Søg evalueringsansættelse som sygeplejerske Du kan tilmelde dig vores kandidatbank, hvis du er udenlandsk sygeplejerske og ønsker evalueringsansættelse på et hospital i Region Hovedstaden. SideindholdVideo: Masoumeh fortæller om sin evalueringsansættelse Varighed: 02:20 Resumé af videoen Masoumeh er sygeplejerske fra Iran. Hun arbejder i en evalueringsansættelse på Glostrup Hospital. Hun har tidligere arbejdet 17 år på en intensivafdeling i Iran. Hun kom til Danmark i 2022. Masoumeh fortæller, at hun gerne vil bo og arbejde i et moderne samfund, hvor kvaliteten af servicen til befolkning er god.Chefsygeplejerske Louise Lund-Møller fortæller, at mange af sygeplejerskerne kommer med rigtig meget erfaring. De har et CV, som har blæst hende bagover. Desuden er de fagligt rigtig stolte af at være sygeplejersker. Masoumeh er et rigtig godt eksempel på det, siger hun. Fakta om evalueringsansættelse Hvad er en evalueringsansættelse? En evalueringsansættelse kan hjælpe dig til et job som sygeplejerske i det danske sundhedsvæsen, hvis du er uddannet sygeplejerske i et land udenfor EU.FormålFormålet er at vurdere dine kliniske kompetencer og dine evner til at kommunikere med patienterne og det øvrige sundhedspersonale. Evalueringsansættelsen skal sikre, at du har de nødvendige fundamentale sygeplejefaglige og sproglige kompetencer og kan arbejde patientsikkert. Læs mere om evalueringsansættelse på hjemmesiden for Styrelsen for Patientsikkerhed.Det tilbyder vi sygeplejersker i evalueringsansættelse:Ansættelse i et forberedende forløb før en eventuel evalueringsansættelseEt veltilrettelagt introduktions- og uddannelsesprogram med undervisning i sundhedsdanskEn stilling med gode fremtidige job- og karrieremuligheder for den rigtige ansøgerEt arbejdsmiljø præget af høj faglighed, hjælpsomhed og dedikerede medarbejdereTværfaglighed i dagligdagen, hvor alle tager ansvar med respekt for hinandens faglighedSupervision, undervisning og kurser i sygeplejeVarighedFør selve evalueringsansættelsen ansættes du i et forberedende forløb i 2-5 måneder, alt afhængig af dine kompetencer. Evalueringsansættelsen er tidsbegrænset til 6 måneder med mulighed for efterfølgende fastansættelse som sygeplejerske. Løn- og ansættelsesvilkårI det forberedende forløb ansættes du med de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for social- og sundhedspersonale. Typisk vil ansættelsen være på 28-32 timer om ugen, så du har tid til eventuel sprogundervisning.I evalueringsansættelsen har du løn- og ansættelsesvilkår som sygeplejerske. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Krav for at søge om evalueringsansættelse Når du ansøger om en evalueringsansættelse er kravene, at:du er uddannet sygeplejerske fra et land udenfor EUdin uddannelse er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerheddu har bestået Prøve i Dansk 3* eller opnået tilsvarende sprogkomptencer i dansk på vis** Læs mere om ansøgning om dansk autorisation på hjemmesiden for Styrelsen for Patientsikkerhed.Inden start i evalueringsansættelsen skal du desuden have:gyldig opholds- og arbejdstilladelseevalueringsautorisation *Prøve i Dansk 3 skal være bestået med minimum følgende karakterer:mundtligt kommunikation med karakteren 10læseforståelse med karakteren 7skriftlig fremstilling med karakteren 7**Opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis, betyder at du har gennemført og bestået relevant uddannelse på dansk, som f.eks. en af følgende uddannelser:Dansk gymnasial uddannelseEnkeltfag på A-niveau skriftligt og mundtligt dansk eller dansk som andetsprog på STX, HF, HHX og EUXA-niveau i skriftligt og mundtligt dansk på GIF (Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere)A-niveau i skriftligt og mundtligt dansk på International Baccalaureate (IB)Videregående uddannelser i Danmark på universiteter, handelshøjskoler, sygeplejeskoler med flere, medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløbStudieprøven, jf. bekendtgørelse nr. 347 af 28. februar 2023 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. KandidatbankDu kan tilmelde dig Region Hovedstadens kandidatbank, hvis du ønsker at ansøge om en evalueringsansættelse på et hospital i Region Hovedstaden. Læs dette, før du tilmelder dig kandidatbanken Vi ansætter løbende sygeplejersker i evalueringsansættelse, men har desværre ikke mulighed for at tilbyde alle ansættelse.Når du tilmelder dig kandidatbanken, tilkendegiver du samtidig, at du ønsker ansættelse i et forberedende forløb inden evalueringsansættelsen.Du skal vedhæfte disse dokumenter i kandidatbanken:AnsøgningCVDokumentation for godkendt uddannelse fra Styrelsen for PatientsikkerhedDokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 (eller opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis jf. reglerne herom) Tilmeld dig i kandidatbanken Sådan er forløbet 1. Screenings- og ansættelsesproces Alle skal tilmelde sig gennem kandidatbanken. Du kan derfor ikke skrive direkte til en hospitalsafdeling. Vi ansætter løbende sygeplejersker fra kandidatbanken, men har desværre ikke mulighed for at tilbyde alle en ansættelse. Ansættelsessamtaler finder sted ude på de enkelte hospitaler. I ansættelsesprocessen indgår en vurdering af dine danskkompetencer, herunder en sprogscreening. 2. Forberedende forløb inden evalueringsansættelsen På hospitalerne i Region Hovedstaden er udgangspunktet, at du ansættes i et forberedende forløb som praktikant for sygeplejerske før en eventuel evalueringsansættelse.VarighedForløbet varer 2-5 måneder - længden tilpasses dine sproglige og faglige kompetencer.FormålFormålet med det forberedende forløb er at styrke dine sproglige kompetencer og faglige kvalifikationer, opnå viden om sygeplejen i den enkelte afdeling og blive en del af det sociale arbejdsfællesskab. Sprogaktiviteter og undervisningDu deltager i sprogaktiviteter og undervisning. Du lærer om sundhedsdansk, kommunikation med patienten og det danske sundhedsvæsen. Noget vil foregå på afdelingen og andet vil foregå sammen med udenlandsk sundhedspersonale fra andre hospitaler fra regionen. SprogscreeningEn sprogkonsulent laver en sprogscreening af dig. Formålet er at vurdere dit danske sproglige niveau, men også at hjælpe dig bedst muligt til at udvikle dit danske sprog i klinisk praksis på hospitalet. 3. Evalueringsansættelse Efter det forberedende forløb, kan du blive ansat i en evalueringsansættelse.Evalueringsansættelsen er tidsbegrænset til 6 måneder.Sprogaktiviteter og undervisningDu deltager i sprogaktiviteter og undervisning. Du lærer om sundhedsdansk, kommunikation med patienten og det danske sundhedsvæsen. Noget vil foregå på afdelingen og andet vil foregå sammen med udenlandsk sundhedspersonale fra andre hospitaler fra regionen. SprogscreeningEn sprogkonsulent laver en sprogscreening af dig. Formålet er at vurdere dit danske sproglige niveau, men også at hjælpe dig bedst muligt til at udvikle dit danske sprog i den kliniske kontekst på hospitalet. Vurdering af faglige kompetencerUnder evalueringsansættelsen vil du arbejde med kompetencekort i samarbejde med en vejleder på den afdeling, hvor du er ansat.Kompetencekortene handler om de sygeplejefaglige og sproglige kompetencer, som du skal opnå for at blive sygeplejerske med dansk autorisation.Du og din vejleder bruger kompetencekortene som et fælles redskab, både til at støtte din læring og til at evaluere dine faglige og sproglige kompetencer undervejs. 4. Efter evalueringsansættelsen Hvis du består evalueringen af dine sproglige og faglige kompetencer, kan du søge dansk autorisation som sygeplejerske. Derefter har du mulighed for at søge et job som autoriseret sygeplejerske i Danmark. Fold alle bokse ud Sidst opdateret: 4. juli 2025 Redaktør international-staff.center-for-hr@regionh.dk For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold.Læs, hvordan du sender sikker digital post Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse (skal udfyldes).Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen