Fra 2. Januar 2019 ophører vi med monospot-analysen for Mononucleose i planlægningsområde Nord. I stedet anbefaler vi analysen ”EBV antistoffer;P” (NPU14054).
Ændringen skyldes dels en harmonisering i Region Hovedstaden, og dels at monospot er en analyse, der kræver en del manuelt arbejde.
I stedet for monospot-analysen anbefaler vi analysen ”EBV antistoffer;P” (NPU14054), der bestemmer, om der er en pågående EBV-infektion (IgM antistoffer), eller om patienten tidligere har haft en EBV-infektion (IgG antistoffer) og således er immuniseret mod EBV.
Spørgsmål vedr. ændringen kan rettes til
overlæge Claus Juel Jensen på tlf.: 21 54 44 24