Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Behandlingsforløbet - kort fortalt

Bliv her klogere på, hvor længe du maksimalt må vente på behandling for både fysisk og psykisk sygdom, hvordan du bliver indkaldt, kan forberede dig til dine lægesamtaler med en huskeliste, og ikke mindst hvordan et generelt behandlingsforløb kan se ud.​

​​​​​​​​​​​​Behandlingsforløb for en fysisk sygdom

Forud for et behandlingsforløb for en fysisk sygdom, er du som regel blevet undersøgt hos din læge eller en speciallæge. Hvis denne undersøgelse har vist, at du skal behandles på et hospital, sendes en henvisning til det hospital, der hører til din folkeregisteradresse. Du kan også fortsætte fra et undersøgelsesforløb i et efterfølgende behandlingsforløb på hospital. 

Der kan både være tale om en henvisning til en planlagt behandling, hvor du skal indlægges eller til en ambulant behandling (hvor du ikke er indlagt).

Nogle gange bliver man akut syg. Her kan egen læge, akutmodtagelsen, vagtlægen m.m. sørge for, at du bliver indlagt med det samme. Det kaldes også for en akut indlæggelse.​

​Behandlingsforløb for en psykisk sygdom

​Hvis du skal i ambulant behandling for en psykisk sygdom, skal du henvises af den centrale visitation for psykisk sygdom (Center for Diagnostisk og Visitation). 80 % af al behandling af psykisk sygdom er ambulant - det vil sige, hvor du ikke er indlagt.

Indlæggelse til behandling for psykisk sygdom, sker via henvisning fra fx din egen læge, akutmodtagelsen, Center for Diagnostisk og Visitation eller andre psykiatriske behandlingssteder.

Læs mere om psykiatrisk sygdom og behandling i Psykiatriguiden

Hvis du skal behandles på et hospital, sendes en henvisning til det hospital, som hører til din folkeregisteradresse. 

Frit sygeh​​u​svalg​

Du kan imidlertid også selv vælge at blive behandlet på et andet hospital. Du kan frit vælge mellem alle offentlige hospitaler i Danmark. Det kaldes også for 'frit sygehusvalg'. Vil du behandles på et andet hospital, skal du derfor bede lægen om at sende henvisningen til det hospital, du ønsker.

Det kan være, du gerne vil vælge et hospital:

  • med den korteste ventetid

  • du er særlig tryg ved

  • i nærheden af fx din arbejdsplads eller dit sommerhus

  • med en særlig erfaring med det, du skal behandles for.

Vær opmærksom på, at nogle gange kan dit ønske ikke efterkommes. ​

Læs mere om hvornår og ​​hvordan du får hjælp til at benytte frit sygehusvalg

Indkald​​​els​en

Du skal modtage en indkaldelse til din behandling senest 8 hverdage efter, at hospitalet har fået henvisningen. Du får indkaldelsen som digital post via Borger.dk/e-Boks. Hvis du mod forventning ikke får en indkaldelse, skal du kontakte den læge eller afdeling, der har henvist dig til behandling. Er du fritaget for digital post, får du indkaldelsen som et almindeligt brev. Har du børn fra 0-14 år og har delt forældremyndighed, vil I begge få tilsendt barnets indkaldelse digitalt.

Husk at læs​​e b​​​ilagene

​Indkaldelsen består af et brev og ofte også nogle bilag. I brevet kan du blandt andet læse om:

  • hvilken behandling du skal gennemgå, og om du skal indlægges eller behandles ambulant (hvor du ikke er indlagt).

  • hvor og hvornår du skal møde op

  • hvordan vi kan hjælpe dig, hvis ventetiden er over 30 dage

  • hvordan du aflyser behandlingen.

Bilagene er tit dokumenter, der kan være vigtig forberedelse til din behandling. Fx om du skal møde op fastende til din behandling. Hvis du ikke er forberedt, kan du ikke blive behandlet som planlagt og skal derfor have en ny tid.

Aflysning af din beh​​​andling

Hvis du vil aflyse din behandling på hospitalet, kan der være lang ventetid på en ny behandling. I nogle tilfælde vil hospitalet fraråde, at du aflyser. Det kan fx være, hvis din behandling skal laves hurtigst muligt.

Hvis du vil aflyse din behandling, skal du kontakte hospitalet. Det står i din indkaldelse, der ligger i din digitale postkasse på Borger.dk eller i e-Boks, hvordan du ringer eller mailer til dem.


Hvis ikke hospitalet kan tilbyde dig behandling inden for 30 dage, kan du i de fleste tilfælde vælge at få behandlingen på fx et privathospital. Skal du vente mere end 30 dage, vil det stå i dit indkaldelsesbrev. ​Her vil der også stå, hvordan vi kan hjælpe dig med at finde et hospital med kortere ventetid. Dette kaldes også for 'udvidet frit sygehusvalg'.

Læs om hvordan du benytter din ret til at blive behandlet inden for 60 dage​

Særlige maksim​​​ale ventetider for kræft og v​​isse hjertesygdomme

Hvis du skal i behandling for kræft eller en livstruende hjertesygdom, er der særlige tidsfrister. Læs mere her:

Livstruende sygdomme - maksimale ventetider​


 

Til den første samtale om din behandling vil du blive grundigt informeret om dit behandlingsforløb. Fx hvordan det foregår samt om bivirkninger og forventet udvikling af din behandling. Du kan også få mulighed for at deltage i beslutningen om, hvordan dit forløb skal tilrettelægges.

Når du skal igennem et behandlingsforløb, vil lægen typisk spørge sig om:

  • din sygehistorie (hvornår startede dine symptomer, hvilke symptomer har du, er du forsøgt behandlet m.m.)

  • du har andre sygdomme, hospitalsindlæggelser m.m.

  • hvad du tager af medicin. Medbring eventuelt din medicin eller en nøjagtig liste over den medicin, du tager.

Hent Patientguidens medicinoversigt, du selv kan udfylde

Lav en huskeliste

Måske har du mange spørgsmål til lægen, inden du skal behandles. Her kan en huskeliste hjælpe dig, så du får svar på dine spørgsmål.

Eksempler på spørgsmål kan være:

  • Hvad skal jeg behandles for?

  • Hvilken behandling skal jeg have?

  • Hvordan forløber behandlingen?

  • Kan jeg vælge mellem forskellige behandlingsformer

  • Hvad er bivirkningerne ved behandlingen?

  • Er der risiko ved behandlingen?

  • Hvornår ved jeg, at behandlingen virker? Bliver jeg helt rask?

  • Hvad hvis behandlingen ikke virker?

  • Hvem er min behandlingsansvarlige læge?

  • Er der noget, jeg skal forberede mig på?

  • Hvornår forventes det, at jeg kan udskrives?

Husk at få skrevet svarene ned, eller få en pårørende til at gøre det. 

Du må gerne optage samtalen på mobil, så du kan sikre, at du får alle oplysninger med. Men det er god stil på forhånd at informere lægen om, at du gør det.  

​Den gode lægesamtale

Det er altid lægens eller andet personales ansvar at sørge for gode og fyldestgørende samtaler om din sygdom og behandling. Fx at sørge for, at samtalen bliver afholdt et sted og på en måde, så du føler dig godt informeret og behandlet. Men det er også vigtigt, hvordan du selv bidrager til samtalerne.

Læs om otte gode råd til lægesamtale og andre behandlere

Patientinformation og samtykke

Som patient har du også krav på information om din sygdom og behandling. Men du bestemmer selv, om du vil have den behandling, du får tilbudt. Det kaldes også at give dit informerede samtykke, som vil blive indført i din journal.

Læs mere om samtykke

Du kan også finde patientinformation om den behandling, du skal have, der hvor du skal behandles.

Find dit hospital i Region Hovedstaden

Video: Sådan får du mest ud af dine lægesamtaler


I denne film får du fem gode råd til, hvordan du kan forberede dig til lægesamtaler, så du får mest muligt udbytte af dem. Fx en huskeliste, at genopfriske din sygdomshistorie, at tage en pårørende med og vide, hvad næste skridt i din behandling er. Varighed: 2.03

Du vil løbende i dit behandlingsforløb få information om din sygdom, behandlingen og de planer, der er for dit forløb. Det sker typisk under stuegang eller besøg ​i ambulatoriet, hvor du altid er velkommen til at tage en pårørende med. Du kan også altid bede om at få en samtale med din behandlingsansvarlige læge, hvis du og/eller dine pårørende har brug for det.

Din behandlingsansv​​​arli​​ge læge

Hvis du er indlagt i mere end 24 timer eller ved dit 2. ambulante besøg, vil du få tildelt en behandlingsansvarlig læge. Der vil typisk være flere læger, der bidrager i din behandling. Men din behandlingsansvarlige læge (ofte en speciallæge) har det overordnede ansvar for dit behandlingsforløb på den afdeling, hvor du er indlagt.

Det vil sige, at den behandlingsansvarlige læge vil tilse dig under forløbet, men ikke dagligt. Derudover vil din behandlingsansvarlige læge have ansvaret for at:

  • du har en behandlingsplan

  • din behandling justeres på baggrund af nye svar m.m.

  • du er velinformeret om dit forløb

  •  få koordineret dit behandlingsforløb.

Læs mere om behandlingsansvarlig læge​​

Den patientans​​varlige læ​​ge

Hvis du har et særligt kompliceret sygdomsforløb, kan du også få tilknyttet en patientansvarlig læge. En patientansvarlig læge har det overordnede ansvar for kontakten til dig og for at skabe sammenhæng, overblik og tryghed i dit forløb.

Læs mere om patientansvarlig læge

​Andre fagfolk –​ du kan træ​​kke på

Udover de mange læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som du kan møde, kan der knyttes en lang række andre fagfolk til dit forløb. Personale eller fagfolk, som kan rådgive og vejlede, skabe overblik eller bare stå til rådighed for en vigtig samtale.

Læs mere om fagfolk du ka​n trække på

Følg med i din behandling i MinSP

Du kan følge med i dit forløb på www.minsundhedsplatform.dk og i MinSP appen. Her er dine aftaler, journalnotater og kommunikation med afdelingen m.m. samlet på ét sted. 
Læs mere om Min Sundhedsplatform

​Psykiske reaktioner i et beha​​ndlin​gsforløb

At blive syg, gennemgå et behandlingsforløb og tackle ventetid kan være en stor psykisk belastning. Ofte er de psykiske udfordringer helt normale krisereaktioner, der med tiden regulerer sig selv. Og hvis ikke, skal du ikke skal tøve med at få hjælp.
Læs mere om kriser, angst og ventetid

Når udsk​rivelsen nær​​​mer sig

Hvis det er muligt, er det altid en god idé at forberede dig på din udskrivelse.

Fx har du en udskrivningssamtale med din læge, hvor I gennemgår hvad der er sket, og hvad der skal ske, når du ​kommer hjem. I langt de fleste tilfælde indgås forskellige aftaler om et efterforløb. Det kan være kontrol hos din egen læge, kontrol på hospitalet, genoptræning eller hjælp fra den kommunale hjemme- og sygepleje.
Læs hvordan du forbereder dig på udskrivelsesforløbet​​


Hvis du skal sygemeldes gennem længere tid, mens du er i behandling, kan din arbejdsgiver bede dig om at skaffe en lægeerklæring. Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver ikke må spørge dig om, hvad du fejler. De må kun spørge om, hvilken betydning sygdommen har for dit arbejde.

Der er forskellige muligheder for lægeerklæringer:

Fria​​​ttest

Din arbejdsgiver kan kræve en lægeerklæring (friattest), hvor din læge blot bekræfter, at dit fravær er forårsaget af sygdom. 

​Varighedsa​​​​ttest

Er du funktionær, kan din arbejdsgiver efter 14 dages sygdom bede om en varighedsattest (i følge funktionærloven). Her udarbejder din læge et skøn over, hvor længe du vil være sygemeldt. Ifølge helbredsoplysningsloven må din læge ikke skrive, hvad du fejler. 

​Mulighedser​​klær​​ing

Din arbejdsgiver kan også forlange en såkaldt mulighedserklæring. Formålet er, at du sammen med din arbejdsgiver får afklaret, hvordan du eventuelt kan fortsætte med at arbejde, også selvom du er syg. Fx arbejde på nedsat tid. Din arbejdsgiver har ret til at indkalde dig til samtalen, og du har pligt til at deltage evt. på telefon. 

Den ene del af mulighedserklæringen udfylder du og underskriver sammen med din arbejdsgiver. Den anden del udfylder din læge på baggrund af en samtale med dig. Her vurderer lægen, om arbejdsforholdene og eventuelle ændringer er hensigtsmæssige i forhold til dit helbred. Denne lægeerklæring giver du herefter til din arbejdsgiver.


Kl​a​​​ge

Har du en klage, er du altid velkommen til at henvende dig direkte til ledelsen på afdelingen, i centeret eller til hospitalsdirektionen på det hospital, hvor du har modtaget behandling. Hvis du i stedet ønsker at klage til en uafhængig og neutral instans over den sundhedsfaglige behandling, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientklager.

Se hvordan du k​lager på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside

​Erstat​ni​ng

Alle patienter i det offentlige og private sundhedsvæsen kan gratis søge erstatning hos Patienterstatningen. Patienterstatningen er den myndighed, som kan afgøre, om du har ret til erstatning. 

Søg erstatning online i Patienterstatningen

Få praktisk hj​​​ælp til klage eller ersta​tningskrav

Hvis du ikke er i stand til at udfærdige en klage, kan du kontakte en patientvejleder. Patientvejlederen kan hjælpe dig med at udforme og videresende skriftlige klager og anmelde et erstatningskrav.

Find en patientvejleder​


Når der ikke findes et relevant behandlingstilbud i Danmark, bliver et ganske lille antal patienter henvist til et højt specialiseret behandlingstilbud i udlandet.​

Følgende krav skal opfyldes:

  • du skal være undersøgt eller behandlet på en hospitalsafdeling her i landet med den højeste indenlandske specialkundskab

  • din afdeling skal vurdere, at det er nødvendigt med den højt specialiserede behandling i udlandet

  • din afdeling skal indstille til Sundhedsstyrelsen, at du bør henvises

  • Sundhedsstyrelsen skal godkende henvisningen.

​Kontakt eventuelt din behandlingsansvarlige læge eller en patientvejleder for at få mere information om denne mulighed.


Film om et generelt behandlingsforløb


I filmen 'Behandlingsforløbet - kort fortalt ' kan du se, hvordan et behandlingsforløb på hospital foregår. Fx at din behandling skal være startet indenfor 30 dage, om hvordan du bliver indkaldt, kan forberede dig til den første lægesamtale, og at du altid får tildelt en behandlingsansvarlig læge. (Varighed 1:20 minutter)


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden