Gå til hovedindhold

​​

Specialespecifikt forskningstræningsforløb for anæstesiologer

​​Forskningstræningsmodulet består af i alt 19 kursusdage fordelt på den 4-årige uddannelse. De 10 dage er reserveret til at arbejde med eget projekt, de øvrige 9 dage er fordelt på forskellige kurser i forskningsmetode. Formålet med dette projekt er at undersøge virkningen af at hjemtage grundmodulet for anæstesiologer i speciallægeuddannelse som specialespecifikt kursus, målt på kursisternes videnskabelige kompetencer og selvvurderet tilfredshed med egen læring.

Tilmelding til ​forskningstræningskurser

ALLE kursister fra REGION Øst tilmeldes automatisk til ALLE kurser og skal altså ikke selv tilmelde sig.
OBS - Hvis du har en ph.d., bedes du kontakte kursusadministrator på CAMES, OG Birgitte Rønn (Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse), med henblik på at få godkendt  forskningstræningsforløbet i uddannelseslæge.dk.

Kontakt kursusadministrator på mail forskningstraening-cames.center-for-hr@regionh.dk 

Hvis ikke andet er oplyst, afholdes kurset på CAMES, Herlev Hospital, 25.etage.

S​​ted

CAMES – Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 25. etage, 2730 Herlev


Fo​rm og indhold

Obligatorisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse blev indført af sundhedsstyrelsen i 2004 (Sundhedsstyrelsen, 2005).

Forskningstræningsmodulet opstod fra tanken om at ”en speciallæge bør besidde kompetence til at opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciales videns- og færdighedsfelt, specielt med henblik på forskningsresultaternes kliniske anvendelse”.

Det obligatoriske forskningstræningsmodul i speciallægeuddannelsen skal ses som et bidrag til at sikre de kommende speciallægers deltagelse i specialets faglige udvikling, samt at opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet sker med reference til evidensbaseret viden på området. 

Forskningstræningsmodulets primære opgave er at sikre, at alle læger kan anvende forskning på basalt niveau, og at flest muligt motiveres til at fortsætte forskningen efter forskningstræningen. 

​Forskningstræningselementet indgår som en del af hoveduddannelsen og består af en teoretisk del og en projektdel med rammen i alt 19 kursusdage fordelt på den 4-årige uddannelse. De 10 dage er reserveret til at arbejde med eget projekt, de øvrige 9 dage er fordelt på forskellige kurser i forskningsmetode.

Læri​​ngsmål

  • ​Kende forskellige former for forskning: Laboratorieforskning, dyreforsøg, eksperimentel, epidemiologi, kvalitativ, spørgeskema, klinisk forskning, det kontrollerede forsøg, sekundær forskning herunder forskellige former for reviews, sundhedsøkonomisk forskning.
  • Kende fordele og ulemper ved forskningsmetoderne.
  • Kunne diskutere og fremsætte et for anæstesiologien relevant forskningsspørgsmål.
  • Kunne foretage litteratursøgning i Pubmed, Central og Google Scholar.
  • Kunne læse en artikel kritisk ud fra checkliste.
  • Kunne diskutere forskellige artikeltyper og deres betydning for den samlede videns mængde på området.
  • Kende til principperne for implementering af forskningsresultater
  • Kende til de overordnede principper for godkendelse af forskningsprojekter.
  • Kende til de overordnede principper for og metoder til fondansøgning.
  • Meget basal statistik (mål for central tendens og variabilitet, hvad udtrykker p-værdien osv.).
Forskningsvejlederoversigt: Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneForskningsvejlederoversigt samlet.pdf

Håndbog: Håndbog i forskningstræning - Region Øst 2025

Vejlederaftale: Bilag 1 - Vejlederaftale​​​

Blandet k​​atedral undervisning, gruppearbejde og selvstændige opgaver

Indhold:

  • Introduktion af forskningsbegrebet.
  • Hvorfor forske?
  • Forskellige typer forskning – hvornår hvilken?
  • Forskningsspørgsmålet
  • Lidt om litteratursøgning inkl. øvelser (evt. en given opgave)
  • Basal statistik.
  • Principper for kritisk litteraturlæsning.
  • Øvelse i kritisk litteraturlæsning.
  • Sekundær forskning – hvordan samler man resultaterne?
  • Hvad skal implementeres og hvorfor eller hvorfor ikke?
  • Godkendelse af projekter – lidt jura og regler.
  • Hvordan man kan skaffe penge.
  • Evaluering

Kursusrækken for læge​r i speciallægeuddannelsen i anæstesiologi ser aktuelt således ud:

2 dage           Modul 1 – Introduktion til forskningstræning 
2 dage           Modul 2 – Den klinisk kontrollerede undersøgelse
2 dage           Modul 3 – Det systematisk review  
(baggrundsartikel som kan læses ifm. modul 3)

1 dag             Præsentationsteknik
1 dag             Præsentation af eget projekt på minikonference
1 dag             Møde med vejleder efter aftale

Målgr​uppe

Kursister i den anæstesiologiske speciallægeuddannelse henholdsvis før og efter 01.11.2015.

​Forår 2025

  • Modul 3: 30.-31. januar 2025 (MAJ/NOV2022)

  • Præsentationsteknik: 13. marts 2025 (NOV2021)

  • Præsentation (fremlæggelse): 11. april 2025 (NOV2021)

  • Modul 1: 29.-30. april 2025 (NOV2024)

​Efterår 2025

  • Præsentationsteknik: 25. september 2025 (MAJ2022)

  • Præsentation (fremlæggelse): 21. oktober 2025 (MAJ2022)

  • Modul 2: 27.-28. november 2025 (NOV2023 + MAJ/NOV2024)

  • Modul 1: 4.-5. december 2025 (MAJ2025)​

​Konta​kt 

Spørgsmål omkring indhold og tilmelding til kursusadministrator Majken Karrebæk

Kontakt kursusadministrator på mail forskningstraening-cames.center-for-hr@regionh.dk 

Formand for styregruppen, Ann Møller, ann.moeller@regionh.dk


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden