Kursusbeskrivelse
Formålet med undervisningen er, at du træner færdigheder og reflekterer over:
- at møde en patient med sygdom på en empatisk og nærværende måde
- at sætte rammen for en samtale
- at anvende kliniske metoder til systematisk observation og indsamling af relevante data om patientens fysiske og psykiske tilstand
- træner procedurer i kropspleje – herunder de hygiejniske principper
- træner forebyggelse og sundhedsfremme ved komplikationer forbundet med immobilisering
Undervisningen består af korte oplæg, klinisk træning og fælles refleksion. Der er i alt to workshops, der tager udgangspunkt en gennemgående patientcase, du møder patienten på hospitalet i henholdsvis ambulatoriet og i et sengeafsnit. I den ene workshop får du mulighed for at træne færdigheder og kompetencer i relation til patientinddragelse i forbindelse med observation, vurdering og dataindsamling. Ved den anden workshop vil der være fokus på kropspleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i relation til immobilisation.
I begge workshops vil der være fokus på ligheder og forskelle på procedurer på hospital og i kommune, så du på den måde bliver klar til at bruge færdighederne i begge sektorer.
Undervisningen varetages af kliniske vejledere, kliniske undervisere og uddannelseskonsulenter fra klinisk praksis. I den ene workshop indgår en figurant som er i rollen som patient (er tidligere sundhedsprofessionel) og i den anden workshop anvendes fantomer.
Tilmelding
Din kliniske vejleder tilmelder dig undervisningsdagen. Hvis du ikke er blevet tilmeldt af din kliniske vejleder, kan du selv tilmelde dig via nedenstående link. Din kliniske vejleder eller underviser kan hjælpe dig med, hvilken dag du skal tilmelde dig, så dagen passer bedst muligt ind i dit klinikophold.
Forberedelse
Du forbereder dig ved at:
Læse disse VIP vejledninger, som anvendes i undervisningen:
Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for
Clinical Early Warning Score (C-EWS) - Systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt tilhørende handlingsalgoritme
Trykskader/tryksår - risikovurdering og sårklassifikation - voksne fra 18 år
Er du i kommunalt klinikforløb, findes tilsvarende vejledninger, som du med fordel kan orientere dig i:
- VAR Healthcare - Tidlig opsporing af kliniske tegn på forværring af sundhedstilstanden
- VAR Healthcare - Nedre toil ette hos kvinde og pige
- VAR Healthcare - Nedre toilette hos mand og dreng
- Gennemfør e- læring:
E-læringen "Forflytning og arbejdsredskaber" i Kursusportalen (varighed ca. 20 minutter)
Læse denne tekst:
Jastrup, S. (2023b). Kropspleje. I R. D. H. Jastrup S. (Red.), Klinik : grundbog i sygepleje (3. udgave, s. 184–198). Munksgaard.
Mødetid
Dagen starter kl. 8.30 og slutter kl. 15.00.
Uniform
Du er iklædt uniform til klinisk træning. Du får udleveret en engangsuniform når du kommer. Alternativt kan du medbringe din egen uniform. Du må gerne have en trøje med, som du kan tage på hvis det er køligt.
Mad og drikke
Du kan medbringe din egen mad - vi har et køleskab som du kan benytte. Du kan også købe mad i hospitalets kantine. Vi sørger for vand, kaffe og te i løbet af dagen.
Kursusbevis
Du får et kursusbevis når du deltager hele dagen. Du skal selv hente dit kursusbevis i Kursusportalen.