Kiropraktik

Her kan du læse om kiropraktorens arbejde, hvordan man bliver henvist, tilskud og valg af kiropraktor i praksissektoren.

Kiropraktik

Kiropraktorens arbejdsområde er de lidelser, der stammer fra problemer i bevægeapparatet, det vil sige ryg, arme og ben.

Smerter i rygsøjlen (især nakke og lænd), eventuelt med udstrålende smerter til ben eller arme, er den hyppigste grund til at søge en kiropraktor. Rygsmerter kan optræde på forskellige måder og i flere sværhedsgrader lige fra ømme muskler til alvorligere skader som f.eks. en diskusprolaps.

Kroppens muskler og led kan også medføre symptomer væk fra ryggen, eksempelvis hovedpine, som også er en hyppig grund til at søge kiropraktor. Lokale smerter i arme og ben er ligeledes en almindelig grund til at søge kiropraktor.

Kiropraktiskbehandling foregår uden medicin, og består af en bred vifte af metoder, hvor kiropraktoren bruger sine hænder til at løsne/udspænde de stramme eller ”låste” led i ryg, arme og ben.

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet.

Kiropraktoren er forpligtet til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori en skade består. Såfremt der er behov for undersøgelser, som kiropraktoren ikke selv kan varetage, eller anden behandling er påkrævet, henvises der typisk til egen læge.

Læs mere om hvad kiropraktoren kan hjælpe med (åbner i nyt vindue) 

Henvi​s​ningskriter​ier​​​

Både gruppe 1 og 2-sikrede kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra egen læge eller sp​​eciallæge​.​​​

Tilskud​ til behandlingen​​​

Det offentlige yder tilskud på mellem 23-24% af det fulde honorar til behandlinger, der er omfattet af overenskomsten om kiropraktik.

Det resterende beløb udgør patientandelen.

Bemærk, for at være omfattet af tilskud skal både gruppe 1- og 2-sikrede benytte en kiropraktor, der har overenskomst med regionerne.

Valg af ki​rop​r​aktor​​

Du kan frit vælge mellem kiropraktorer i hele landet. Bemærk, at kiropraktoren skal have overenskomst med regionerne, for at behandlingen er tilskudsberettiget. Din kommune kan også give oplysning om, hvilke kiropraktorer der har tiltrådt overenskomsten.

Kiropra​​ktorer i Region Hovedstaden​​

Gå til Find Behandler på sundhed.dk (åbner i nyt vindue) 

Kiropraktorvag​​ten​​

Har du et akut behov for behandling, som ikke kan vente til normal åbningstid, kan du kontakte Kiropraktorvagten.
Kiropraktorvagten har åbent lørdage, søndage og helligdage 8.00 til 16.00 - Der er egenbetaling og mulighed for sygesikringstilskud. Tlf. 3333 0050.

Me​re inf​​ormation:​​​​

 ​

Redaktør