Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Drejebog for klinisk træning på 6./7. semester, workshop: Intravenøs (i.v.) antibiotika behandling i det komplekse patientforløb samt vurdering og be-handling af anafylaksi

Her på siden kan du finde alle informationer om workshoppen: "I.v.-antibiotikabehandling i det komplekse patientforløb samt vurdering og behandling af anafylaksi" og dine opgaver. Vi vil bede dig at orientere dig i den opdaterede beskrivelse her på siden samt bilag. Drejebogen og øvrigt materiale vil være tilgængeligt i workshoppen i forbindelse med din undervisning i Enhed for Klinisk Træning (EKT).

Læringsmål

  • Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab relateret til intravenøs behandling, herunder også i forbindelse med anafylaktisk chok
  • Inddragelse af tværprofessionelle samarbejdspartnere, med særligt fokus på Sikker Mundtlig Kommunikation (ABCDE, ISBAR, Closed Loop)

​​De studerendes forberedelse

Det kliniske træningsforløb for 6./7. semester har fokus på i.v. medicinhåndtering, med afsæt i senest reviderede logbog for medicinhåndtering. 

Klik på følgende link for, at tilgå "Logbog for medicinhåndtering".

Som underviser kan du med fordel gennemse nedenstående materiale, der er de studerendes forberedelse til workshoppen. 

VIP-vejledning "Dispensering og administration af lægemidler samt udlevering af vederlagsfrimedicin" (den regionale vejledning, som blandt beskriver ansvar og opgaver relateret til dispensering og administration af lægemidler).

VIP-vejledning: Anafylaksi hos voksne og børn (NBV)

Bilag til VIP-vejledning "Anafylaksi hos voksne og børn NBV"

Tidsplan og rammer

  • Deltagere: Ca. 12 studerende pr. workshop 
  • 1 underviser
  • 1 dukkefører fra EKT-teamet

TidspunktAkti​​vitet
08.00Mødetid for undervisere, forberedelse af rummet og pre-roling før undervisningen starter
08.30-8.45Studerende tjekker ind og klæder om
08.45-9.00Fælles introduktion
09.00-10.45PVK-anlæggelse og i.v. væske I.v. antibiotika og anafylaksi Håndtering af CVK og opsætning af i.v. antibiotika
10.45-11.00Pause

11.00-12.45

 

I.v. antibiotika og anafylaksi Håndtering af CVK og opsætning af i.v. antibiotikaPVK-anlæggelse og i.v. væske 
12.45-13.15Frokost

13.15-15.00

Inkl. evaluering via QR-kode 5 min.

Håndtering af CVK og opsætning af i.v. antibiotikaPVK-anlæggelse og i.v. væske I.v. antibiotika og anafylaksi 

Evaluering

Alle workshops evalueres i slutningen af den sidste workshop via en QR-kode, der er tilgængelig på

Samarbejde med EKT-team i forbindelse med scenarietræning

I forbindelse med scenarietræningen samarbejder du tæt med en fra EKT-teamet, som er dukkefører for det geriatriske fantom Margrethe.

Der er afsat tid til, at du og din samarbejdspartner mødes om morgenen for at pre-role, altså lave aftaler om samarbejdet. Din opgave er at aftale med din samarbejdspartner hvad der skal lægges vægt på undervejs i scenariet, for at opnå læringsmålene fx, hvilke symptomer der skal være mere eller mindre fremtrædende i en given situation.

​Sådan fungerer samarbejdet under scenariet

I et tilstødende lokale sidder din samarbejdspartner fra EKT og følger scenariet via et kamera i loftet på patientstuen og anvender en mindre elektronisk enhed (SIM-PAD). Den giver mulighed for at justere fantomets vitale værdier undervejs, alt efter hvordan de studerende handler. Via en mikrofon i fantomet giver din samarbejdspartner ligeledes stemme til Magrethe, så de studerende kan høre hvordan Margrethe har det og kan tale med hende.

Det er vigtigt, at du på forhånd aftaler, hvordan scenariet og samarbejdet skal forløbe med din samarbejdspartner. Det kan fx være at du laver små tegn med hænderne eller lignende til din samarbejdspartner, sådan at fantomets vitale værdier svarer overens med udviklingen af den givne situation. I vil naturligvis have mulighed for at justere scenariets forløb og jeres samarbejde i løbet af dagen.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden