Sundhedsambassadør og opmand Per Okkels har lyttet til Region Hovedstaden og anbefaler til Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde, at de oprindelige navneforslag udgår og bliver erstattet med nye.
Oprindeligt forslag: Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest
| Skifter navn til: Sundhedsråd Amager og Vestegnen
|
Oprindeligt forslag: Sundhedsråd Hovedstaden Nord
| Skifter navn til Sundhedsråd Københavns Omegn Nord
|
De nye navneforslag er udarbejdet i samarbejde med de kommuner, der indgår i den geografi, som sundhedsrådet skal dække.
Den endelige navngivning og geografiske inddeling af sundhedsrådene fastlægges i en bekendtgørelse til efteråret.
I Region Sjælland var der ingen ønsker om at ændre de oprindelige navneforslag.
Nye råd er en vigtig del af sundhedsreformen
Sundhedsrådene er en del af den nye politisk organisering, og vil blive en vigtig spiller i sundhedsvæsnet fremover.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Beskrivelse af ovenstående figur
Figuren har overskriften sundhedsrådenes fokus og sammensæt. Sundhedsrådenes fokus er vist med et organisationsdiagram, som viser, at de tværgående enheder - Regionsrådet og forretningsudvalget - skal sikre høj ensartet kvalitet og fordeling af ressourcer på tværs. De vertikale enheder - forskellige sundhedsråd - skal sikre omstilling til nære sundhedstilbud. Ved siden af ses en anden figur, som viser, at sundhedsrådene er sammensat af regionsrådmedlemmer og kommunale udvalgsformænd/borgmestre. Kilde til den samlede figur er Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sundhedsrådenes opgave er at opbygge sundhedsindsatser og tilbud, der er nære og har bedre sammenhæng på tværs af hospitalerne, det kommunale sundhedstilbud og praksissektor og sundhedsvæsenet.
Formålet er, at flere beslutninger om hvilke tilbud borgerne skal have, skal træffes tættere på borgerne. Tilbuddene vil også i højere grad bliver indrettet efter, hvad der er behov for lokalt. Fx kan flere forskellige sundhedstilbud være uden for hospitalerne – også i borgerens eget hjem.
Læs mere om Sundhedsrådene på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside
Består af folkevalgte
I hele Danmark bliver der etableret i alt 17 sundhedsråd fra 1. januar 2026. De skal bestå af folkevalgte repræsentanter fra regionsråd og kommunalbestyrelser, der indgår i sundhedsrådets geografiske område.