I den tidlige graviditet står mange gravide ofte meget alene, og samtidig møder de pludselige mange og ofte forskelligrettede informationer, som kan bære præg af at have et kommercielt fokus. Derfor har vi i Region Hovedstaden udviklet en podcast, som vores sundhedsfaglige står bag.
Podcastens første afsnit handler om den tidlige graviditet og de efterfølgende afsnit handler bl.a. om bristninger, kejsersnit og det mentale i at være gravid.
Podcasten er blot ét af flere nye tiltag, vi har taget for at styrke kommunikation til de gravide og fødende i regionen.
To streger er stedet for evidensbaseret viden om graviditet og fødsel
To streger henvender sig til den store gruppe af gravide, partnere og pårørende, der har en ukompliceret graviditet. Dog beskriver vi også nogle af de situationer, som knytter sig til særlige forhold eller komplikationer til graviditeten og under fødslen. Podcastens værter og gæster formidler altid viden, der er evidensbaseret og afliver myter, som de gravide og fødende ofte kan støde på.
Lyt med, der hvor du lytter til podcast
Alle kan lytte gratis med på de platforme, hvor du normalt lytter til podcast fx Apple Podcasts og Spotify. Podcasten indeholder foreløbigt 10 afsnit, og der planlægges en sæson mere. Afsnittene kan høres enkeltvis og i den rækkefølge, lytteren har lyst til.
Henvis de gravide til podcasten
Som fagfolk, der arbejder med gravide, fødende, partnere og pårørende, må I meget gerne hjælpe med at henvise jeres gravide borgere til podcasten, da I er de første sundhedsfaglige, de møder i graviditeten. Derfor har I nu mulighed for at printe en plakat til jeres venteværelse.
Plakaten kan printes i A3 eller A4.
Print-selv plakat til venteværelset
Plakaten findes i to versioner og kan printes i A3 eller A4.
To streger podcast plakat print selv A3_A.pdf
To streger podcast plakat print selv A3_B.pdf