Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​

Trafik- og mobilitetsplanen

​Trafik- og mobilitetsplanen sætter en retning for arbejdet med udvikling af sammenhængende mobilitet på tværs af regionen – og på tværs af transportformer. Planen peger på 5 strategiske udviklingsområder som er identificeret i dialog med centrale aktører. Tilsammen skal arbejdet modvirke den stigende trængsel og skabe et sammenhængende transportsystem.

​​​En helhedsplan for fremtiden

Væksten i indbyggere og arbejdspladser betyder, at der i hovedstadsregionen skal håndteres mindst 20% flere rejser i 2035, hvilket lægger et pres på hele trafiksystemet. Derfor har regionsrådet vedtaget en trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen, som skal understøtte en strategisk udvikling af mobiliteten på tværs af geografi og administrative grænser i regionen.

Planen bygger på en række analyser, der har til formål at give et fælles overblik og forståelse af de trafikale udfordringer i hovedstadsregionen.

Læs trafik- og mobilitetsplanen (2019) 

Strategiske udviklingsområder

Region Hovedstaden vil sætte ind på 5 strategiske udviklingsområder for at skabe en sammenhængende, pålidelig, effektiv og grøn mobilitet inden 2035 ved at kombinere tog, bus, letbane, metro og cykelture med private delebiler og samkørsel.​

Figuren illustrerer de 5 strategiske udviklingsområder i Trafik- og mobilitetsplanen. Indsatserne er som følger: Fremtidens kollektive transport som førstevalg for flere, Flere cykelpendlere, Knudepunkter der skaber sammenhæng, Trafikinformation og mobilitetsservice med brugeren i centrum, Attraktiv deletransport.

Indsatserne i planen skal bidrage til at skabe bedre rammer for sammenhængende hverdagsliv uden unødig spildtid i den daglige transport til uddannelser, behandlingstilbud og fritidsaktiviteter - og samtidig bidrage til en grøn omstilling. Planen skal danne grundlag for at sætte partnerskaber og projekter i gang mellem offentlige aktører og invitere private aktører med ind for at fremme og udvikle fremtidens løsninger. ​

Region Hovedstaden inviterer alle aktører, der kan og vil bidrage til en udvikling af mobiliteten til dialog. Kontakt os, hvis vi skal mødes.

Analy​ser om trafik og mobilitet

Region Hovedstaden gennemfører løbende analyser, der konkretiserer udfordringerne og danner en fælles forståelse for problemstillinger og virkemidler samt kommer med anbefalinger til indsatser. Nedenfor kan du se de nyeste analyser om trafik og mobilitet. ​


​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden