Kursusportalen er Region Hovedstadens kursuskatalog
Kursusportalen er Region Hovedstadens fælles kursuskatalog for medarbejdere på hospitaler og i virksomheder.
Her kan du finde og tilmelde dig kurser samt vælge mellem et bredt udvalg af e-læring. Kursusportalen indeholder også aktiviteter for eksterne deltagere, fx på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet.
Kursusportalen bruges desuden til trivselsmålinger og giver ledere mulighed for at følge medarbejdernes gennemførelse af kurser og e-læring.
Vejledninger til Kursusportalen
Du finder vejledninger til Kursusportalen på Kursusportalens forside ved at bruge linket her:
Åbn side med vejledninger i Kursusportalen
Sådan logger du ind på Kursusportalen
Alt efter, om du er ansat i Region Hovedstaden eller om du er ekstern bruger, skal du logge på Kursusportalen på forskellige vis. Bemærk dog, at login-siden er den samme for alle.
Ekstern bruger
Hvis du ikke er lønnet ansat i Region Hovedstaden, kan du logge ind på følgende måde:
- Klik på "Log på" oppe i højre hjørne
- Vælg "Log på med MitID" eller "Log på med brugernavn og adgangskode".
Du kan kun vælge at logge ind med brugernavn, hvis du tidligere har fået fremsendt brugernavn og adgangskode til Kursusportalen.
Vær opmærksom på, at hvis du vælger at benytte dig af "Log på med MitID", så kan du ikke længere benytte muligheden for at logge ind med brugernavn.
Uden for regionens it-netværk
Hvis du er ansat i Region Hovedstaden, men er uden for regionens it-netværk (fx fordi du bruger din private mobil eller laptop), er der to måder at logge ind:
- med MitID
- som ansat i Region Hovedstaden med app'en Entrust installeret på din mobil, pc eller tablet
Du kan læse mere om Entrust, hvordan det virker og hvordan du downloader det på Regionens intranet.