​Information til figuranten workshop håndtering af i.v. antibiotika til kvinde med vandafgang og GBS 

Case

​Aktuelt:

Elisabeth (ved mandlig figurant: Leif) blev for to dage siden udskrevet fra lungemedicinsk afdeling. I den forbindelse var du og din kliniske vejleder ude hos Elisabeth for at opdatere hendes medicin jfr. FMK (Fælles Medicin Kort) og foretage en sygeplejefaglig udredning. I oplevede, at Elisabeth var lidt forvirret, trist og i dårligt humør. Derfor aftalte I, at du kommer på et ekstra omsorgsbesøg i dag. 

Funktionsniveau:

For efterhånden mange år siden fik Elisabeth konstateret KOL og har de seneste år været indlagt gentagne gange grundet KOL i eksacerbation. Dyspnø medfører nu stærkt nedsat funktionsniveau, og hun er derfor afhængig af hjemmehjælp. Elisabeth har den seneste tid tabt sig og lagt mærke til, at tøjet sidder løst. Hun har nedsat appetit og har under de seneste indlæggelser fået "kost til småtspisende".

​Familiære relationer:

Elisabeth er 74 år og bor alene i en lejlighed i udkanten af København. Elisabeths partner, gik bort for 3 måneder siden. De havde været gift i næsten 50 år og sammen har de to børn og tre børnebørn. Hun savner sin partner meget, som var en stor støtte. Børnene besøger Elisabeth jævnligt, men de har også arbejde og familie, der skal passes.

Status ved udskrivelse/Plan

Under seneste indlæggelse talte lægen og sygeplejersken med hende om, at man ikke vil tilbyde respiratorbehandling og at der ikke er indikation for genoplivning ved hjertestop. De spurgte Elisabeth om hun havde tænkt over sin sidste tid. Elisabeth føler sig på den ene side afklaret med, at det er der, hun er nået til i sit sygdomsforløb og på den anden side gør det hende bange. Hun ved jo ikke, hvor lang tid hun har igen og hun frygter selve dét at skulle dø. Hun har ikke taget sig mod til at fortælle sine børn om samtalen med lægen.

​Elisabeths datter har skrevet en mail, hvori hun udtrykker bekymring:

Kære hjemmepleje

Det drejer sig om min forælder Elisabeth Friis, som bor på Fuglebakkevej 4. Jeg var på besøg hos hende i går. Det var et forfærdeligt syn, der mødte mig. Min mor havde svært ved at få luft, havde ondt i brystet af at hoste og var temmelig usoigneret. Hun plejer at være pæn og i rent tøj og alt omkring hende er sirligt og sat i system.

Hun så så trist ud. Jeg prøvede at tale med hende om, hvilke tanker hun har, og hvordan jeg kan hjælpe, samt om hvad der er vigtigt for hende. Hver gang jeg spørger lidt ind til det, er det som om hun overhører det. Ja, faktisk skifter hun konsekvent emne. Jeg er så frustreret, for jeg vil så gerne hjælpe min mor og være en god datter også i den sidste tid. Kan I ikke hjælpe mig? Er det muligt, at min mor også kan få lidt mere hjælp til rengøring og oprydning?

​De bedste hilsner fra Karen (Elisabeths datter)

​ 

Situation

Elisabeth (ved mandlig figurant hedder du Leif) sidder i sin dagligstue og blev for to dage siden udskrevet fra lungemedicinsk afdeling. Elisabeth virker trist og ked af det og det er aftalt, at de studerende skal komme på et ekstra omsorgsbesøg for tale med Elisabeth. Selve samtalen er berammet til max 10 minutter. Elisabeth sidder i sin dagligstue i en lænestol. Tøjet sidder i uorden (ikke hospitalstøj). På bordet ved siden af stolen er der rod: Brugte lommetørklæder, en tallerken med madrester - fx brød der ikke er spist og kaffe, der ikke er drukket. En medicindoseringsæske står fremme. Der er billeder af børn eller børnebørn på bordet. Rummet indrettes i samarbejde ml. figurant og EKT-personale.​

Information til figurant

Elisabeth sidder lidt apatisk i sin lænestol, er noget dyspnøisk og hoster ind i mellem. Kan evt. sidde med inhalator i hånden og papir at hoste i. Muligvis let rodende med nervøse hænder. Kan fx beklage at hun ikke har kræfter til at rejse sig og åbne døren for de studerende. Elisabeth fremstår noget krisepræget og er trist og opgivende. Der kan skrues op for dette afhængigt af de studerende. Elisabeth ønsker ikke at belaste sine pårørende med sine bekymringer og sin sygdom. Elisabeth kan veksle mellem gerne at ville tale og at svare undvigende.​

Hvis de studerende har svært ved at komme i gang med at tale om den sidste tid, kan de hjælpes ved at Elisabeth indleder med fx: 

• Hvor er jeg glad for at se dig igen
• Jeg har sådan tænkt på, hvordan det hele skal ende
• Jeg kan ikke overskue det – det er svært
• Det lakker mod enden
• De sagde på hospitalet at der ikke er mere at gøre
• Hvad skal jeg dog sige til mine børn?
• Skal jeg dø her helt alene? Det må ikke blive ligesom med min partner

​Setting

Det er formiddag på 3.dagen for din indlæggelse i en somatisk afdeling på et hospital. Du sidder i patienttøj i en lænestol og blunder ved siden af sengen på hospitalsstuen. Behandlingen for din infektion går heldigvis godt og du føler dig lidt bedre tilpas, men er fortsat træt. Du føler dig modløs og har gjort dette siden du blev alene derhjemme. Du har her til morgen spekuleret over om du har kræfter til at genfinde dit gamle jeg og ved at det vil kræve en ekstraordinær indsats med at spise sundere og røre dig. De sidste par dage har sygeplejerskerne talt med dig om appetitten og opfordret til at drikke ernæringsdrikke. Maden på hospitalet smager ikke så godt og ernæringsdrikkene smager vel okay, men så skal de i hvert fald være kolde! På sengebordet ved siden af står der et halvfyldt glas med vand, en kop kaffe og en p-drik, der ikke er drukket.

To studerende kommer ind og vil gerne tale med dig om din appetit og at du har tabt dig under indlæggelsen. Når du taler med de studerende, er du vågen, klar og orienteret.

Du kan udtrykke:

• dine bekymringer, erfaringer og følelse af modløshed.
• ambivalens ift. at du godt ved at du skal spise mere og spise mere sundt, men samtidig ikke rigtig kan finde det psykiske og mentale overskud. Det samme gælder, hvis de studerende taler med dig om at være mere fysisk aktiv.
• vilje til at drikke ernæringsdrikke derhjemme og spørger om hvad de koster? Ønske om at drikke en eller to øl dagligt?
• en ambivalens ift. oplevelse af ensomhed. Egentlig føler du dig ensom, men når du er træt og i dårligt humør, så føles det uoverskueligt at kontakte venner og familie. Din nabo har flere gange budt dig på kaffe og det er egentlig meget rart
• en vis accept til at tale med en visitator ift. om kommunens sundhedshus kan tilbyde dig at blive vejet hver måned og tale om kost.

Forslag til halve sætninger du kan bruge, som viser en vis motivation i samtalen:

​Case

Grethe /Gerd er 82 år og er blevet udskrevet fra hospitalet i går. Her har h*n været indlagt til antibiotikabehandling på grund af pneumoni samt forværring i KOL. Dette er første besøg fra hjemmesygeplejen efter udskrivelsen og besøget har særligt fokus på medicin. Samtalen med Grethe/Gerd skal foregå i hendes/hans eget hjem. 

Grete/Gerd er i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk samt type ll diabetes. Blodsukkerniveauet ligger stabilt nu, efter at h*n er tilbage i sin habituelle tilstand. Det går også bedre med appetitten. 

Grete/Gerd går regelmæssigt til kontrol hos egen læge for sin type II diabetes. Desuden bliver h*n fulgt på lungemedicinsk ambulatorium for sin KOL. 

Grethe/Gerd har desuden lidt ødematøse ben, som behandles med vanddrivende medicin og TED strømper. 

Før nuværende indlæggelse klarede h*n sig i eget hjem med hjælp til rengøring, madudbringning, indkøb og tøjvask samt medicindispensering. Grethe/Gerd er mobiliseret uden gangredskaber, men bliver let dyspnøisk ved aktivitet. 

H*n er lidt usikker i forhold til sygdoms- og medicinhåndtering og får derfor hjælp af sygeplejersken til at få dispenseret sin medicin korrekt samt til generel håndtering af sine sygdomme.  

Information til figuranten 

Grethe/Gerd er normalt en frisk og engageret person, men h*n er meget træt efter indlæggelsen. Grethe/Gerd har et godt netværk, som bl.a. består af to sønner, som bor i Jylland. Derudover har h*n en god kontakt til sin nærtboende niece Kamilla, der læser til sygeplejerske. 

Grethe/Gerd administrerer selv både injektion af insulin og inhalationsmedicin. Inden den netop afsluttede indlæggelse klarede h*n sig i eget hjem med hjælp til rengøring, madudbringning, indkøb, og tøjvask samt medicindispensering. Grethe/Gerd er mobiliseret uden gangredskaber, men bliver let dyspnøisk ved aktivitet. 

Da sygeplejerskerne kommer ind ad døren, sidder du og halvslumrer i sofaen. Du er træt efter manglende søvn i løbet af natten. Du har ikke fået taget din morgenmedicin. Det er en forglemmelse.

Forslag til udsagn: 

• "Åh hvor er det hårdt at komme hjem til sig selv – jeg har sovet så dårligt"
• "Ej hvor jeg glad for at se jer – nu kommer der vel styr på min medicin, for min niece siger, at jeg skal være omhyggelig med at tage min medicin til tiden. Men medicin kender jo ikke klokken, vel?"
• "Det er altså svært at følge med – hvornår skal jeg tage XXX medicin?" (peg på et præparat)
• "Hvornår kommer I igen?"
• "Jeg håber, at jeg kan nå helt ud i køkkenet med den her ryg - ellers får jeg ingen mad"
• "Er der ikke flere piller end der plejer at være?"
• "Kunne jeg lokke jer til at sætte kaffe over, nu I er her"
  

​Case

Grethe/Gerd er 82 år og aktuelt indlagt på tredje dag grundet forværring af sin KOL og er i behandling for pneumoni. H.n er i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk samt type II-diabetes. H.n går regelmæssigt til kontrol hos egen læge for sin type II-diabetes. Desuden bliver h.n fulgt på lungemedicinsk ambulatorium for sin KOL.

Grethe/Gerd er nu afebril og klarer sig uden ilttilskud. Blodsukkeret er til morgen målt til 7,9 mmol/l. Der er desuden målt vitale værdier fra morgenstunden, og de ligger inden for normalområdet. Da Grethe er i bedring og er klar til udskrivelse, har lægen ændret antibiotikabehandlingen fra i.v. til per os.

Habituelt bor Grethe alene i en lejlighed på første sal. Hendes/hans partner døde for et år siden. Grethe/Gerd har to voksne sønner, som h.n har god kontakt til, men ikke ser så tit.
Før nuværende indlæggelse klarede h.n sig i eget hjem med hjælp til rengøring, indkøb og tøjvask samt medicindispensering fra hjemmeplejen og madudbringning.
Grethe/Gerd er mobiliseret uden gangredskab, men da h.n har KOL, bliver h.n let dyspnøisk ved aktivitet. H.n  er lidt usikker i forhold til sygdoms- og medicinhåndtering og får derfor normalt hjælp af hjemmesygeplejersken til medicindispensering samt generel sygdomshåndtering.

Medicin

De studerende dispenserer udelukkende tabletter og pulveret Gangiden. Semglee-pen og Spiolto-spray er placeret på patientens sengebord (i scenariet).

• Tbl. Metformin 1000 mg x 3 – morgen, middag og aften
  
• Tbl. Amlodipin 5 mg x 1 – morgen
• Tbl. Kaliumklorid 1500 mg x 2 – morgen, aften
• Tbl. Amoxicillin 750 mg x 3 – morgen, middag og aften
• Pulver Gangiden 1 brev oral opløsning – morgen
• S.c. injektion Semglee 10 IE – morgen
• Inhalation Spiolto Respimat 2 pust – morgen
• Inhalation Berodual 1 enkeltdosisbeholder – efter behov
  

Baggrund

Du hedder Grethe/Gerd og er 82 år.  Habituelt bor du alene i en lejlighed på første sal. Din ægtefælle døde for et år siden. Du har to voksne sønner, som du har god kontakt til, men ikke ser så tit.

Før nuværende indlæggelse klarede du dig i eget hjem med hjælp fra hjemmepleje og hjemmesygepleje til rengøring, indkøb, madudbringning og tøjvask samt medicindispensering.

Derhjemme er du mobiliseret uden gangredskab, men er let dyspnøisk ved aktivitet. Du kan være lidt usikker i forhold til sygdoms- og medicinhåndtering og får derfor normalt hjælp af hjemmesygeplejersken til medicindispensering samt generel sygdomshåndtering.

Normalt går du regelmæssigt til kontrol hos din egen læge for type II-diabetes. Desuden bliver du fulgt på lungemedicinsk ambulatorium for din KOL. 

Indlæggelsen

Du er nu indlagt på tredje dag på en medicinsk sengeafdeling, med forværring i din KOL og er desuden i behandling for pneumoni 

På sengebordet står et halvtomt glas vand og et tomt medicinbæger fra aftenvagten.

Insulinpen og Inhalationsmedicin er placeret på sengebordet, og du selvadministrerer denne medicin.

Der er målt vitale værdier fra tidligere i dag, og de ligger inden for normalområdet. Du klarer dig uden ilttilskud, men har let åndenød.

Blodsukkeret er til morgen målt til 7,9 mmol/l.

Dermed er du diagnostisk set i bedring og er klar til udskrivelse. Lægen har i går aftes ændret antibiotikabehandlingen fra i.v. til per os.

Du har fået at vide, at du skal udskrives i dag og er lidt forvirret og bekymret for, om du får den rigtige medicin.

Du har spørgsmål til ændringer i medicinen, især antibiotikabehandlingen. 

Du har haft lidt løs mave efter antibiotikabehandlingen og stiller spørgsmål til, om du skal fortsætte med afføringsmiddel. Du vil helst stoppe med det, da du er bange for, at du ikke kan nå toilettet. 

Når de studerende kommer ind på stuen, er du er gledet ned i sengen, ligger dårligt og slumrer. ​​

​For at I kan samarbejde på den bedste måde i debriefingen, er det en god ide at tale med underviseren før debriefingen går i gang. På den måde kan I aftale, hvad der er vigtigt at lægge vægt på, når du kommer med patientperspektivet. Det kan også være, at du har lagt mærke til noget, som du tænker er vigtigt at få med i debriefingen. Ved at tale med underviseren før debriefingen går i gang, har du mulighed for at få disse input formidlet til underviseren, som faciliterer debriefingen.

Case

Figuranten kan være både en kvinde (Grete) eller en mand (Gert).

Baggrund

Du er 79 år og bor i det daglige alene i en 2. sals lejlighed uden elevator.

Du har været generet af artrose (slidgigt) i højre knæ gennem mange år.

For et år siden startede du i et tre måneders træningsforløb hos en fysioterapeut og blev af egen læge sat i daglig behandling med smertestillende medicin.

På trods af dette har du fortsat daglige smerter i knæet og anvender krykstok. Derfor bevæger du dig mindre.  Det tager længere tid fx at lave mad, gøre rent og gå i bad og du har i den sidste tid ligget en del på sofaen. Det kniber med at købe ind, da du føler dig usikker, når du skal op og ned ad trapperne. Indtil nu har du dog klaret dig uden hjælp fra hjemmeplejen.

Du er også i behandling for hypertension (forhøjet blodtryk).

Det er planlagt at du skal have foretaget en knæalloplastik (indsættelse af kunstigt knæ) på hospitalet. Derfor har du, på opfordring fra lægen, downloadet app'en Mit forløb, for at få informationer om det der skal ske før, under og efter indlæggelsen. Du er bekymret for den forestående operation og for, om du får det bedre i dit knæ.

Her starter scenariet

Du mødt op til den planlagte ambulante forundersøgelse to uger før operationen.
Du har allerede talt med ortopædkirurgen, som har fortalt om selve operationsforløbet, der indebærer at du indlægges på operationsdagen og forventes udskrevet, så snart fysioterapeuten vurderer at du kan mobilisere dig selvstændigt rundt med to krykstokke (udskrivelse vil typisk være dagen efter operationen).

Som led i den indledende sygeplejevurdering, som rutinemæssigt skal udføres før operationen, skal du nu tale med sygeplejestuderende. Der er udvalgt tre fokusområder, som de studerende kommer til at beskæftige sig med.

Du kommer til at møde to studerende ad gangen i scenariet, som har fokus på hver deres område.

Det er smerter, Clinical Early Warning Score (C-EWS) og observationer af hud og slimhinder. Områderne vil blive beskrevet i det følgende. Hvis de studerende bevæger sig uden for de tre områder, er du meget velkommen til (efter aftale med underviser) i mindre omfang selv at improvisere, hvad der kunne være realistisk for Grethe/Gerd at svare.

Du bliver hentet i venterummet af den første gruppe af studerende, som har fokus på smerter. Du skal gå med din krykkestok og vise, at du har smerter ved mobilisering.

Smerter

De studerende vil spørge ind til dine smerter. Du har lidt ondt, når du sidder stille, NRS 4. Ved bevægelse noget mere, NRS 7. Smerterne kommer fra højre knæ, hvor du har slidgigt. Du må gerne selv nævne, at der er forskel på smerterne i hvile og aktivitet, hvis de ikke selv kommer ind på det.

Observation af hud

Andet hold kommer på. De skal se til din hud og særligt dit højre knæ er i fokus grundet planlagt operation dagen efter. Du har lidt ondt i hælene efter at have ligget på sofaen gennem flere dage. Du har trykspor på højre hæl (sminkes). De studerende skal kigge efter eventuelle tryksår, eksem, rødme og lignende. Der er ikke andre problemer end trykspor. Hvis de studerende ikke selv tager initiativ til at se på dine hæle, kan du efter et stykke tid fortælle dem, at du i de sidste dage også har fået ondt i den ene hæl.

Clinical Early Warning Score (C-EWS)

De sidste studerende, der kommer ind til dig, vil have fokus på måling og vurdering af C-EWS. De vil præsentere sig og forhåbentlig formå at spørge ind til, hvordan du har det, mens de får talt din respirationsfrekvens og iltmætning, puls, blodtryk, temperatur og bevidsthedsniveau.

De studerende måler ikke dine egne vitale værdier, men får i stedet oplyst case-personens vitale værdier af underviseren, når de fx sætter blodtryksmanchetten på.

Når de studerende har målt og vurderet C-EWS, vil de afslutte dit besøg og følge dig ud igen.

Debriefing

Efter selve scenariet deltager du i debriefingseancen, hvor underviseren faciliterer refleksion hos de studerende med afsæt i læringsmålene for scenariet. Du deltager med patientperspektivet og byder ind med dette, når underviseren inviterer dig til dette.

Supplerende information til figurant