Gå til hovedindhold

​​

Om at være kursist i Enhed for Klinisk Træning

Her kan du læse mere om at deltage i kurser om simulationsbaseret undervisning på Enhed for Klinisk Træning (EKT). ​

Simulationsbaserede metoder som undervisningsform

Når du er på kursus på EKT, vil du på egen krop opleve simulationsbaserede metoder i undervisningen og dermed deltage aktivt. Vi anvender disse metoder i undervisningen af studerende, når de deltager i klinisk træning på EKT. 

Ved at deltage på vores kurser til kliniske vejledere, får du indblik i metoderne og vil derfor kunne følge op med de studerende, når de har været på EKT. Derudover kan du lade dig inspirere til din egen vejledningspraksis.

Et fortroligt læringssrum med psykologisk tryghed

Som klinisk vejleder eller underviser bliver du aktiv deltager i simulation, og her kan du føle, at der er meget på spil. Måske føler du, at du viser sårbarhed eller får testet din faglighed.

Det er vigtigt, at simulationsundervisningen er et trygt læringsrum med plads til fejl og usikkerhed.

Derfor gør vi meget ud af at skabe et fortroligt rum med psykologisk tryghed, en anerkendende tilgang og forudsigelighed i, hvad der skal foregå.

I simulationsbaseret undervisning​ er fokus på at lære, ikke at præstere. Refleksion er et vigtigt element i denne proces.

Målgruppe

Vores kurser forudsætter som udgangspunkt, at du er klinisk vejleder-uddannet. 

Hvis du ikke er klinisk vejleder uddannet, men gerne vil med på et kursus hos os, kan du kontakte os for nærmere aftale. ​​​

Kursusbeskrivelser, praktisk information, tilmelding og forberedelse

Du kan læse mere om kurserne, herunder praktisk information, tilmelding og eventuel forberedelse i kursusbeskrivelsen.

Facilitering af simulationsbaserede kliniske træningsforløb for sygeplejestuderende

Træning af studerende og elevers kliniske færdigheder og kompetencer tæt på patienten


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden