PRO Diabetes
PRO Diabetes er et nationalt PRO-skema, som er udviklet i regi af Sundhedsdatastyrelsen til national udbredelse. Skemaet anvendes til at målrette dialogen med patienten på hospitalet samt følge patientens behandling over tid. Det anvendes både til patienter med type 1- og type 2-diabetes, hvor spørgsmål blandt andet omfatter blodsukkerregulering, symptomer og livskvalitet.
Osteoporose AOP-skema
Osteoporose AOP-skemaet er tildelt til patienter, der udredes eller følges for osteoporose (knogleskørhed). Spørgeskemaet stiller patienten centrale spørgsmål om blandt andet sygehistorie, familiær disposition og funktionsniveau i forhold til osteroporose. Besvarelserne anvendes som grundlag for udredning, risikovurdering og planlægning af den videre behandling.