Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, overgår pr 1.3.2019 fra prøverør med gel til prøverør uden gel.
Fra og med denne dato skal praksis derfor indsende prøverør uden gel til HGH KBA, således som det allerede er gældende for område Byen.
For prøver, der kræver centrifugering inden afhentning i praksis, kræves der således afpipettering af plasma til afpipetteringsrør uden tilsætning efter centrifugering, hvorefter hvid prop påsættes.
Ændringen skyldes, at Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, skifter analyseapparatur og øger automatiseringen af laboratorierne, for at kunne levere hurtigere svar på et fortsat stigende antal prøver.