Det skal du kunne som figurant
Figurantrollen kræver, at du skal kunne:
leve dig ind i den beskrevet patientsituation
fortælle om og simulere symptomer på sygdom
udvise reaktioner på at leve med sygdom
udvise almenmenneskelige følelser som sorg, glæde, vrede osv.
Samtidig skal du fornemme de studerende og hjælpe dem undervejs i scenariet, så de udfordres tilpas i forhold til træningens læringsmål.
For at sikre de studerendes indlevelsesevne i det simulerede læringsmiljø, er det vigtigt, at du som figurant bliver i rollen. Det er ikke autentisk, hvis de studerende har set dig gå omkring på gangen, hørt dig grine højt og nu møder dig liggende i sengen.
Samarbejde med underviseren
Du samarbejder tæt med den underviser, der faciliterer scenariet. Det er underviseren, der sætter dig ind i de specifikke læringsmål, rollen du skal spille og særlige symptomer, du skal udtrykke samt hvilket udstyr, tøj, med mere du skal bruge.
I aftaler på forhånd, og undervejs, hvis der er særlige hensyn fx i forhold til de konkrete studerende.
Du aftaler med underviseren, hvad du særligt skal fokusere på, og hvordan du deltager i debriefingen. Som forberedelse får du udleveret en case om den patient, du skal spille samt en beskrivelse af din aktuelle rolle.
Et trygt læringsrum
Det simulerede læringsrum skal være et trygt rum for alle deltagerne at være i. Vi ved, at dårlige oplevelser påvirker lysten til at deltage i simulation og troen på egne evner.
Derfor har vi i EKT dette kodex:
Vi refererer og genfortæller IKKE, hvad de studerende gjorde og sagde Vi spørger nysgerrigt til studerendes handlinger
Det er de studerendes perspektiv, der er vigtigst at få frem.
De studerende kommer med meget forskellige erfaringer, og derfor er ingen scenarier ens.
Du og underviseren må naturligvis evaluere og justere jeres samarbejde i løbet af dagen.
Vi passer på dig
Din sikkerhed og tryghed er en forudsætning for, at du trives og kan udfolde dig som figurant. Derfor er vi meget opmærksomme på at passe på dig og at vejlede dig i at passe på dig selv.
Når du er figurant, vil de studerende som en naturlig del af deres træning komme tæt på dig. Der er scenarier, hvor de træner måling af vitale værdier og fx observation af hud.
De studerende briefes til, hvad de må og ikke må i forhold til figuranterne.
Reglerne er altid:
Der er scenarier, hvor du kan opleve at bruge meget af dig selv.
Du skal henvende dig til personalet, hvis der er scenarier, du finder svære.
Kompetenceudvikling og møder
Der er figurantmøder 2 gange om året, hvor vi gennemgår drejebøger, evalueringer og andet, der har betydning for figurantrollen.
I august afholder vi en temadag, hvor fokus er kompetenceudvikling af figurantrollen.
Som figurant i EKT forventer vi det, at du deltager.
Hvis du vil være figurant
Hvis du ønsker at være figurant er du meget velkommen til at kontakte os for en uddybende samtale. Vi udvider løbende vores figurant-korps.
Du får tilbudt at være med lønnet som observatør en dag inden du selv skal være figurant, her vil du også introduceres af teamet om rammerne for arbejdet som figurant.
Nu prøver jeg med en tekst, hvis sektionsboksen kan bruges til det.