Simulation i EKT
Simulation
skaber en sikker ramme for at øve sig, begå fejl, reflektere og udvikle faglig
sikkerhed, før man møder patienten i klinisk praksis. I EKT arbejder vi med simulation som en integreret del af klinisk praksis og tæt på den hverdag, hvor studerende og elever er i klinisk uddannelse. Det skaber en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis.
Forskningsbaseret
undervisning
Undervisningen
på EKT tager afsæt i aktuel forskning i simulationsbaseret læring.
Vi arbejder systematisk med:
- tydelig briefing før
træningen
- scenarieafvikling med mulighed for time-out
- struktureret og refleksiv
debriefing efter scenarier
- fokus på psykologisk tryghed
- kobling mellem teori og
praksis
Forskning viser, at simulation:
- styrker kliniske færdigheder
og kompetencer
- øger faglig selvtillid
- fremmer refleksion over
klinisk praksis
- forbedrer evnen til at handle
i komplekse situationer
Træning
i et trygt miljø giver bedre forudsætninger for sikker og professionel praksis.
Autentiske
rammer
Undervisningen foregår i autentiske rammer på en tidligere hospitalsafdeling med sengestuer og medicinrum, der er indrettet som på regionens hospitaler. Udstyr, materialer og kliniske retningslinjer fra praksis skaber realistiske settings.
Undervisningen bliver koblet til aktuel teori fra uddannelserne, så de studerende oplever en tydelig sammenhæng mellem det, de lærer, og det, de skal kunne i klinikken.
Vores
simulationsformer
Færdighedstræning
Ved
færdighedstræning øver studerende og elever konkrete kliniske procedurer og
tekniske færdigheder. De
træner på dukker eller kunstige kropsdele, før de udfører procedurer på
patienter. Formålet
er at opbygge sikkerhed, præcision og rutine i udførelsen.
Fuldskala
scenarier med fantom og figurant
I
fuldskala scenarier simulerer vi realistiske kliniske situationer. Vi
anvender fantomer (fx avancerede dukker) og figuranter (personer, der spiller
patienter eller pårørende). Scenarierne
forberedes grundigt, og undervejs kan vi holde pauser, gentage sekvenser,
justere sværhedsgrad og arbejde målrettet med læringsmål. Efterfølgende
gennemføres en systematisk debriefing med fokus på refleksion og læring.
Metoden
anvendes til at arbejde med:
- kliniske metoder
- patientinvolvering og
teamsamarbejde
- klinisk beslutningstagen og
klinisk lederskab
