Gå til hovedindhold

Region Hovedstaden søger

​​​​​​​

Timelønnet sygeplejestuderende til Herlev og Gentofte Hospital – vær med, når det passer dig

Vil du have fleksibilitet i din hverdag og samtidig bruge din faglighed i klinisk praksis? Vi søger dygtige og engagerede sygeplejestuderende til vores interne vikarservice, Assistancen, på Herlev og Gentofte Hospital.
Her bestemmer du selv, hvor, hvornår og hvor meget du vil arbejde – og du bliver en vigtig del af et hospital, der prioriterer høj faglighed, kvalitet og sammenhæng. Hvis du har hospitalserfaring fra en somatisk afdeling og afsluttet 2. semester, kan det være dig, som vi leder efter! 


Derfor skal du vælge os
Som vikar i Assistancen får du:
•    Adgang til mange spændende specialer, der udvider dit netværk og åbner nye karriereveje
•    Grundig onboarding til at være vikar samt introvagt med en sygeplejerske  
•    Stor fleksibilitet – du vælger selv vagtlag og afsnit
•    Kompetenceudvikling i form af kurser og faglige eftermiddage
•    God service og støtte til alt det praktiske ved at være vikar
•    Mulighed for længere vikariater med specialfunktioner og at sidde fast vagt
•    Personalegoder som sportsforening, massageordning, cykelsmed m.m.

Dine opgaver
Arbejdsopgaverne varierer afhængigt af, hvor langt du er i din uddannelse samt hvilken afdeling, du er i vagt på, men kan omfatte:
•    Tilrettelægge og udføre basale plejeopgaver ved elektive og akutte patienter - sammen med en sygeplejerske.
•    Relevante screeninger og monitoreringer
•    Dokumentation i Sundhedsplatformen
•    Omsorgsfuld og professionel kontakt med patienter og pårørende
•    Samarbejde med andre faggrupper på tværs af sektorer og institutioner
•    Praktiske opgaver såsom madservering, opfyldning, mm.  

Vi forventer, at du:
•    Har bestået 2. semester (krav for at kunne ansøge)
•    Er omstillingsparat og klar til at løse de opgaver, der opstår i vagten
•    Er mødestabil, pligtopfyldende og imødekommende
•    Arbejder professionelt og ud fra hospitalets værdigrundlag: "Godt behandlet"
•    Har blik for, at dit arbejde som vikar er afgørende for afdelingens drift og kvalitet
•    Tager minimum to vagter om måneden i gennemsnit for at opretholde dine kompetencer
•    Har somatisk erfaring fra et sengeafsnit på et hospital.

Om os – Assistancen
Vores interne vikarservice, Assistancen, understøtter i øjeblikket 38 afsnit med vikardækning på Herlev og Gentofte Hospital – og flere kommer løbende til. Vi tilbyder primært vagter på Herlev Hospital, da der ikke er stor efterspørgsel på Gentofte. Vores værdier indebærer god service, tillid, ordentlighed og høj faglighed, både over for dig som vikar og over for de afdelinger, vi samarbejder med. 
Vi er her for at sikre, at du trives i din rolle og føler dig godt støttet – både fagligt og menneskeligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi følger de løn- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i den regionale vikaraftale og den gældende overenskomst mellem FOA og Danske Regioner. Løn udbetales hver 14. dag for timelønnede vikarer.

Ansøgningsproces
Vi holder samtaler løbende på Gentofte Hospital og bestræber os på at indkalde dig inden for 14 dage efter modtagelsen af din ansøgning.
OBS: Vi holder ikke samtaler i ugerne 27–31, men du er stadig meget velkommen til at sende os din ansøgning i denne periode.

Vil du høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen – vi byder også gerne på en kop kaffe og en snak.
Telefon: 38 67 77 34
Mail: assistancen.herlev-og-gentofte-hospital@regionh.dk
Telefontid: mandag–torsdag kl. 9.00–15.00 og fredag kl. 9.00–15.30

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at finde ud af, hvordan vi kan få arbejdet til at passe ind i din hverdag.

Fakta

Jobtype

Sundhedsfagligt personale

Arbejdssted

Herlev og Gentofte Hospital
Karriere, Vikarer og Kompetenceudvikling

Arbejdstid

dag-, aften- og nattevagter

Jobnummer

225989

Ansøgningsfrist

31-12-2026

Kontakt os

Mette Kyvsgård
Konsulent
E-mail
38677737

Søg job

​​​

​​

​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden