Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Sarah Green / Visit Fjordlandet 

Bliv praktiserende læge i Frederikssund

Bliv praktiserende læge i Frederikssund – og få en unik mulighed for at forme din egen praksis fra bunden

Region Hovedstaden har aktuelt opslået en 0-kapacitet uden patienter, hvilket giver dig en sjælden mulighed for at opbygge din praksis præcis, som du ønsker det. Samtidig er der gode muligheder for at søge puljemidler og få støtte til både etablering og udvikling, så du står stærkt fra start – både fagligt og økonomisk.

Med fleksible etableringsrammer og mulighed for rådgivning samt økonomisk støtte til lokaler og opstart er rammerne på plads. Det er med andre ord en oplagt chance for dig, der vil fokusere på fagligheden med tryghed i opstarten, da du er sikret indkomst fra starten af. Du vil ligeledes få muligheden for at sammensætte dit personale og indrette dine lokaler.

I mindre samfund som Frederikssund kommune får du mulighed for at træde ind i en rolle, der minder om den klassiske landsbylæge. Her opbygger du et tættere kendskab til dine patienter, deres livssituation og historik, hvilket giver et stærkere fagligt fundament for din behandling. Samtidig bliver du en del af et engageret lokalsamfund og et aktivt foreningsliv, hvor relationer og nærhed styrker både samarbejdet på tværs og din hverdag som læge.

Ansøgningsfrist: 26. juli 2026


Kort befolkningsbeskrivelse af Frederikssund

Frederikssund Kommune ligger i den nordlige del af Region Hovedstaden og rummer både kystnære byområder og mindre lokalsamfund, herunder Skibby og Jægerspris.​

Frederikssund Kommune rummer en bred og varieret befolkning med borgere i alle samfundslag og i alle livsfaser. Kommunen oplever stigende børnetal, både det seneste år og i den kommende periode, og der er samtidig en voksende gruppe af gravide med behov for tidlig indsats. Det stiller krav om et tæt og velfungerende samarbejde mellem praktiserende læger, fødesteder og spædbarnspsykiatrien.

Kommunen har også en betydelig andel af ældre borgere med kroniske sygdomme, særligt vest for broen, hvor der ses en let social slagside. Hertil kommer borgere med misbrugsproblemer og en generelt høj aktivitet i sundhedsvæsenet med mange indlæggelser og hurtige udskrivelser, hvilket gør samarbejdet mellem kommune og almen praksis centralt.

Frederikssund er samtidig kendetegnet ved et velfungerende samarbejde på tværs af sektorer, herunder et stærkt og velfungerende KLU‑samarbejde ligesom de fleste af kommunens omsorgscentre har fast tilknyttede plejehjemslæger. Der er således gode rammer for en ny læge, der ønsker at arbejde i et område med både faglige udfordringer og stærke samarbejdspartnere.

  • ​Se afgrænsningen af planlægningsområdet Frederikssund og planlægningsområder her


Den opslåede kapacitet har et fastsat minimumspatienttal på 1.518 patienter​


Mulighed for praksis på licensvilkår

Ønsker du at høre mere om denne mulighed, så kontakt Min Almen Praksis.

Hvad betyder det at drive praksis på licensvilkår?

Når du som læge driver en praksis på licensvilkår, driver du praksis efter overenskomstens regler og honorering – ligesom i en almindelig praksis.

Forskellen er, at du ikke ejer kapaciteten, men driver den på baggrund af en aftale med regionen.

Hvad betyder det for dig?

Licensvilkår kan være en god løsning, hvis du ønsker at komme i gang med praksis uden at købe en kapacitet.

Regionen kan – afhængigt af jeres aftale – stille rammer til rådighed for dig, så du får en god start. 

Det kan fx være:

  • Kliniklokaler
  • Personale
  • Udstyr og inventar

 Du og regionen aftaler sammen, hvad der er behov for i din konkrete situation.

Du betaler et omkostningsbidrag til regionen, som afhænger af, hvad der stilles til rådighed.

 Ønsker du senere at overtage praksis, kan du gøre det på sædvanlige ejervilkår efter nærmere aftale med regionen om værdiansættelse, overtagelse m.v.​​


Hvis du vil høre mere om det faglige og praktiske ved at etablere praksis i området, kan du kontakte praktiserende læge og PLO-repræsentant i området Philip Reersted.

Kontakt Philip Reersted ​​


Du behøver ikke at have lokaler klar før du ansøger og Regionen rådgiver dig om hvordan du bedst finder nogle egnede og gode lokaler til din kommende klinik.

Regionen etablerer gerne dialogen med relevante aktører i kommunen, og der arbejdes på at afdække muligheder for klinikegnede lokaler.

Kontakt Min Almen Praksis​  for at komme få hjælp til at finde egnede lokaler 



​Når du etablerer din egen praksis som praktiserende læge i Region Hovedstaden, får du adgang til gratis omfattende hjælp og vejledning, der understøtter både opstart og den efterfølgende drift. Region Hovedstaden og KAP-H tilbyder støtte og rådgivning inden for bl.a.:

  • Organisering,
  • Implementering af it-systemer og praksisdrift
  • Afklaring af dine roller som lægefaglig ansvarlig
  • Selvstændig erhvervsdrivende og arbejdsgiver
  • Derudover kan du få rådgivning om klinikindretning og adgangsforhold, herunder gratis sparring om tilgængelighed.

Formålet er at sikre, at du får en tryg og velfunderet start på din praksis.

Her kan du se tilbud til dig, der starter praksis i Region Hovedstaden

Få et velkomstmøde og faglig støtte til en god opstart

Når du tildeles en kapacitet fra regionen, bliver du tilknyttet Min Almen Praksis og inviteret til et indledende velkomstmøde. Herefter vil du frem mod din etablering have løbende og hyppige møder, så du får en god start og de bedste forudsætninger for at opbygge den praksis, du ønsker.

Hvis du ønsker det, kan kommunen deltage i forløbet og bidrage med et lokalt overblik – herunder viden om attraktive områder og muligheder for egnede lokaler. Samtidig drøfter vi sammen, hvordan du bedst understøttes i processen frem mod etablering.​


Ansøgningsfrist d. 26. juli. 2026.​​

Du søger kapaciteten ved at indsende ansøgningsskemaet til regionen. Vær opmærksom på, at der er to forskellige ansøgningsskemaer nedenfor; Ét til læger, der allerede har praksis i regionen og ét til læger, der endnu ikke har praksis i regionen.

I vurderingen af din ansøgning vil der – ud over dine faglige kvalifikationer – blive lagt vægt på dine konkrete planer for aktivering af kapaciteten, klinikkens indretning, adgangsforhold for mennesker med funktionsnedsættelse, organisering af praksis, samt den pris, du vil give for kapaciteten.

Når du har fået tildelt kapaciteten, vil du have 9 måneder til at aktivere den. Der er ikke krav om, at du har lokaler, medarbejdere mm. klar ved selve ansøgningstidspunktet.​

Ansøgningsskema eksisterende praksis april 2026.docx

Ansøgningsskema nye læger april 2026.docx



​Har du spørgsmål til opslaget eller generelle spørgsmål vedr. kapaciteter, nynedsættelse eller ansøgningsprocessen? * 

Skriv til Min Almen Praksis i Region Hovedstaden:

eller ring på tlf. 2172 8573 - Telefontid er kl. 9 - 14 alle hverdage

 

Min Almen Praksis på Facebook og Instagram

Når du følger Min Almen Praksis, ser du når Region Hovedstaden opslår nye kapaciteter, kommende arrangementer for dig, Tips & tricks til dig i praksis og meget mere.

Følg med på www.facebook.com/minalmenpraksis

Følg med på https://www.instagram.com/minalmenpraksis/

*Kontoret holder sommerferielukket fra Onsdag d. 15. juli 2026


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden