Tilbud til dig, der oplærer elever og lærlinge Find viden om kurser, temamøder og andre aktiviteter, der kan styrke dig i rollen som oplæringsansvarlig. Sideindhold Konferencer Sæt kryds i kalenderen - 24. september 2026Region Hovedstadens konference Sæt Kursen For Den Gode Oplæring bliver i år den 24. september.Hvordan bliver elever og lærlinges forskellige profiler en styrke i oplæringen?Til konferencen samler vi oplæringsvejledere og -ansvarlige i regionen til en halv dag om, hvordan elevers og lærlinges forskellige ressourcer bliver en aktiv del af et godt oplæringsforløb.Se hele programmetTilmeld dig her!Praktisk Dato: 24. september 2026Tid: Kl. 11.30 - 15.30Sted: Herlev Hospital, Store MødesalPris: GratisOBS: Konferencen er målrettet oplæringsforløb for de uddannelser, regionen selv ansætter elever og lærlinge indenfor. Gå til forsiden og se en oversigt her. Temamøder Temamøderne er tilrettelagt særligt til dig, der oplærer elever og lærlinge i Region Hovedstaden. Hvor modig er du, når du skal samarbejde med elever og lærlinge?Hvad sætter dig under pres i samarbejdet med elever og lærlinge? Og hvordan skruer du op for dit mod og undgår, at samarbejdet går i hårknude?v. Mulle Signe Nielsen, Center for HR og Uddannelse i Region HovedstadenTid: 4. november 2026 kl. 13-15Sted: Uddannelsescentret, Gentofte HospitalPris: GratisPladser: 50Læs mere og tilmeld dig via Kursusportalen Fælles om uddannelsesopgaven - bestil en workshop Sektion Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling i Center for HR og Uddannelse tilbyder at komme ud til f.eks. et personalemøde og facilitere en workshop om uddannelsesopgaven med elever og lærlinge.Formålet er at få et fælles billede, hvordan alle bidrager til opgaven med at oplære elever og lærlinge – uanset om man er oplæringsvejleder eller ej. Workshoppen kan vare fra 30 minutter til 1,5 timer og giver jer konkrete refleksioner og dialoger, som styrker samarbejdet om uddannelsesopgaven i hverdagen.KontaktCamilla Rønnov Molin, ChefkonsulentFind kontaktoplysninger her på siden.Find også understøttende læringsmateriale om den fælles uddannelsesopgave her Region Hovedstadens generelle kurser i Kursusportalen Region Hovedstaden tilbyder løbende kurser, der kan være relevante for dig som oplæringsansvarlig. At være vejlederPå dette grundforløb lærer du at understøtte god læring og skabe et godt uddannelsesmiljø. Du introduceres til vejlederrollen, samarbejde med elever og studerende samt pædagogiske metoder og kommunikative redskaber til læringssituationer.Find kurset At være vejleder herDet svære samarbejde og vejledning af studerende og eleverDet svære samarbejde og vejledning af studerende og eleverPå kurset får du viden om, hvad der kan skabe mistrivsel og psykisk sårbarhed hos elever og studerende, hvordan det viser sig, og hvordan dusom vejleder kan støtte uden at gå på kompromis med læringen.Find kurset om Det svære samarbejde herMentorskabMed viden fra flere perspektiver styrker du dine kompetencer som mentor. Ved at forstå din egen rolle, din mentees perspektiv ogarbejdspladsens kultur bliver du klædt på til at varetage mentorrollen bedst muligt.Find kurset Mentorskab her Få introduktion til OplæringsGuiden - din digitale inspirationskasse OplæringsGuiden er til dig, der oplærer elever og lærlinge i Region Hovedstaden. Her finder du inspiration til bl.a. skabeloner, tjeklister og viden om regler, roller og ansvar. På disse webinarer bliver du introduceret til at finde rundt og bruge OplæringsGuiden. Webinarne er gratis.Tid: 19. november 2026 kl. 13.00 - 14.00Sted: Online via TeamsSe mere og tilmeld dig et webinar på Kursusportalen her Sidst opdateret: 12. august 2026 Redaktør Camilla Rønnov Molin For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold.Læs, hvordan du sender sikker digital post:www.regionh.dk/digitalpost Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse. Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen