Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​

Videokurser om kommunikationsværktøjer

Find en række online videokurser, der kan styrke dine evner til at kommunikere både skriftligt og mundtlig og med øje for målgruppen, du ønsker at ramme. Videokurserne findes på alle niveauer fra begyndere til avancerede brugere og er gratis for alle ansatte i Region Hovedstaden. Kurserne er udbudt af GoLearn.


​Klar kommunikation styrker samarbejdet 

Effektiv kommunikation er afgørende på enhver arbejdsplads og sikrer, at information deles korrekt og effektivt blandt kolleger, patienter og borgere. At mestre både mundtlig og skriftlig kommunikation styrker samarbejde og produktivitet, mens online kommunikationsfærdigheder er uundværlige i en stadig mere digitaliseret verden. 

Videokurserne inden for kategorien Kommunikationsværktøjer tilbyder blandt andet:   

Bliv stærk i mundtlig kommunikation: Effektiv mundtlig kommunikation kræver klarhed og evnen til at tilpasse sig modtagerens behov. Øv dig i at lytte aktivt og give feedback for at styrke dialogen og forståelsen. Du får teknikker til at forbedre din evne til at formidle information tydeligt og overbevisende. 

Få tips til skriftlig kommunikation: Gør det let for din læser at forstå din hensigt. Få tips til, hvordan du skriver bedre fx med en struktureret tilgang, brug af bullet points og underoverskrifter.

Lær om online facilitering: Bliv klædt på til at lede og facilitere forskellige onlineaktiviteter på bedste vis, og gør det virtuelle rum lidt mere autentisk.

Snus til ChatGPT: Lær hvordan du bruger ChatGP effektiv. Værktøjet er særligt nyttigt for at øve interaktioner eller indsamle information hurtigt. 

Husk, at orientere dig i regionens regler for brugen af AI inden du går i gang.
Læs retningslinjerne på intranettet (du skal være ansat i Region Hovedstaden med adgang til intranettet) ​

  • ​Aktiv lytning
  • Coaching af dine kollegaer
  • Den vanskelige samtale
  • Feedback som skaber læring, anerkendelse og værdi
  • Giv god og værdifuld feedback som leder
  • Introduktion til ChatGPT
  • Kommunikation til forskellige persontyper på arbejdspladsen
  • Konfliktnedtrappende mundtlig kommunikation
  • Ledelse og facilitering online
  • Personlighedstyper og kommunikation
  • Tips til god skriftlig dialog​

En fleksibel måde at styrke dine kompetencer  

Videokurser er en fleksibel måde at uddanne sig på. Du kan tage kurserne, når det passer dig i din hverdag, og du kan gense dem så ofte du har brug for.

Korte videokurser, der kan gentages igen og igen

Hvert online videokursus tager typisk mellem 30-60 minutter at gennemføre og det er muligt at stoppe undervejs og sætte videoen på pause, hvis du har brug for et øjeblik til at omsætte viden til daglig praksis.

Alle kurserne er opdelt i korte videoer af max. 10 minutters varighed.

Det gør det overskueligt følge med og lettere at fastholde fokus. Derudover bliver det både let og overskueligt at finde det, du har brug for, og udvælge den del af kurset, der er relevant for dig.

Du kan gense videoerne så mange gange, du har lyst, så du kan fordybe dig i indholdet på dine egne præmisser.​

Relaterede uddannelser og kurser​

Læs mere om online videokurserne om præsentationsteknik

Læs mere om kurset i narrativ medicin​

Læs mere om regionale kommunikationsværktøjer, vejledninger og lovkrav på intranettet (du skal være ansat i Region Hovedstaden med adgang til intranettet)

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden