Kursusbeskrivelse
Den kliniske træning er en integreret del af 5. hospitalsoplæring i Region Hovedstaden. Undervisningen består af to kursusdage i Enhed for Klinisk Træning (EKT). Her træner eleverne deres færdigheder inden for det obstetriske område som en del af deres hospitalsoplæring.
På kurset skal de træne håndtering af den gravide og fødende samt det nyfødte barn. Gennem færdighedstræning og simulationsscenarier arbejder de bl.a. med vurdering af gravide og fødende, forløsning, efterbyrd, blødning, smertehåndtering og kommunikation i praksisnære situationer.
Drejebøger og undervisningsmateriale
Undervisningen bliver gennemført på baggrund af drejebøger, som beskriver formål, læringsmål, indhold og metoder. Drejebøgerne bliver opdaterede før hver undervisningsperiode på baggrund af evalueringer og i samarbejde med undervisere fra KP, hospitaler og og det præhospitale område.
Samarbejde med figurant
I scenarietræningen samarbejder du tæt med figuranten, der spiller den gravide eller fødende kvinde. Inden undervisningen starter er der afsat tid til, at I aftaler fokus, symptomer, udstyr og rammer for scenariet. Figurantens rolle fremgår af drejebogen.
I aftaler også, hvor tæt de studerende må komme fysisk. Som underviser er det din opgave at orientere de studerende om dette. I EKT gælder altid:
- Tøj må kun åbnes ind til figurantens eget tøj
- Der udføres ingen invasive procedurer på figuranten.
Tidsplan og ramme for dagen
Mødetiden for undervisere er kl. 7.30-15.30
Evaluering
Undervisningen bliver evalueret af eleverne ved afslutningen af dag 2 via en QR-kode, som er tilgængelig i lokalet.