Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

BYG BRO-puljens projekter i 2021

​BYG BRO-puljen giver midler til kompetenceudvikling, der skaber sammenhæng på tværs af sektorer. I 2021 har puljen i alt støttet 22 projekter for samlet 1,455 million kroner.​

De udvalgte projekter

I udvælgelsen er der først og fremmest lagt vægt på en ligelig fordeling mellem planområderne. Der er også lagt vægt på en fordeling, hvor forskellige patientgrupper, forskellige medarbejdergrupper og forskellige typer af kompetenceudvikling er blevet tilgodeset. Ligeledes var ønsket at tilgodese projekternes spredning ift. regionens strategiske indsatser. Endelig har samordningsudvalgene for planområderne Syd, Byen og Nord prioriteret rækkefølgen af, hvordan projekter fra de pågældende skulle tilgodeses. 

Støttede projekter 2021

Planområde Midt​

​​Ammeetablering – en fælles indsats på tværs af sektorer​

Tiltagende kompleksitet af fødsler i dag, komplicerer familiernes ammeforløb, dette kræver flere kompetencer hos de sundhedsprofessionelle og et større tværfagligt samarbejde og forbedret kommunikation på tværs af sektorer er essentielt. Ideelt set grundlægges et veletableret ammeforløb på barselsgangen og det udfoldes i hjemmet i samarbejde med sundhedsplejen. En glidende overgang mellem sektorer hvor der er ensrettede vejledninger og god kommunikation, er nødvendig for at optimere familiernes ammeforløb, og hjælpe kvinderne med at amme udelukkende.

Kontakt Dorrit Vitzel Schwartz (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Pancreascancer – hvordan kan vi hjælpe patienterne med et sammenhængende behandlingsforløb - Interprofessionel læring mellem sektorer

Formålet med denne ansøgning er tidligt i forløbet at få kontakt til praktiserende læger samt kommune mhp deres input til udviklingen af projektet og på denne måde sikre, at patientens forløb støttes af relevante aktører.

Kontakt Louise Rolin (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Kræftpatienter med senfølger skal ikke tabes mellem to sektorer 

Patienter, der er opereret for colon og rectum cancer, har ofte invaliderende og tabubelagte senfølger. Målet for dette projekt er at hjælpe patienter med invaliderende senfølger til et bedre liv.

Kontakt Birthe Thing Oggesen (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Tidlig indsats hos den unge (under 18 år) patient med overforbrug og/eller misbrugsproblematik på tværs af den akutte og den kommunale indsats

Formålet er at styrke de tværgående kompetencer i mødet med den unge, så vi sikrer indgangen til misbrugsbehandling etableres. Ligeledes er målet at ska-be en indgang for den unge, som allerede er i misbrugsbehandling, til eventuel somatisk behandling

Kontakt Naomi Yemane Tekeste (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Planområde Syd

Tværsektorielt løft i kompetencer i ammevejledning

Kompetenceudviklingen skal overordnet bidrage til at nye familier på Hvidovre Hospital bliver godt forberedt på og vejledt i at amme efter fødslen. Vi ønsker tillige, at familierne oplever en rød tråd, i den vejledning de får omkring amning af det nyfødte barn i graviditeten, de første timer efter fødslen og i dagene derefter, enten på barselsafsnittet eller hjemme.

Kontakt Henriette Bundgaard Hintz (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)​

Intensivering af det tværsektorielle samarbejde omkring kommunale akutfunktioner

Ved at styrke kompetenceniveauet i de kommunale akutfunktioner har vi de bedste forudsætninger for at skabe trygge og sammenhængende forløb, hvor borgerne modtager relevant pleje og behandling i eller tæt på borgerens hjem, og samtidig forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser.

Kontakt Lene Tokkesdal Dunker​ (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Bedre udskrivelse af svækkede og sårbare ældre til aflastningsplads-rehab

At etablere et fokuseret samarbejde omkring det gode patientforløb i overgangen fra hospital til aflastningsplads til gavn for patient og pårørende.

Herunder at:

  • opnå øget kendskab til hinandens opgaver og handlemuligheder

  • identificere konkrete områder hvor samarbejdet kan optimeres

  • højne medarbejdernes kompetencer

  • implementere optimeringstiltag.

Kontakt Hanne Elkjaer Andersen (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Kommunikation om pt. med hoftefraktur og benamputation

Projektets formål er at styrke den tværsektorielle kommunikation omkring udskrivelse af hoftefraktur- og amputationspatienter.  Dertil vidensdeling omkring borgernes funktionsniveau mhp. at skabe sammenhængende borgerforløb.

Kontakt Kira Marie Parsbæk Skibdal (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Byen

Kompetenceudviklingskursus til kommunale telemedicinske sårsygple-jersker

Det overordnede mål er at opnå bedre kvalitet i det tværsektorielle telemedicinske samarbejde omkring mennesker med sår. Formålet er at tilbyde et opfølgende kursus i anvendelse af den telemedicinske sårdatabase/kommunikation og at opbygge tættere relationer mellem sygeplejersker i kommunen og sygeplejersker i sårambulatoriet på Bispebjerg Hospital, ved at de kommer på studiebesøg hos hinanden.

Kontakt Merete Hartun Jensen (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Patientcentreret, medicinsikker overgang fra akut indlæggelse til bosted – individuel sparring om medicinering hos den enkelte borger.

Målet med dette projekt er at opnå større grad af sikkerhed i processerne omkring medicinhåndtering for borgere, som udskrives fra akut indlæggelse til bosted.

Kontakt Hanne Nygaard (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Kontakt Charlotte Rahbek Norup

Det bedste astmaforløb - Tværsektoriel optimering af astmadiagnostik og behandling

Formålet er at opnå et fælles begrebsapparat/viden om håndtering af astma, på tværs af almen praksis og specialeambulatorium, herunder øge forståelsen for de muligheder der er i almen praksis og på hospitalet samt skabe rum for deling af seneste viden på området

Kontakt Amanda Dalsgaard 

Planområde Nord
Tværsektoriel kompetenceudvikling af fysioterapeuter indenfor hjerterehabilitering

Formålet med kompetenceudviklingen er, at borgerne oplever kontinuitet og ensartet kvalitet i deres samlede genoptræningsforløb. Kompetenceudviklingen skal primært rette sig mod “de delte hjerteforløb," hvor borgeren starter med specialiseret genoptræning på hospitalet efterfulgt af et kommunalt genoptræningsforløb på alment niveau.

Kontakt Lisbet Lind (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Kontakt Mette Noble

Tværsektoriel kompetenceudvikling og supervision ifm. behandling af sårpatienter i eget hjem

Telemedicinsk sårvurdering, hvor hospitalet yder faglig rådgivning og sparring til kommunerne ift. konkrete problemstillinger relateret til pleje og behandling af patienter med komplicerede sår.

  • At borgeren oplever et sammenhængende behandlingsforløb af høj faglig kvalitet

  • At borgeren er tryg ved at modtage pleje og behandling i eget hjem

  • Et kompetenceløft blandt de kommunale sygeplejersker

  • Et tættere tværsektorielt samarbejde, særligt mellem de kommunale og regionale sygeplejersker

Kontakt Sabrina Susan Schmidt (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Basal palliation i snitfladen mellem kommune og hospital. Kompetence-løft med henblik på sammenhængende patientforløb

Formålet er at øge de sundhedsprofessionelles palliative viden og kompetencer på det basale niveau. Herigennem løfte kvaliteten og sikre en helhedsorienteret palliativ indsats så tidligt som muligt og så tæt på borgeren som muligt

Kontakt Vibe Hoeyer

Planområde Bornholm

Organisatorisk forståelse og viden om hverdagspraksis i tværsektorielle patientforløb 

Vi vil skabe større viden og forståelse mellem sundhedsfagligt personaler på Bornholms Hospital og Bornholms Regionskommune for at sikre bedre forløb for patienter/borgere på tværs af sektorerne. 

Kontakt Lisbeth Nielsen

Psykiatrien

En koordineret indsats på tværs for Kommuner og Børne- og Ungdomspsykiatrien

Formålet er at bidrage til, at børn/unge og deres forældre får et mere sammenhængende og helhedsorienteret forløb, hvor de oplever forudsigelighed, tryghed og fremdrift.

Kontakt Katrine Skovsgaard Jensen (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Forebyggelse af selvmord blandt børn og unge

Formålet er at skabe et sammenhængende forløb for barnet/den unge samt at fagpersonale ved, hvem de skal kontakte og viderehenvise til, når de møder et selvmordstruet barn/ung, så der bliver handlet hurtigst muligt. 

Kontakt Katrine Skovsgaard Jensen (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Rigshospitalet

Brobygning ml. familie, børnekræftafdeling og daginstitution- med fokus på barnets generelle udvikling og trivsel

At skabe et formaliseret samarbejde, som bygger bro mellem den verden, som kender barnet/ familien før behandlingsstart og den verden, som barnet er en del af under behandlingen.

Kontakt Laila Uhrskov Hansen (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Kontakt Pernille Roland​ (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Job og Epilepsi

Vi ønsker med dette brobygningsprojekt at få indsigt i de muligheder / begrænsninger patienter med epilepsi og kognitive vanskeligheder står overfor i overgangen fra hospital til jobcenter og medvirke til at skabe et sammenhæn-gende patient- / borgerforløb mellem de pågældende tværsektorielle instanser.

Kontakt Henriette Victoria Ewers​ (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)

Acceptance and Commitment Therapy

​Støtte og coaching til at arbejde med identitet, indre erkendelser, accept og nyorientering mod en meningsfuld hverdag i eget hjem, efter udskrivelse fra hospital. 

Kontakt Britt Frausing (undlad at sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger)​​

Kontakt Kasja Lindberg

Anvendelse af fælles måleredskaber indenfor bevægelse og færden hos voksne med erhvervet hjerneskade på tværs af sektorer

At udvikle det tværsektorielle samarbejde omkring anvendelse af fælles måleredskaber med inddragelse af sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger samt at identificere kompetenceudviklingsbehov i forhold til test

Kontakt Ivana Bardino Novosel​​

Genoptræningsplaner - intensiv

Målet er øget kvaliteten af individuelle genoptræningsplaner dels med inddragelse af patient og pårørende i henhold til gældende lovgivning og dels ud fra kommunale behov ift. visitation og iværksættelse af relevante rehabiliteringsindsatser.  

Kontakt Mette Broekner Hansen​

Blandet samarbejde - Nord-AHH og Albertslund Kommune

Hjerterehabilitering med VR

Tværsektorielt samarbejde om udvikling af et VR-spil til konditionscykel målrettet hjertepatienter. ​

 Se, hvad deltagere fra projektet Brobyggende terapeuter har lært

Varighed: 04:07 min.
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden