Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Kursus i pleje og behandling til socialt udsatte patienter

​​Lær at skabe gode møder mellem socialt udsatte patienter og sundhedsprofessionelle. ​​

​​​Få kompetencerne til at skabe et godt møde med socialt udsatte patienter

Ingen mennesker er ens.

Derfor er det vigtigt at møde den socialt udsatte patient med en forståelse af, at ressourcer og behov kan være forskelligt fra person til person og fra dag til dag. Det kræver af dig, at du har kompetencer​ne til at møde patienten i deres aktuelle situation og målrette plejen til den enkelte.

På kurset styrker du dine kompetencer gennem simulation, du lærer derved også dig selv og dine reaktionsmønstre at kende i et autentisk, men trygt miljø. På den måde er du forberedt til at møde den socialt udsatte patient på den bedst mulige måde for jer begge.    

 Hør faglig koordinator for socialsygeplejerskerne Nina Brünés fortælle om socialt udsatte patienter

Varighed: 1:38 min

​Den faglige koordinator for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden Nina Brünés fortæller i filmen om socialt udsatte patienter, og hvorfor det kan være svært for os som sundhedsprofessionelle at forstå en patientgruppe​, der lever et så anderledes liv end vores eget. 

Hun fortæller også, at de socialt udsatte patienter fx kan have et forbrug af stoffer, men at de også er bekymrede for deres sundhed, selvom det måske ikke kan ses på overfladen. 


Bliv ressourceperson, og del din viden med dine kollegaer

Du får et indblik i en særlig patientgruppe, der har meget på spil, hver gang de møder sundhedsvæsenet. De kommer måske med dårlige erfaringer, mistro eller usikkerhed fra tidligere møder med sundhedsvæsenet eller andre lignende møder med det offentlige.

Du kan muligvis føle, at det kræver meget af dig som sundhedsprofessionel at indgå i mødet med den socialt udsatte patient. Men på dette kursus lærer du fra dem selv og eksperter på området, hvordan du kan gøre mødet nemmere og bedre for både dig og patienten. 

Det betyder også, at du kan være afdelingens ressourceperson på området og vejlede din kollegaer til at skabe et god forløb for patienten eller hjælpe med at vende en uhensigtsmæssig situation eller konflikt.   

Få særlig viden om VIP-vejledningerne på området

På kurset gennemgår vi de 3 VIP-vejledninger til behandling af smerter og abstinenser hos patienter med stofbrug. De indeholder​ vigtig viden om handlemuligheder, behandling og pleje af socialt udsatte patienter. Der kan fx være særlige forhold om medicindosering eller medicintolerance, der adskiller sig fra andre patientgrupper.

​Målgruppe

Alle sundhedsprofessionelle i kontakt med socialt udsatte patienter.

Kursets form

Kurset er en blanding af holdundervisning, simulationstræning og studiebesøg.

Kurset er delt op i 3 moduler:

  • Modul 1: Mødet med sundhedsvæsenet
  • Modul 2: Etik, normer og konflikter
  • Modul 3: Tværsektorielt samarbejde

Der vil være oplæg fra patienter, socialsygeplejersker og faglige eksperter indenfor blandt andet forbrug af rusmidler.

Kursets varighed

Kurset varer ​6 dage

Pris

2.500 kroner.

Sted​

Hvidovre Hospital
Forsknings- og Uddannelsesbygningen
Kettegård Alle 18
2650 Hvidovre 

Læs mere om kurset

Læs flere detaljer om kurset på Kursusportalen​


​Sådan søg​er du

Få din leders godkendelse til at deltage

Inden du tilmelder dig, skal din leder godkende din deltagelse i kurset. Del evt. kursusbeskrivelsen med din leder.

Tilmelding

Tilmeld dig kurset på Kursusportalen​

Relaterede uddannelser og kurser

Læs om kurset i sundhedspædagogik med fokus på mænds sundhed

Læs om kurset Sundhedspædagogik og etniske minoriteter​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden