Velkommen til træning af kliniske færdigheder i Enhed for Klinisk Træning (EKT). Undervisningsdagen er en del af dit klinikforløb.
Tilmelding
Din uddannelsesansvarlige jordemoder eller du selv tilmelder dig undervisningsdagen. Her finder du guiden til hvordan du kan tilmelde dig: https://www.regionh.dk/enhedforklinisktraening/Sider/Oftest-stillede-spoergsmaal.aspx
Mødetid
5.oktober 2026
Du møder kl. 08.30, og undervisningen slutter kl. 15.00.
Enhed for Klinisk Træning
Amager Hospital
Italiensvej 1, 2300 København S
Opgang 5, st.
Forberedelsesmateriale
Du forbereder dig ved at læse nedenstående materialer:
VIP-retningslinje Dispensering og administration af lægemidler og udlevering af vederlagsfri lægemidler
Olsen, Inge og Hallin, Susanne. Hånden på hjertet. Farmakologi 2024, 4. udgave, Munksgaard:
Kap 10, Lægemiddeldispensering
Kap 11, Lægemiddeladministration
- S. 237-240, s. 249-253 og s. 255-259
Genopfrisk litteratur fra 3. semester:
Lægemiddelregning, fx fra kapitlet 'Laegemiddelregning". Uddrag af Olsen,I og Hallin,S. Farmakologi 1.udg 2013
På dagen er følgende dokumenter til rådighed, du har mulighed for at orientere dig i dem her:
Benzylpenicillin "Panpharma" - information til sundhedsfaglige - Medicin.dk
IV-Vejledninger - 505495 Benzylpenicillin "Panpharma"
Efterskylning af infusionsslanger hos voksne, juni 2022
Dystoci hos førstegangsfødende, behandling af (regional guideline der beskæftiger sig med vestimulerende drop - se nederst i dokumentet)
Oxytocin "Orifarm" - information til sundhedsfaglige - Medicin.dk
Derudover skal du læse litteratur fra farmakologi - kapitel om medicinregning (sendes pr. mail)
Kursusbeskrivelse - sådan foregår undervisningen
Formålet med undervisningen er, at give dig og dine medstuderende et fælles fundament og forståelse for medicinhåndtering i klinisk praksis, Håndtering af intravenøs medicin i form af henholdsvis antibiotika og ve-stimulerende drop
- Anvendelse af teknologi i forbindelse med intravenøs medicinhåndtering
- Jordemoderfaglig omsorg i forbindelse med medicinhåndtering
Dagen starter kl. 8.30 og slutter kl. 15.00. Du skal deltage i hele dagen for at få dit kursusbevis.
Undervisningen starter med fælles introduktiong et oplæg om medicinhåndtering Her genopfrisker vi regler for medicinhåndtering i klinisk praksis, ansvar, ansvars- og kompetencer for jordemoderstuderende og jordemødre, og der ud over introduktion til medicinrummets funktion.
De to workshops på denne klinisk træningsdag, består af korte oplæg, klinisk træning og fælles refleksion:
- Workshop 1 med håndtering af iv antibiotika til Anne med vandafgang og GBS
Dette er en workshop, hvor I først træner færdigheder i medicinhåndteringsproceduren med anvendelse af SP træningsmiljø, og dernæst administrerer medicinen til Anne, og får her mulighed for at træne og øve kommunikationen med patienten og den jordemoderfaglige omsorg i den forbindelse
- Workshop 2 med håndtering af ve stimulerende drop.
Denne workshop består af færdighedstræning med blanding og opsætning af ve stimulerende drop med anvendelse af dråbetæller. Før og efter færdighedstræningen, er der fælles refleksion, hvor I sammen forholder jer kritisk reflekterende til medicineringsprocessen.
Undervisningen varetages af kliniske uddannelsesansvarlige jordemødre fra klinisk praksis, og med deltagelse af undervisere fra KP.
Uniform
Når du tjekker ind, får du udleveret en uniform (bukser og T-shirt), som du skal bære under undervisningen. Hvis du har brug for en trøje for at holde varmen, er du velkommen til at medbringe en.
Mad og drikkevarer
Du er velkommen til at medbringe din egen frokost – vi har både køleskab og mikroovn – eller købe frokost i hospitalets kantine . Vi serverer kaffe, te og vand i løbet af dagen.
Kursusbevis
Efter deltagelse i hele undervisningsdagen får du adgang til et kursusbevis. Undervisningen indgår som en del af dit ECTS-givende studieforløb.