
Når børn kun udgør en lille del af patientgrundlaget, er det vanskeligt at opnå rutine – ikke mindst med de akutte livstruende tilstande. Derfor er vejledninger særligt vigtige i akut børnebehandling.
Vejledninger for akutte tilstande skal virke. Derfor skal de være tilgængelige uden forsinkelse direkte ved siden af patienten. Vejledninger for livstruende akutte tilstande skal indeholde automatisk beregning af medicindoser, for at undgå regnefejl i pressede situationer.
Internationale guidelines for akutbehandling af børn anbefaler, at man skal have vejledninger for nedenstående. Børneparat udvikler vejledninger om alle emnerne og lægger dem op her på siden én for én.
- Smertebehandling og sedation af børn
Beredskabsplan for hændelser med mange børn
Håndtering af dødsfald hos børn
- Akut børnepsykiatrisk beredskab
- Akutte, livstruende medicinske og kirurgiske tilstande hos børn
- Vurdering og triage af børn
- Mistanke om mishandling af børn
- Akutbehandling af børn med kronisk sygdom eller særlige behov
- Vaccinationsdækning hos børn ved akutte skader
- Familieorienteret akutbehandling
- Kommunikation med familier ved akutbehandling og udskrivelse
- Akut overflytning af børn
- Jura og etik i akut børnebehandling: Samtykke, underretninger, fysisk fastholdelse mm.