Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​

Elbiler

Information og hjælp til valg og spørgsmål om elbilen, ladeløsninger samt information om regionens tidligere indsats for grøn omstilling af transport. 

Gode råd og information til borgere

​Regionens tidligere elbilsekretariat, Copenhagen Electric, stiftede hjemmesiden elbilviden.dk, som indeholder uafhængig viden om elbiler, og alt der er relevant ift. elbilen. Her kan du som privat person finde information og vejledning i bl.a. overvejelser og valg af elbil, myter om elbiler, klimapåvirkning samt svar på oftest stillede spørgsmål om elbil og ejerskab af en.

Læs den mest opdaterede viden og vejledning om elbiler for privat personer på Elbilviden.dk.

Elbilviden.dk indeholder bl.a. også kort over ladestandere.
et kort over ladestandere. 
​​

Fra 2024 blev Gate 21 projektejer af elbilviden.dk. Sammen med DTU sikrer Gate 21, at alle tekster på elbilviden (med undtagelse af nyhederne) er uvildige ift. til produkter samt økonomiske og politiske interesser.


Mere information om grøn transport

​Copenhagen Electric var en del af regionens grønne transportindsats og havde til opgave at fremme omstillingen af grøn transport i hovedstadsregionen. Elbilsekretariatet videreformidlede viden og erfaringer, igangsatte projekter, indgik partnerskaber og etablerede netværk på tværs af branchen. Visionen var, at Region Hovedstaden skulle blive den førende europæiske region for e-mobilitet i 2030 - 'en grøn metropolregion til gavn for borgeres sundhed, deres livskvalitet, miljøet og klimaet'​.​

Hvis du gerne vil vide mere om elbilsekretariatet og det tidligere arbejde (2013-2023), kan du læse mere på regionens hjemmeside for fagfolk. På siden er bl.a. udgivne publikationer og analyser, information om klimapåvirkning, vejledning til forskellige målgrupper og information om omstillingen af den tunge transport til grønne drivmidler.

Læs om det tidligere Copenhagen Electric og  indsatsen for grønne køretøjer.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden