Post til afdelinger på Nordsjællands Hospital
Post til en hospitalsafdeling på Nordsjællands Hospital kan sendes med Afhentningsordningen. Klinisk Biokemisk Afdeling håndterer denne post og sender det videre med hospitalets interne postsystem.
Husk at skrive tydeligt på kuverten, hvilken afdeling på Nordsjællands Hospital, der skal modtage brevet.
Det er praksis' eget ansvar at sortere posten og kun lægge post til Nordsjællands Hospital frem til chaufførerne.
Biologisk materiale
Biologisk materiale i kuverter (fx patologiprøver og mikrobiologiske prøver) til andre hospitaler i Region Hovedstaden kan fortsat sendes via Afhentningsordningen.
Øvrig ekstern post
Klinisk Biokemisk Afdeling har ikke ressourcer til at håndtere praksis’ øvrige eksterne post, som derfor ikke kan sendes med Afhentningsordningen. Desuden kan posten indeholde fortrolige oplysninger, som bedst håndteres ved at sende posten med postvæsenet.
Se evt. information, udsendt 23. januar 2020