Kunstig intelligens kan give øjenpatienter en hurtigere diagnose

En ny algoritme skal afsløre, hvornår patienter med den synstruende øjensygdom AMD har brug for behandling. Algoritmen udvikles i et tæt samarbejde mellem Øjenklinikken på Rigshospitalet-Glostrup og virksomheden Enversion A/S, og de foreløbige resultater er gode.

​Ivan Potapenko, 1. reservelæge på Øjenklinikken, Rigshospitalet-Glostrup. Foto: Ivan Potapenko.

AMD kræver gentagende behandling

Øjensygdommen aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er den hyppigste årsag til svagsynethed og blindhed i Danmark og i den vestlige verden. Injektioner med lægemidlet anti-VEGF i øjet har vist at kunne halvere forekomsten af blindhed hos patienter med AMD. Optimal behandlingseffekt opnås dog kun ved at gentage behandling, når der foreligger sygdomsaktivitet i form af væskedannelse i nethinden.

Antallet af AMD-patienter er stigende

Den demografiske udvikling betyder, at antallet af AMD-patienter forventes at stige med 40% frem mod 2030. Allerede nu fordrer de knap 20.000 kontroller, som udføres hvert år på Øjenklinikken på Rigshospitalet-Glostrup, store lægeressourcer, og der ligger en betydelig udfordring i at tage hånd om den øgede patientmængden i årene fremover.

Ny algoritme skal støtte lægerne

Enversion A/S udvikler sammen med Øjenklinikken på Rigshospitalet-Glostrup en algoritme på baggrund af data fra klinikken. Målet er, at algoritmen, der er baseret på kunstig intelligens (AI), i forbindelse med scanning af øjnene kan identificere behandlingskrævende væske i nethinden og dermed det rette tidspunkt for behandling.

Lykkedes det at implementere algoritmen, vil klinikere kunne bruge den som beslutningsstøttende værktøj. Potentielt betyder det øget kapacitet, frigørelse af ressourcer til håndtering af flere patienter og reduktion i ventetid. Dette kan blive helt afgørende for, at klinikken fortsat kan yde rettidig behandling trods fremtidens demografiske og økonomiske udfordringer.

De foreløbige resultater er gode

Projektet tegner lovende. De første resultater er baseret på analyse af 270.000 scanninger indsamlet over de sidste 10 år. Baseret på ca. 15.000 historiske kontrolundersøgelser viser de indledende resultater en tydelig indikation af, at algoritmen med høj nøjagtighed er i stand til at replicere klinikerens beslutninger. Det er et bevis på, at træningen er algoritmen indtil videre går i den rigtige retning.
Bedst mulige behandling for patienterne

”Ambitionen er, at projektet skal ud i virkeligheden og rent faktisk gøre en forskel for klinikeren og i sidste ende patienten. Det er dét, der driver os. Vi kommer ud af vores eget maskinrum og ind i den hverdag, hvor vi i samarbejde med klinikeren reelt kan gøre en forskel for patienten. Det er dét, vi drømmer om. Det er afgørende for resultatet, at mennesker og maskiner arbejder sammen om den bedst mulige behandling for patienten”, fortæller Jacob Høy Berthelsen, founder og CEO i Enversion A/S.

Kontrol tættere på hjemmet

Patienter med AMD, som får behandling, har ofte behov for mange injektioner og livslang opfølgning, noget som i øjeblikket foregår i hospitalsregi. Det er ambitionen at udvikle en algoritme, som vil kunne kobles til mere lokale fotostationer, så behovet for rejse mindskes for de mange ældre i denne patientgruppe.

”Hvis algoritmen virker, er det ambitionen, at den på sigt kan anvendes lokalt, så færre patienter behøver at komme på hospitalet for at blive undersøgt, men kan blive vurderet tættere på eget hjem”, fortæller Ivan Potapenko, reservelæge på Øjenklinikken, Rigshospitalet-Glostrup. Der er således mange fordele ved at forske i og udvikle brugen af kunstig intelligens, både for patienten og for klinikken.

Støtte til udviklingen af kunstig intelligens

Og den udmelding glæder formand for Udvalget for Forskning, Innovation og Uddannelse i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S):

”I Region Hovedstaden har vi valgt at prioritere udviklingen af kunstig intelligens, fordi vi tror på, at potentialet er stort. Vi har nemlig utrolig mange sundhedsdata i Danmark. Faktisk nogle af verdens bedste. Derfor giver det rigtig god mening at bruge nye teknologier til at forbedre behandlingsmulighederne for mennesker, der har brug for sundhedsvæsnets hjælp. Jeg er sikker på, at det offentlige sammen med private kan finde bedre behandlingsforløb – fx ved at man kan få tjekket sine øjne lokalt og på den måde slippe for en tur på hospitalet. Det frigiver en masse tid, som både borgeren og sundhedsvæsnet nyder godt af”, siger Lars Gaardhøj (S).

Projektet har fået 2,5 mio. kr. fra Regionsrådet, som har afsat midler til at udvikle og afprøve kunstig intelligens i årene 2018-2021. Udmøntningen af projekterne understøttes af Sundhedsforskning og Innovation.

​Baggrund

Om AMD

Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er en kronisk nethindesygdom, der påvirker centralsynet. AMD er den hyppigste årsag til svagsynethed og blindhed i Danmark og i den vestlige verden. Behandling af AMD er forbundet med et livslangt opfølgningsforløb på én af landets 11 øjenafdelinger med få ugers interval.

Øjenafdelingerne er pressede både økonomisk og kapacitetsmæssigt. I 2018 havde øjenklinikken ved Rigshospitalet-Glostrup alene omkring 3.800 patienter i kontrol for våd AMD. Dét tal forventes at stige med 40% frem mod 2030. Ved at benytte en AI-algoritme som beslutningsunderstøttende værktøj kan kontroller varetages af ikke-lægeligt personale og frigøre vigtige øjenlægeressourcer.

AI hjælper med billedgenkendelse

Kunstig intelligens (AI) har vist store potentialer inden for medicinsk billedgenkendelse. Forventet output af dette projekt er en klinisk valideret AI-algoritme, der kan adskille øjne, der 1) ikke aktuelt skal behandles, men fortsat skal kontrolleres, og 2) øjne, der har brug for øjenlægefaglig indgriben enten ved aktuelt at skulle behandles, eller fordi yderligere behandling er udsigtsløs.


Redaktør