Gå til hovedindhold

Imam og Etnisk Ressourceteam

Ofte er en Iman​ tilknyttet regionens hospitaler. I religiøse spørgsmål kan du også benytte Etnisk Ressourceteam, som består af frivillige med forskellige etniske og religiøse baggrunde

​​​​​​​​

Imam på hospital

Nogle hospitaler har i gennem Etnisk Ressourceteam tilknyttet en imam, som kan stå til rådighed ved religiøse, eksistentielle eller åndelige behov hos patienter og pårørende med muslimsk baggrund. Hvis du eksempelvis har brug for en samtale om livet, døden - eller har spørgsmål som, hvorfor bliver jeg eller mine kære ramt af sygdom?

Imamen hjælper ved spørgsmål om begravelse eller muslimske ritualer og kan også komme ud på afdelingen for at læse op af koranen ved patientens side eller bede for patienten.

Spørg personalet, hvordan du kommer i kontakt med en imam. ​

Andre trosretninger

Hvis du tilhører en anden trosretning, har du mulighed for at få besøg af en repræsentant for din trosretning. Hospitalspræsterne, imamen eller personalet kan hjælpe med at tage kontakt.​

Etnisk Ressourceteam 

 Etnisk Ressourceteam består af frivillige kvinder og mænd i forskellige aldre, og de har forskellige etniske og religiøse baggrunde. De har gennemført kurser i krisepsykologi og sjælesorg, og over halvdelen af de frivillige ressourcepersoner har en sundhedsfaglig uddannelse, og teamet tæller fx læger, farmaceuter, ergoterapeuter m.m.

​De kan tilkaldes efter ønske fra en patient med etnisk minoritetsbaggrund, dennes pårørende eller hospitalspersonalet.

Du kan bruge Etnisk Ressourceteam:

  • når du har behov for samtale med et menneske med samme kulturelle og sproglige baggrund 

  • når du under indlæggelse ønsker én at tale med

  • når du har brug for en tredjeperson som mægler eller for at få afklaret spørgsmål.

​​En ressourceperson er underlagt tavshedspligt, og dermed forpligtet til ikke at videregive samtalernes indhold til andre.

Imamer tilknyttet

Etnisk ressourceteam har desuden flere imamer tilknyttet og kan dermed også varetage en imam-funktion, hvis det er nødvendigt. Fx i forbindelse med dødsfald, information om begravelse eller andre krisesituationer. 

Der er også mulighed for at tilkalde repræsentanter fra andre trossamfund.

Kontakt til Etnisk Ressourceteam ​

Ring til Etnisk Ressourceteam på telefon 35 45 42 06

Ring eller skriv til koordinator Ahmet Polat på e-mail: ahmet.polat@regionh.dk eller telefon 35​45 4206/20530341.​

 

Hvad er Patientguiden?

Patientguiden indeholder generel information til patienter og pårørende i forbindelse med undersøgelse og behandling på Region Hovedstadens hospitaler. Guiden er udviklet i samarbejde med fagfolk, patienter, pårørende og repræsentanter fra kommuner.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden