i sit oplæg og fortsatte:
"Omsorg og inddragelse betragtes ofte som noget blødt og som lidt et alternativ til det, der er rigtigt vigtigt, nemlig klinisk kvalitet og høj effektivitet. Men i virkeligheden, hvis man forener de to paradigmer, så er det fundamentet for at lave meningsfuld behandling."
Ifølge
Marlene Würgler har vi haft rigtig mange ord fra det, hun kalder
produktionslingoen. Hendes budskab er, at vi skal bruge flere ord fra omsorgens
ordbog.
Kvalitetskonference i Region Østdanmark 2026
Koncerndirektørerne i Region Sjælland og Hovedstaden Jesper Gyllenborg og Erik Jylling rundede dagen af med lovning på, at der også bliver en kvalitetskonference næste år for en ny Region Østdanmark.