Gå til hovedindhold



Uddannelse til operationshjælper

​Bliv en vigtig del af arbejdet på operationsafdelingen med uddannelsen til operationshjælper.​

​Bliv oplært til at klargøre og rydde op før og efter operationer

Med uddannelsen til operationshjælper får du grundlæggende kvalifikationer til at arbejde på og omkring operationsafdelingen.

Der er mange facetter i at klargøre før en operation, og ligeledes er der konkrete opgaver, der skal udføres efter en operation. I din rolle som operationshjælper bliver du en vigtig brik i dette arbejde.

Du vil få kvalifikationer til at deltage i arbejdet både præ- og postoperativt. Det inkluderer kvalifikationer til at agere i mødet med patienten samt kompetencer inden for lejring og forflytning.​

Det lærer du på uddannelsen

Som operationshjælper skal du både kunne arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre.

Derfor lærer du på uddannelsen:

  • hvordan du sammen med det tværfaglige operationsteam planlægger og gennemfører klargøring af operationsstue 
  • hvordan du selvstændigt varetager opfyldning og oprydning samt rengøring af operationsstuen og instrumenter
  • at planlægge og udføre arbejdet som operationshjælper ud fra hygiejniske retningslinjer, viden om hospitalsinfektioner og multiresistens
  • at tage ansvar for at opretholde aseptik og aseptisk adfærd i håndtering af sterilt gods
  • at anvende anerkendende kommunikation i mødet med operationspatienten, samt udvise forståelse for patientens reaktioner og sårbarhed.
  • hvordan du sammen med operationsteamet planlægger og gennemfører lejring af patienten og medvirke til forebyggelse af lejringskomplikationer samt forberede og forflytte patienten præ- og postoperativt.
  • at skærme patienten på operationsstuen ud fra etiske overvejelser.

Det hele lærer du efter gældende lokale standarder, vejledninger og instrukser.​

Målgruppe

Uddannelsen er til dig, der er:

  • portør
  • serviceassistent med specialet i hospitalsservice
  • sterilassistent
  • social- og sundhedshjælper
  • social- og sundhedsassistent

eller har erfaring svarende til en af de ovenstående uddannelser.

Vi anbefaler også, at du har mindst 1 års erfaring fra en kirurgisk afdeling.

Kursets varighed

6 dage. 

Uddannelsen har opstart 2 gange om året, så du kan starte enten i januar eller i september. 

Pris

Kurset koster 3.503,75 kroner

Læs mere om uddannelsen

Læs flere detaljer om uddannelsen på SOSU H's hjemmeside​


​Sådan søger du

Få din leders godkendelse til at deltage

Inden du tilmelder dig, skal din leder godkende din deltagelse på uddannelsen. Del evt. tilmeldingslinket , så din leder kan læse beskrivelsen.

Tilmelding

Tilmeld dig via SOSU H's hjemmeside​

Relevante uddannelser og kurser

Læs om uddannelsen til hygiejnekoordinator

Læs om kurset i i farmakologi for social- og sundhedsassistenter​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden