Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Tilbud til nye læger

​Som nynedsat læge er der meget at forholde sig til. Udover det lægefaglige arbejde er du også forretningsdrivende og arbejdsgiver. Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden kan hjælpe dig på vej. På denne side kan du læse mere om tilbud til dig som (ny) praktiserende læge i Region Hovedstaden



Når du er ny læge kan det være en udfordring dels med adgange og registrering af medarbejdere i SOR mv. og dels med anvendelse af dit it-systemer i praksis. Hvis du oplever en teknisk udfordring, har du mulighed for at få support og vejledning af en af regionens datakonsulenter.

Datakonsulenterne kan også hjælpe og vejlede i forhold til elektronisk kommunikation, videokonsultation mv. 

Datakonsulenterne kan hjælpe dig med konkrete problemer ved at logge på din computer i praksis og yde fjernsupport - eller du kan aftale et besøg fra datakonsulenterne i din praksis.

Her kan du læse mere om datakonsulenterne​


Med den nye tolkeaftale er der lagt op til i større udstrækning at anvende videotolkning frem for tolkning ved fysisk fremmøde. Datakonsulenterne kan tilbyde at hjælpe med opsætning og evt. anbefalinger til udstyr til videotolkning samt tilbyde support til klinikken.

​Det er muligt at søge Region Hovedstaden om at få dækket udgifterne til teletolkningsudstyr. Støtte til udbredelse af teletolkning prioriteres højest i lægedækningstruede områder.

Her kan du se den nye tolkeaftale ​

Du kan søge tilskud ved at skrive til datakonsulenterne.​
Mailen skal indeholde oplysninger om:

  • Ydernummer
  • Klinik navn
  • Antal læger
  • Et forventet antal tolkninger pr. måned i gns.
  • Det samlede antal arbejdspladser (med PC), hvor der kan være behov for udstyr til videotolkning 
  • Telefonnummer, så vi nemt kan få kontakt til klinikken.

Har du spørgsmål til ordningen kan du her finde kontaktoplysninger på datakonsulenterne​


​KAP-H er Region Hovedstadens og PLO´s fælles kvalitetsorganisation. KAP-H har målrettet en række tilbud til nynedsatte læger med fokus på både den lægefaglige rolle og rollen som forretningsdrivende og arbejdsgiver. 

KAP-H tilbyder bl.a.:

  • Netværk for læger i små grupper – Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE).

    ​Som ny i praksis kan deltagelse i DGE-gruppen give et godt læringsmiljø med mulighed for sparring og erfaringsudveksling vedrørende den enkelte læge og dennes praksis.  

  • Møde for nynedsatte.

    En gang om året afholdes et møde for nynedsatte læger, hvor der er undervisning, information og demonstration af alt fra sundhed.dk, patienthåndbogen, CVI og tilbud fra KAP-H til overenskomsten om almen praksis. Der afholdes også en 'markedsplads', hvor det er muligt at lave aftaler med KAP-H's konsulenter.

  • Hjælp til organisering af praksis.
    Hvis en nynedsat praktiserende læge har udfordringer omkring organisering, ledelse og samarbejde i klinikken, er der mulighed for hjælp fra KAP-H.

  • KAP-H’s årskursus i ledelse og udvikling i praksis.
    Lederkurset ’Ledelse og udvikling i praksis’ har til formål at klæde praktiserende læger på til at være ledere af egne praksis.

  • Hjælp til medicinanvendelse​.
    Der er mulighed for at få konsulentbistand om rationel farmakoterapi med udgangspunkt i de ordinationer man som ny i praksis har overtaget.

Du kan finde yderligere information om KAP-H’s tilbud til nynedsatte læger​

Her kan du læse mere om KAP-H ​.​


Du har mulighed for at få rådgivning ift. køb, salg, dine nedsættelsesmuligheder ift. overenskomst og meget andet. 

Region Hovedstadens rekrutteringsfunktion har blandt andet hjulpet andre med:

  • hvordan man søger en kapacitet
  • spørgsmål til opslåede kapaciteter hos regionen
  • kontakter ift. lokaler til praksis
  • info om lægedækningstruede områder​
  • nedsættelsesmuligheder ift. overenskomst
  • matching med læger, der ønsker at sælge, ansætte, lave generationsskifteaftale mv. 

Skriv til Min Almen Praksis i Region Hovedstaden​

Eller ring på Tlf.: 21 72 85 73


Hvis du skal købe, sælge eller lukke en praksis, hvis du skal sammenlægge praksis eller opløse dit kompagniskab, kan du  læse mere om reglerne på laeger.dk.

Her kan du også finde information om driften af en praksis, fx økonomi, honorarer, IT og udstyr, forsikringer, mv.

Find også flere informationer om at være nynedsat læge i PLO-Hovedstadens Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger 

For yderligere information eller ved spørgsmål 

Skriv til PLO-Hovedstaden

eller ring på telefon 35 44 10 94. ​


​Oplever du større og komplekse forandringer i dit arbejdsliv som læge, kan det være relevant at få en mentor, og det er gratis.

​En mentorordning er en relation, hvor en erfaren læge stiller sig frivilligt til rådighed for en mindre erfaren kollega med fokus på både faglig og personlig udvikling. Som medlem af Lægeforeningen kan du enten få en mentor eller selv blive mentor.​

Læs mere om mentorordningen her på laeger.dk 


​​

Som behandler i sundhedsvæsenet skal du være med til at sikre, at alle har god adgang til sundhedsydelser. Mennesker med en funktionsnedsættelse kan have behov for særlige adgangsforhold.

​​​​​Få gratis rådgivning​

Når du er praktiserende læge i Region Hovedstaden, kan du gratis konsultere God Adgang, som giver sparring i byggeprocessen, i nye eller i etablerede lokaler. På den måde kan du sikre, at adgangsforhold bliver tænkt ind i opbygningen af din praksis eller du kan få optimeret dine nuværende lokaler. ​​​ 

​​​Mærkeordning

Når din praksis har haft besøg af God Adgang, vil du modtage en udførlig rapport med anbefalinger til tiltag. Din praksis vil samtidig fremgå på www.godadgang.dk, hvor patienter kan orientere sig om hvilke praksis, der imødekommer netop deres handicap eller behov​.


Se filmen om God Adgang på denne hjemmeside ​

Læs mere på God Adgangs hjemmeside​


​​
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden