Gå til hovedindhold

​​​​

Ændring af sidste studieår skal afhjælpe praksischok blandt sygeplejersker

Et anderledes afsluttende studieår skal ruste nyuddannede​ sygeplejersker til den kliniske hverdag.

​Det kan have store konsekvenser, når nyuddannede sygeplejersker ikke er rustet godt nok til den kliniske hverdag. 

Det skal et anderledes afsluttende studieår lave om på. ​

​Det kan være en overvældende følelse at bevæge sig fra rollen som studerende til pludselig at skulle præstere i praksis. Det er også tilfældet for mange nyuddannede sygeplejersker, der kan opleve et såkaldt praksischok, når de skifter identitet fra studerende til fastansat sygeplejerske. Ifølge Dansk Sygeplejeråd oplever 80% af nyuddannede sygeplejersker stort arbejdspres og 8% har haft sygemeldinger på baggrund af stress.

For at imødekomme behovet for at forbedre overgangen mellem studie og arbejde i sygeplejen, afprøves der i Region Hovedstaden derfor en ny måde at organisere sygeplejestudiets sidste år på. Et udviklingsprojekt, hvor man i et følgeforskningsprogram undersøger effekten. Projektet er støttet med 300.000 kr. fra Uddannelsesfagligt Råd.

Et samarbejde mellem Rigshospitalet og Københavns Professionshøjskole​

Forsøget med den nye uddannelsesform er et samlet projekt på Rigshospitalet, hvor Hjertecentret og Center for Kræft og Organsygdomme, der tilsammen har 57 afsluttende sygeplejestuderende, fungerer som testcentre og er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

Mette Elisabeth Nielsen, klinisk uddannelsesansvarlig i Center for Kræft og Organsygdomme og Rigshospitalets projektleder på udviklingsdelen forklarer:

"Vi har haft et ønske om at gøre det sidste år af studiet mere praksisnært, så overgangen til klinikken ikke opleves så voldsom. Det er selvfølgelig vigtigt med en god start på arbejdslivet, og vi håber at vi kan gøre overgangen smidigere,, ved at få de studerende tættere på den kliniske virkelighed sidst i uddannelsen."

- Den kliniske del af uddannelsen kommer tættere på afslutningen af studiet

- De interne prøver i klinikforløb bliver mere kliniske

- Bacheloren skal tage mere afsæt i klinikken

- Der udarbejdes en ny studieårsbeskrivelse, der betyder:

  1. Otte ugers klinikophold, som bacheloropgaven skal tage udgangspunkt i
  2. 12 ugers projektskrivning
  3. 12 ugers ophold i den samme klinik med fokus på klinisk lederskab​

Kan have store konsekvenser

Praksischokket de nyuddannede sygeplejersker kan opleve, betyder ikke kun en svær start, men kan også have længerevarende konsekvenser. Det fortæller Camilla Bernild klinisk uddannelsesansvarlig i Hjertecenteret og forskningsleder på forskningsdelen:

"En svær start på livet som sundhedsprofessionel er alvorligt nok, men det kan også føre til øget stress og sygemeldinger. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi har fokus på det. Først og fremmest for den enkeltes skyld, men bestemt også i rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv," siger hun og fortsætter:

"Projektet bestræber sig på at klæde de studerende bedre på til overgangen fra studie til arbejde i sygepleje. Uddannelsestiltag kan selvfølgelig ikke stå alene, men det er et vigtigt indsatsområde og derfor er det også dejligt, at Uddannelsesfagligt Råd er kommet med en bevilling, og at der er opbakning blandt hospitalsledelsen." ​

Følger de studerende længere

For at undersøge om uddannelsesændringen fører til bedre en overgang mellem studie og arbejde, følges de studerende over tid; fra starten af 6. semester og et halvt år ind i arbejdslivet. De følges både via spørgeskemaundersøgelse, observation og interviews.

"Vi bliver nødt til at følge dem længere, end vi har prøvet før. Vi bliver simpelthen nødt til at vide mere om, hvordan de har det. Vi skal jo sikre, at de har de rette kliniske kompetencer og den faglige dømmekraft, der kræves i højt specialiseret praksis, hvor de skal kunne tage udgangspunkt i den enkelte patient. Og det kan vi kun hjælpe med, hvis vi ved mere om, hvordan de egentlig har det og hvilke udfordringer, de eventuelt måtte have," fortæller Mette Elisabeth Nielsen.

Øget bevågenhed

En mulig afledt effekt af ændringerne kan også være en øget synlighed af afdelingernes rolle i uddannelsen, forklarer Mette Elisabeth Nielsen:

"Vi håber jo også, at vi med den mere praksisnære tilgang kan øge opmærksomheden på at hospitalerne jo også fungerer som uddannelsessteder, og derved øge de enkelte afdelingers engagement i uddannelsen af den næste generation af sygeplejersker. Vi tror at denne her måde at tilrettelægge uddannelsen på i højere grad kan synliggøre afdelingernes helt afgørende del i uddannelsen af deres kommende kollegaer," afslutter hun mens Camilla Bernild supplerer:

"Og underviserne fra professionshøjskolerne får potentielt større indsigt i den kliniske hverdag og den sygepleje, der aktuelt ydes. Selvfølgelig er der masser af interaktion og samarbejde mellem skole og klinik i forvejen, men vi tror på, at et endnu tættere og gensidigt samarbejde fremmer opmærksomheden på den kliniske sygeplejepraksis."   

Projektet startede i august 2021 og forventes afsluttet i juni 2022. På det tidspunkt vil 116 afsluttende sygeplejerstuderende have deltaget, hvoraf de 59 er i ordinære forløb og 57 er i projektforløb.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden