Gå til hovedindhold

Bestillingsanalyse for Cøliaki-Ab gruppe;P - gælder for hele Region Hovedstaden

​Fra og med den 8. august 2022 vil WebReq i hele Region Hovedstaden opsættes ens, så der ved bestilling af Cøliaki-Ab gruppe;P  (NPU14503) udløses et simpelt betinget udredningsforløb. De enkelte Cøliaki-analyser, både antistof- og DNA-analyser, der hidtil har kunnet bestilles i WebReq, vil fremover være erstattet af Cøliaki-Ab gruppe;P

Vent...

Betinget udredningsforløb

Fra og med den 8. august​ 2022 vil WebReq i hele Region H opsættes ens, så der ved bestilling af Cøliaki-Ab gruppe;P udløses et simpelt betinget udredningsforløb:

​​a. På alle prøver måles og afgives svar på Immunglobulin A;P samt Transglutaminase-Ab(IgA);P
b. Ved lav IgA supplerer laboratoriet automatisk med undersøgelse for Deamideret gliadin peptid-antistof(IgG);P

De enkelte Cøliaki analyser, både antistof- og DNA-analyser, der hidtil har kunnet bestilles i WebReq, vil fremover være erstattet af Cøliaki-Ab gruppe;P

Undersøgelserne bør udføres, mens patienten er på glutenholdig kost.​

Overgangsperiode​​

I en overgangsperiode (ca. 1 måned) vil der uanset svar på Immunglobulin A;P blive afgivet svar på Deamideret gliadin peptid-antistof(IgG);P, for at verificere den endelige grænse for hvor lav Immunglobulin A;P  skal være for at udløse Deamideret gliadin peptid-antistof(IgG);P.

Husk at rette eventuelle klinikprofiler​

Bestillingsanalysen vil fortsat have navnet Cøliaki-Ab gruppe;P. Indgår den hidtidige bestillingsanalyse i klinikprofiler, skal rekvirenten efter indførelse af den nye bestillingskode erstatte den hidtidige bestillingsanalyse med den nye, NPU14503​.

Baggr​​un​​​d

Cøliaki er en kronisk, immunmedieret tyndtarmsenteropati, der udløses af gluten i fødevarer hos genetisk disponerede individer. Ubehandlet medfører cøliaki risiko for malabsorption med nedsat livskvalitet, jernmangel og osteoporose, og der er forhøjet risiko for lymfom. Sygdomsprævalensen er 0,5-1,0 %, men cøliaki er kraftigt underdiagnosticeret. Kendskab til klassiske og atypiske symptomer samt adgang til relevant diagnostik og rådgivning er afgørende for patienternes prognose.

Tiltaget indebærer, at den serologiske cøliakiudredning i praksissektoren bringes up to date, samtidig med at det samlet set vil nedbringe antallet af de relativt dyre cøliakiantistof-analyser og DNA-analyser.

​Den valgte udredningsstrategi bygger på litteraturgennemgang samt guideline fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi fra januar 2020 (DSGH Cøliaki: diagnostik, behandling og kontrol) samt anbefaling i afsnittet om cøliaki i Lægehåndbogen på Sundhed.dk senest opdateret 5. januar 2021.

Spørgsmål og yderligere information​​​

Claus Juel Jensen
Overlæge for CEK, Ph.d.
Klinisk Biokemisk Afdeling
Nordsjællands Hospital, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Telefon: 21 54 44 24
Mail: claus.antonio.juel.jensen@regionh.dk





 



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden