Bemærk! Der bliver ikke afhentet prøver 5. juni.
Blodprøver
Blodprøver placeres i gule skumblokke i termoskab ved 21,0 ºC ± 1 ºC hurtigst muligt..
Særligt for prøver til kalium-analyse
Blodprøver til kalium-analyse sættes i et stativ i termoskabet umiddelbart efter prøvetagning. Først efter minimum 10 minutter placeres prøverne i den gule skumblok. Dette for at undgå hypokaliæmi.
Klik her for mere information om kalium-prøver.
Patologiprøver
Prøver til Patologiafdelingen pakkes i orange kuverter, som lægges ved siden af termoskabet.
Mikrobiologiprøver
Prøver til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital placeres i grøn skumblok eller forsvarligt lukket på eller i umiddelbar nærhed af termoskabet.
Prøver taget efter sidste afhentning
Hvis der ikke er bestilt centrifugeringskrævende analyser, kan nogle af prøverne blive afhentet næste dag - det afhænger af, hvilke analyser, der er rekvireret. Tjek den grønne bog i WebReq.
Centrifugeringskrævende analyser skal centrifugeres og afpippeteres i et afpippeteringsrør til serum/plasma.
Se yderligere information om centrifugering her.Alle prøver, som opbevares natten over i praksis, skal opbevares i køleskab (4-8 ºC). Undtaget herfra er prøver til koagulationsanalyser (rør med blå prop), der opbevares i termoskabet.
Prøver, der er opbevaret i køleskab, samles af klinikpersonalet i de gule skumblokke og placeres i termoskabet inden afhentning.